FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

finansielle institutioner, kulturelle institutioner, byudviklingsselskaber,
ejendomsudviklingsselskaber, private firmaer og erhverv 131 .
I forhold til en opfattelse af langsigtet og rationel planlægning og styring gennem ensartede og
hierarkisk organiserede administrative rammer associeret med den fordistiske æra og den
keynesianske velfærdsstat, kommer den nye byledelse i højere grad til udtryk som en såkaldt
netværksstyring omkring forskellige individuelle projekter, hvor de deltagende aktører
sammensættes efter projektets art og målsætninger. Dette kan ses som et forsøg på at skabe en mere
fleksibel form for byledelse, samtidig med, at det i høj grad hænger sammen med det offentliges
behov for at indgå i partnerskaber omkring udviklingen og særlig finansieringen af de pågældende
projekter. Partnerskaber hvor man gennem gensidig afhængighed udveksler erfaring og viden,
samtidig med at man forsøger at varetage sine egne interesser. I den postindustrielle by bliver det
offentliges rolle derfor i højere grad proaktivt at initiere, koordinere og styre en udvikling, som
varetages af en bredere koalition af aktører, med særlige interesser i byens fremtidige vækst.
2.4 Byen som produkt
Mens det overordnede mål med dette nye institutionelle set-up er at kunne udvikle byen på en mere
dynamisk og virksomhedsmæssig maner med henblik på at øge dens konkurrencedygtighed i
forhold til andre storbyer, så har midlet rent praktisk været en række bypolitiske tiltag, der under
overskriften ’Urban entreprenørialisme’ gennemgås nedenfor.
Urban Entreprenørialisme er David Harveys betegnelse for en vækstorienteret bypolitik, der baserer
sig på en række specifikke strategiske investeringer, der skal styrke byen som attraktiv lokalitet for
både produktion og forbrug. Investeringer som storbyer i den Vestlige Verden de sidste to til tre
årtier har været mere eller mindre tvunget til at foretage, for at kunne tiltrække den økonomiske
aktivitet, der ses som forudsætningen for fremtidig vækst og velfærd 132 .
“The task of urban governance is, in short, to lure highly mobile and flexible production,
financial and consumption flows into its space” 133
De bypolitiske forandringer både hvad angår form, indhold og mål lægger derfor op til, at ’den
entreprenørielle by’ udover at være en betegnelse for en storby der implicit er postindustriel og
derfor forsøger at agere proaktivt i henhold til de entreprenørielle strategier, som gennemgås
131 Hubbard & Hall 1998, s. 9
132 Det er vigtigt at gøre opmærksom på at store dele af den litteratur, der ligger til grund for både dette og de næste
kapitler er anglo-amerikansk. Både i forhold til den økonomiske krises indtræden og reaktionen på den er Europa, og i
særdeleshed Danmark, i visse henseender mindst 10-15 år efter. I David Harveys artikel ”From Managerialism to
Entrepreneurialism: The transformation in Urban Governance in late Capitalism” som første gang udkom i 1989
omtaler han således ændringer i bypolitik og specifikke byudviklingsmæssige projekter i datid, til trods for at der, først
blev gjort tiltag til noget lignende herhjemme i starten af 90’erne og at resultaterne først blev synlige i slutningen af
samme årti.
133 Harvey 1989, s. 55
36