FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

der, ved at udlåne og tilvejebringe finansieringskapital til udvalgte ejendommes fysiske renovering,
blåstempler og dermed revaluerer hele kvarterer som investeringsobjekter 155 .
Fig. 3 Som tiden går, falder værdien af grunde og ejendomme
i den indre by, mens den potentielle værdi og dermed
fortjeneste ved en anden udnyttelse stiger. Når forskellen
mellem de to er stor nok, bliver det profitabelt, at foretage
økonomiske investeringer i fysisk omdannelse og en
gentrificeringsproces initieres. 156
I dette perspektiv er gentrificeringen altså kapital- og produktionsdrevet. Den er en økonomisk
revalueringsproces, der kan betragtes som kapitalens rationelle respons på den forudgående
devaluering. Dermed bliver kapitalens bevægelser udnævnt som hoveddrivkraften bag
gentrificeringsprocessen, medens folks ønsker og valg, i første omgang, er af sekundær betydning.
3.3 Efterspørgselssidens argumenter og Michael Jager
Det er de derimod ikke hos de teoretikere, som tilhører gentrificeringsteoriens efterspørgselsside.
Disse tager nemlig helt grundlæggende udgangspunkt i de sociale omstruktureringer der, som berørt
i forrige kapitel, kan kædes sammen med storbyernes ændrede erhvervsstruktur, og hævder, at man
for at begribe baggrunden for gentrificeringsprocessen må forstå, hvordan storbyen og i særlig grad
dens indre kvarterer har fået ny værdi for et segment af den nye middelklasse. I modsætning til
Smith, der med udgangspunkt i de større makroøkonomiske omstruktureringer forsøger at belyse
tilvejebringelsen af gentrificerbare boliger og byrum i den indre by, ser disse teoretikere på hvordan
de samme omstruktureringer først og fremmest tilvejebringer de potentielle gentrifikanter. Dvs: de
tilflyttere af højere social status, uden hvilke man kan hævde, at gentrificeringsprocessen ikke kan
155 Smith 1996, s. 68
156 Fra Smith 1996
46