FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Men hvor f.eks. anlæggelsen af en motorvej eller konverteringen af et tidligere fabrikslokale til nye
kontorfaciliteter i forbindelse med forsøget på at udvikle byen som lokalitet for postfordistisk
produktion hovedsagelig kan betragtes som en overvejende materiel fysisk omdannelse, så synes de
rumlige omstruktureringer, der vedrører forsøget på at udvikle byen som attraktiv lokalitet for
bosætning, turisme, oplevelse og helt overordnet forbrug - med særlig relevans for dette speciale -
også at involvere en immateriel og betydningsmæssig transformation. For at belyse dette forhold er
det nødvendigt at tilføje det sidste vigtige aspekt til ’den entreprenørielle by’ som kontekst for
resten af specialet: nemlig dens behov for at skabe et attraktivt image.
“[…] places have always been remade; there is nothing surprising about this. What is
distinct about the contemporary remaking of places are[…] the importance of image
and especially of an (aesthetic) reflexivity of place” 139
2.4.3 Storbyens markedsførelse og imageskabelse
Alle de i afsnit 2.4.1 gennemgåede investeringer foretages for at øge byproduktets attraktivitet.
For ethvert produkt på et frit og konkurrencepræget marked er det dog ikke nok kun at investere i
selve produktets udvikling, men også nødvendigt at kommunikere dets fornyede attraktivitet til
både nuværende og potentielle forbrugere. Derfor er storbyen tvunget til også at markedsføre sig
selv og herunder forsøge at skabe et nyt (eller reproducere et eksisterende) positivt image.
“[…]the selling of the city as a location for activity depends heavily upon the creation
of an attractive urban imagery” 140
Derfor har alle større byer de sidste årtier i første omgang investeret i at oprette turistorganisationer,
hvis hovedopgave det er at udarbejde brochurer, guides, kort, og bøger, der kan bruges til at
promovere den pågældende by på internationale messer, i rejsemagasiner og på Internettet;
materiale der med andre ord skal udgøre rammen for enhver besøgendes første møde med byen.
Fordi alle turister fra den entreprenørielle bys synspunkt er potentielle arbejdstagere og
arbejdsgivere (og dermed borgere), er turismen, udover at være blevet en vigtig indtægtskilde i sig
selv, også blevet instrumentel i forsøget på at tiltrække både den eftertragtede højtuddannede
arbejdskraft og de postindustrielle erhverv som efterspørger den 141 .
Sidstnævnte forsøges derudover tiltrukket mere direkte gennem oprettelse af bredere
erhvervsorienterede markedsføringsselskaber, der fremhæver byens egnethed som lokalitet for
placering af hovedsæde, underafdeling eller som den perfekte ramme om erhvervskonferencer eller
messer. I første omgang handler det om at kommunikere resultatet af investeringer i udviklingen af
byen som lokalitet for postindustriel produktion og informere om den pågældende bys
139 Lash & Urry 1994
140 Harvey 1989, s. 58
141 Lash & Urry 1994 s. 215
39