FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

tiltrukket. Udover at øge forbruget og skabe økonomisk aktivitet, medfører en bosættelse af dette sociale segment et forbedret skattegrundlag, som udgør det finansielle fundament for yderligere udvikling og velfærd. For at opnå det mål investeres der derfor også i det Harvey betegner som, livskvalitetsfaktorer: “Gentrification, cultural innovation, and physical upgrading of the urban environment (including the turn to postmodernist styles in architecture and urban design), consumer attractions, sports stadia, convention and shopping centres, marinas, exotic eating places and entertainment (the organization of urban spectacles on a temporary or permanent basis), have all become much more prominent facets of strategies of urban regeneration. Above all the city has to appear as an innovative, exiting, creative, and safe place to live or to visit, to play and consume in.” 135 Der investeres med andre ord i at skabe attraktive byrum, der skal udgøre rammen for både turisme og bosætning. Der skabes nye kulturelle attraktioner i form af museer, teatre og forlystelsesparker og der anlægges butiksstrøg, handelsarkader og butikscentre, ofte i rammer af opsigtsvækkende arkitektur. Eksisterende hoteller udvides og nye opføres, mens luksusboliger skyder op på attraktive grunde, f.eks. langs den, af de udflyttede industrier, efterladte havnefront. Samtidig foretages en generel fysisk opgradering, som kommer til udtryk ved, at byrum i den indre by forskønnes, hele kvarterer byfornys og pladser omlægges. Ved at arrangere årlige tilbagevendende festivaler og udstillinger både i og udenfor byens rum forsøger man samtidig at skabe en underholdende og levende by fuld af oplevelser. 2.4.2 Rumlige omstruktureringer. Den entreprenørielle udvikling af storbyen, kommer således helt grundlæggende til udtryk som en række rumlige omstruktureringer, hvilket i sig selv ikke er nogen overraskelse. Faser af rumlig omstrukturering bør nemlig betragtes som et generelt kendetegn ved kapitalismen; da de ligesom en ændring i reguleringsmåden er nødvendige for fortsat akkumulering af kapital 136 . Med andre ord er det fordi, at organiseringen af byens rum svarende til den fordistiske produktions krav udgør en barriere for fortsat akkumulering, at behovet for en reorganisering af byens rum bliver presserende. Under overgangen til fleksibel og refleksiv akkumulering bør en såkaldt kreativ destruktion af byen derfor foretages 137 . “The geographical configuration must then be reshaped […]. Old places […] have to be devalued, destroyed, and redeveloped while new places are created.” 138 135 Harvey 1989, s. 53 136 Harvey, 1996 s. 296 137 Harvey 1987, s. 370. 138 Harvey 1996, s. 296. 38
Men hvor f.eks. anlæggelsen af en motorvej eller konverteringen af et tidligere fabrikslokale til nye kontorfaciliteter i forbindelse med forsøget på at udvikle byen som lokalitet for postfordistisk produktion hovedsagelig kan betragtes som en overvejende materiel fysisk omdannelse, så synes de rumlige omstruktureringer, der vedrører forsøget på at udvikle byen som attraktiv lokalitet for bosætning, turisme, oplevelse og helt overordnet forbrug - med særlig relevans for dette speciale - også at involvere en immateriel og betydningsmæssig transformation. For at belyse dette forhold er det nødvendigt at tilføje det sidste vigtige aspekt til ’den entreprenørielle by’ som kontekst for resten af specialet: nemlig dens behov for at skabe et attraktivt image. “[…] places have always been remade; there is nothing surprising about this. What is distinct about the contemporary remaking of places are[…] the importance of image and especially of an (aesthetic) reflexivity of place” 139 2.4.3 Storbyens markedsførelse og imageskabelse Alle de i afsnit 2.4.1 gennemgåede investeringer foretages for at øge byproduktets attraktivitet. For ethvert produkt på et frit og konkurrencepræget marked er det dog ikke nok kun at investere i selve produktets udvikling, men også nødvendigt at kommunikere dets fornyede attraktivitet til både nuværende og potentielle forbrugere. Derfor er storbyen tvunget til også at markedsføre sig selv og herunder forsøge at skabe et nyt (eller reproducere et eksisterende) positivt image. “[…]the selling of the city as a location for activity depends heavily upon the creation of an attractive urban imagery” 140 Derfor har alle større byer de sidste årtier i første omgang investeret i at oprette turistorganisationer, hvis hovedopgave det er at udarbejde brochurer, guides, kort, og bøger, der kan bruges til at promovere den pågældende by på internationale messer, i rejsemagasiner og på Internettet; materiale der med andre ord skal udgøre rammen for enhver besøgendes første møde med byen. Fordi alle turister fra den entreprenørielle bys synspunkt er potentielle arbejdstagere og arbejdsgivere (og dermed borgere), er turismen, udover at være blevet en vigtig indtægtskilde i sig selv, også blevet instrumentel i forsøget på at tiltrække både den eftertragtede højtuddannede arbejdskraft og de postindustrielle erhverv som efterspørger den 141 . Sidstnævnte forsøges derudover tiltrukket mere direkte gennem oprettelse af bredere erhvervsorienterede markedsføringsselskaber, der fremhæver byens egnethed som lokalitet for placering af hovedsæde, underafdeling eller som den perfekte ramme om erhvervskonferencer eller messer. I første omgang handler det om at kommunikere resultatet af investeringer i udviklingen af byen som lokalitet for postindustriel produktion og informere om den pågældende bys 139 Lash & Urry 1994 140 Harvey 1989, s. 58 141 Lash & Urry 1994 s. 215 39
Page 2 and 3: Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5: 3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7: af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9: 1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11: mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13: indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15: ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17: udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71: Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73: og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75: Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77: 5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79: attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81: most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83: ”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85: En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87: 5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89: Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91: kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93:
5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95:
i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97:
sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99:
6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101:
politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103:
opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105:
økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107:
Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108:
Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?