FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

nedenfor, i det følgende også betragtes som et produkt i sig selv, der på linje med andre produkter
udvikles og sælges som en vare på markedsvilkår 134 .
2.4.1 Urban entreprenørialisme
I første omgang fordrer denne produktudvikling store investeringer i fysisk infrastruktur.
Megen bypolitik har derfor i de sidste årtier rent indholdsmæssigt været fokuseret på at anlægge og
udbygge motorveje, broer, metrosystemer, interregionale jernbanenet og lufthavne samt at forbedre
og udvide de fysiske rammer for postfordistisk produktion ved, enten som følge af nyopførsel eller
gennem konvertering af tidligere industribygninger, at tilvejebringe tilstrækkeligt med tidssvarende
kontorarealer.
Ved at udlægge telefon- og optiske fiberkabler og etablere trådløse netværk investeres der samtidig
i at udbygge den informationsteknologiske infrastruktur, mens reformer af uddannelsessystemet,
oprettelse af nye uddannelser og rationalisering af eksisterende uddannelsesinstitutioner skal
forbedre byernes generelle uddannelsesmiljø.
Ifølge Harvey foretager storbyen disse investeringer med tre mere eller mindre sammenhængende
delmål for øje. Målene er:
1. At bibeholde og styrke sin position indenfor den nye internationale arbejdsdeling.
Det handler kort sagt om at udnytte og øge de førnævnte fordele storbyen i forvejen besidder
som lokalitet for postfordistisk produktion af varer og services, for dermed at kunne
fastholde nuværende og tiltrække nye aktører.
2. At bibeholde og tiltrække vigtige samfundsmæssige kontrolfunktioner såsom finansielle,
administrative samt kommunikations- og informationsbearbejdende institutioner, i form af
henholdsvis banker, regeringskontorer og medievirksomheder.
3. At styrke sin position som vigtig del af den nationale økonomi, hvormed byen kan gøre sig
til målet for yderligere investeringer, f.eks. ved at opnå offentlige kontrakter og støtte til
særlige sektorer. Ved at blive betragtet som den nationale økonomis ”motor” og dermed
indtage en særlig rolle i landets urbane hierarki, kan byen få den nationale regering til i
fremtiden at påtage sig nogle eller dele af de generelle investeringer i byen.
Udover disse mål, der overvejende hidrører forsøget på at konkurrere om en position som lokalitet
for postfordistisk produktion, har den entreprenørielle storby desuden som mål:
4. At styrke sin position som lokalitet for forbrug.
Ved i højere grad at udvikle byen som et rum for fritid og oplevelse og i tråd med den
føromtalte middelklasses ønsker og livsstil, søges både turister og højtuddannet arbejdskraft
134 Den entreprenørielle by er som en koalition af interesser og som et materielt og immaterielt objekt at betragte som
henholdsvis aktør og produkt. Produktet i form af ’byen’ kan som følge heraf lidt abstrakt betragtes som ’købt’ i det
øjeblik der investeres penge i det, hvad enten der er tale om, at en udefrakommende virksomhed lokaliserer sig i byen,
en lokal virksomhed sælger en ydelse, en kommende borger bosætter sig, eller en turist overnatter på et hotel.
37