FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Smith gør desuden opmærksom på, at i modsætning til den fremherskende rumlige proces under
Fordismen: suburbaniseringen, der kan beskrives som en absolut geografisk ekspansion, der
bevirker at byens grænser gradvist rykker udefter, så er gentrificeringsprocessen, som er en af de
vigtigste processer under den senkapitalistiske og postfordistiske produktionsmådes ulige udvikling
af byen, helt grundlæggende kendetegnet ved at være en intern differentiering af allerede
etablerede byrum, hvorfor den netop bør betegnes som en rumlig om-struktureringsproces.
3.2.1 ’rent-gap’-teorien
Til at forklare processens rødder udvikler Smith sin såkaldte ’rent-gap’-teori.
Med udgangspunkt i kapitalens de- og reinvesteringers geografi argumenterer han for, at de lave
grundpriser i byernes periferi i de to årtier efter 2. Verdenskrig affødte en vedvarende flytning af
kapital, som skulle skabe industriel, beboelses-, og forretningsmæssig aktivitet i forstæderne.
Parallelt med afindustrialiseringen af de centrale byområder affødte denne suburbanisering en
devaluering af den indre bys faste kapital i form af bygninger og byrum, som via en negativ spiral
af forfald og misvedligeholdelse i perioden efter den økonomiske krise i midt-70erne, medførte et
relativt fald i grundpriserne i den indre by, i forhold til de stigende priser i forstæderne.
Det har betydet, at der med tiden er opstået et ’gap’, eller en kløft mellem den indre bys grunde og
ejendommes aktuelle værdi og den potentielle værdi, man kan få for dem ved en anden udnyttelse.
Denne omstændighed har skabt et nyt marked for re-investeringer i den indre by. Eksistensen af
nedslidte boligkvarterer og forladte industriområder og bygninger, sammenholdt med kapitalens
tendens til at bevæge sig derhen, hvor profitten er højest, betyder, at når denne kløft mellem
grundenes aktuelle værdi (actual groundrent, fig.3) ved den nuværende anvendelse og den
potentielle værdi (potential ground rent, fig.3) ved en anden og fra kapitalens synspunkt bedre
udnyttelse bliver stor nok, så vil en fysisk revitalisering og deraf følgende gentrificering finde sted.
“It is the movement of capital into the construction of new suburban landscapes and
the consequent creation of a rent gap that create the economic opportunity for
restructuring the central and inner cities. The devalorization of capital in the center
creates the opportunity for the revalorization of this “underdeveloped” section of
urban space.” 154
Ifølge Smith findes der en række vigtige såkaldt ’kollektive sociale aktører’ med økonomiske
interesser på grund- og ejendomsmarkedet, og gentrificering er i hans øjne et resultat af disse
aktørers samlede aktivitet. Ud over at fremhæve private ejendomsudviklingsselskabers rolle, peger
han dels på staten, der gennem politiske beslutninger målretter byfornyelsesindsatser til særlige
områder, dels på de finansielle institutioner såsom banker, investeringsfonde og realkreditselskaber,
154 Smith 1986, s. 24
45