FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Førstnævnte tager, med rødder tilbage i blandt andet den strukturelle marxisme, udgangspunkt i
kapitalens rumlige bevægelser og ejendomsmarkedets rolle i forsøget på at forstå tilvejebringelsen
af mulige gentrificerbare kvarterer i byen.
Sidstnævnte tager derimod med rødder i sociologi og kulturteori udgangspunkt i ’gentrifikanterne’;
et segment af en ny urban middelklasse, der som følge af deres nye urbane livsstil efterspørger og
forbruger det gentrificerede bylandskab.
Dermed antydes de to forklaringsmodellers placering i forhold til videnskabsteoriens klassiske
dikotomi mellem struktur og agent, hvor førstnævnte tillægger de økonomiske strukturer den
kausale dominans, i forhold til det rumlige udfald, mens den sidstnævnte fremhæver individers
ageren overfor disse strukturer i forklaringen af fænomenet.
Inden en gennemgang af de to sider indledes, er det dog vigtigt at forholde sig kritisk til
gentrificeringsbegrebet som teoretisk redskab.
3.1.2 Et kaotisk begreb
I takt med, at debatten mellem repræsentanter for de to forklaringsmodeller har udspillet sig, er
begrebet nemlig blevet indholdsfyldt, uden at der har været enighed om hvilket stadie af den
overordnede proces, man har fokuseret på, hvorfor det desværre er kommet til at favne så bredt, at
det i mange situationer er videnskabeligt uanvendeligt. I sin yderste konsekvens betyder det, at både
alting og ingenting kan betegnes gentrificering. Hvad enten man har beskæftiget sig med at udpege
kausale faktorer, uden hvilke processen slet ikke vil initieres, har beskrevet forløbet af selve
forandringsprocessen med udgangspunkt i fra- og tilflyttere eller fokuseret på et specifikt
slutprodukts æstetiske fremtoning, er gentrificering blevet brugt som dækkende betegnelse. Men
konsekvensen af denne bredde er samtidig, at det er umuligt at få et empirisk eksempel til at passe
på alle de forskellige teoriretningers idealtypiske gentrificeringsforløb.
Af samme grund blev gentrificering allerede i starten af 80’erne betegnet som et kaotisk begreb 149 ,
hvilket indebærer en vigtig erkendelse af, at det frem for at beskrive en idealtypisk proces med en
enkelt kausal forklaring, i højere grad dækker over en række sideløbende og gensidigt afhængige
processer, der ofte forløber forskelligt afhængig af geografisk og historisk, og deraf politisk,
økonomisk og socio-kulturel kontekst. Gentrificeringsprocesser forløber f.eks. på een måde i en
kontekst af et privatiseret ejendomsmarked, hvilket meget af den empiri, der lå til grund for de
første rapporter om gentrificering i England og U.S.A. er udtryk for, og på en anden måde i det
kontinentale Europa som følge af generelt mere regulerede ejendomsmarkeder.
Til trods for denne erkendelse, er det samtidig vigtigt at slå fast, at gentrificeringsprocesserne også
besidder mange ligheder, hvad enten de iagttages i New Yorks downtown, på havnefronten i
Londons Docklands, i et middelalderkvarter i Barcelona eller i det tidligere Østberlin. Det samme
gør sig gældende, hvad enten den dimension af processen, der hidrører den fysiske omdannelse,
involverer konvertering af tidligere industribygninger, renovering af nedslidte boligområder,
opførsel af nye boligkomplekser eller er en kombination af disse tiltag.
149 Rose 1984; Beauregard 1986
43