FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Kap. 3 Gentrificering
Som beskrevet ovenfor kædes den interne rumlige omstrukturering af storbyen ofte sammen med
begrebet gentrificering. I dette kapitel gennemgås dette begreb ved at præsentere to repræsentanter
for det, man i første omgang kan kalde for gentrificeringsteoriens to retninger. Herefter diskuteres
teorierne og de forholdes til den i foregående kapitel etablerede kontekst. Målet er, som optakt til
det følgende kapitel, at ende med en vurdering af, hvorvidt og hvordan disse teorier kan bidrage til
at begribe byrums betydningsmæssige transformation.
3.1 Begrebet, processen og fænomenet
Begrebet gentrificering bruges om den proces et kvarter i den indre by gennemgår, når det som
konsekvens af investeringer i det byggede miljø fysisk omdannes, forskønnes og efterfølgende
ændrer status og relativ værdi i forhold til andre steder i byen. Begrebet er bygget op om det
engelske ord gentry, der betyder lav-adel, og som svarer til, hvad man i dag ville kalde en højere
middelklasse. Derfor ligger det implicit i gentrificeringsbegrebet, at statusændringen indebærer, at
kvarterets oprindelige beboere, først og fremmest som konsekvens af de huslejestigninger, der
følger med de forbedrede fysiske rammer, bliver skiftet ud med beboere af en højere social status 147 .
Parallelt med denne ændring i social status og i takt med at nye eksklusive forretninger, cafeer og
kulturelle institutioner etablerer sig i området, ændrer kvarteret også karakter og status i kulturel
forstand. Det medfører ofte yderligere stigninger i ejendomspriser, og har den konsekvens, at selv
oprindelige tilflyttere bliver tvunget til at forlade kvarteret. Gentrificering kan derfor betegnes som:
”Simultaneously a physical, economic, social and cultural phenomenon” 148
Hvis gentrificeringsteoriens bidragsyderne over de sidste 3-4 årtier har kunnet blive enige om, at
processen kvantitativt set indebærer fysisk opgradering, prisstigninger på ejendomme og
udskiftning af beboere, og kvalitativt set involverer et kulturelt statusskifte, har de til gengæld
diskuteret hvorvidt processen bør forklares med udgangspunkt i politisk-økonomiske eller socio-
kulturelle omstruktureringer og været uenige om hvilken dimension af fænomenet, der skal
tilskrives den kausale dominans i forhold til det rummelige udfald.
3.1.1 To forklaringsmodeller
Derfor er det nærmest blevet tradition groft at opdele gentrificeringsteorierne i en ’udbuds-side’
som fremhæver de større politisk-økonomiske faktorer i forklaringen af den forandringsproces som
kvarterer i den indre by undergår, og så en ’efterspørgsels-side’ der fremhæver socio-kulturelle
faktorer.
147 Dvs. Beboere med højere uddannelses- og indkomstniveau. Med udgangspunkt i demografi og civilstatus fremhæves
det ofte, at den idealtypiske tilflytter også er kendetegnet ved at være relativt yngre og single.
148 Hamnett 1991, s.175
42