FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

forretningsklima, uddannelsesniveau, lokale skatteregler osv. Men derudover synes det mindst
ligeså vigtigt også her at fremhæve de elementer, der er resultatet af investeringer i udviklingen af
byen som lokalitet for forbrug, først og fremmest af kulturelle oplevelser, og dermed få byen til at
fremstå som et i alle henseender spændende og attraktivt sted at opholde sig 142 .
Både markedsføringselskaber og deciderede turistorganisationer, i sig selv eksempler på nye
halvoffentlige aktører, der præger den nye form for byledelse og –udvikling, producerer således en
mængde materiale, der alt sammen ved hjælp af både billeder og ledsagende tekster, fortæller en
særlig historie om byen, udpeger gode sider ved den, beskriver dens udvikling og dermed igen og
igen både visuelt og diskursivt afbilder den på en særlig måde i forsøget på at tiltrække besøgende
af både erhvervs- og turistmæssig karakter.
“The manipulation of city images, cultures and experiences has become probably the
most important part of the political armoury of urban governors and their coalition
partners in the entrepreneurial era.” 143
Disse afbildninger bidrager til at storbyen kan foretage en imageændring og dermed gå fra at være
betragtet som nedslidt, forurenet, trøstesløs og kriseramt til at blive opfattet som stedet hvor tingene
sker og det gode liv leves. En imageændring der sammen med en fysisk omdannelse ses som en
forudsætning for byens fremtidige vækst under det postfordistiske akkumuleringsregime.
“The promotion of new urban images, of new lifestyles and of new ‘city myths’, is often
a necessary prelude to the establishment of new urban economies” 144
“Changing the image of a locality is thus seen as a central component of entrepreneurial
governance, and, as such, it is perhaps best to consider the entrepreneurial city as an
imaginary city, constituted through a plethora of images and representations” 145
Ligesom det er et generelt kendetegn ved varer, at de, som påpeget tidligere i kapitlet, i større
udstrækning æstetiseres og herunder tilskrives symbolværdi, så synes dette forhold som følge af
ovenstående strategier også at gøre sig gældende for den entreprenørielle by 146 .
For at opsummere kan man, med den kritiske realismes terminologi, sige at jeg i dette kapitel har
forsøgt at klarlægge de underliggende samfundsmæssige strukturer og mekanismer, tendenser og
forandringer, som jeg antager, understøtter og forårsager fænomenet: ’betydningsmæssig
142
At kultur her bliver et effektivt redskab i den overordnede markedsføring af byen, kan ses som et typisk eksempel på
hvordan grænserne mellem samfundets økonomiske og kulturelle sfære er blevet mere utydelige under overgangen til et
postfordistisk akkumuleringsregime.Jf. afsnit 2.2.3. Emnet tages op igen i afsnit 4.2
143
Hubbard & Hall 1998, s. 8
144
Ward 1998, s.149
145
Hubbard & Hall 1998, s. 7
146
I henhold til afsnit 2.2.1 & 2.2.2 kan den generelle fysiske opgradering/forskønnelse og den akkompagnerende
imageskabelse i.f.m. storbyens markedsføring, betragtes som henholdsvis en primær og sekundær æstetisering.
40