FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

karakter, men i højere grad er en mængde information, såsom en konsulentrapport, en
reklamekampagne, en designmanual eller et tilbud på finansiering.
For det fleksible og refleksive akkumuleringsregimes aktører, har det tilsammen medført en lang
større frihed med hensyn til valg af lokalitet for økonomisk aktivitet og produktion, men tendensen
til øget mobilitet og fleksibilitet har ikke gjort dette valg totalt uafhængig af steders kvantitative og
kvalitative egenskaber, som det ifølge flere teoretikere har været forudsagt den ville 127 . Tværtimod
er det, som beskrevet ovenfor helt essentielt for en lang række af de postindustrielle erhverv og
associerede aktiviteter, at de netop lokaliserer sig i en storby, frem for noget andet sted.
Fordi det i princippet kan være hvilken som helst storby, og fordi det er ’salget’ af de
postindustrielle erhvervs ’produkter’, i form af post-industrielle og postmoderne varer, der efter
afindustrialiseringen i fremtiden skal udgøre storbyers økonomiske basis, ligger disse storbyer i
konstant konkurrence om at tiltrække de investeringer, som f.eks. både nationale og internationale
firmaers placering af hovedsæde eller underafdeling udgør 128 . Samtidig ligger de også i
konkurrence om at fastholde og tiltrække den højtuddannede arbejdskraft som de nye erhverv
efterspørger, og hvis bosætning og forbrug skaber den økonomiske aktivitet, der sammen med
indtægter fra en voksende turisme også udgør et vigtigt finansielt grundlag for byen.
Inden opmærksomheden vendes mod hvordan storbyen som reaktion på krise, makroøkonomiske
omstruktureringer og den deraf affødte konkurrencesituation helt specifikt udvikles, er det
nødvendigt at belyse hvordan bypolitikken i første omgang har ændret form og overordnet mål.
Med andre ord gennemgås det nedenfor, hvordan overgangen til et postfordistisk
akkumuleringsregime, indenfor en urban kontekst, i tråd med reguleringsteorien har affødt en
ændring i reguleringsmåde.
2.3.4 Politisk-institutionelle omstruktureringer
Mens arbejdsdelingen mellem de to administrative og politiske niveauer: nationalstat og lokalstat
under Fordismen, var kendetegnet ved at førstnævnte stod for beslutningstagning vedrørende kapital
og produktion og sidstnævntes primære opgave var at varetage tilvejebringelse af offentlig service
og social velfærd 129 , er ansvaret for fremtidig økonomisk vækst under de nye postfordistiske vilkår i
højere grad lagt direkte i hænderne på lokalstaten. Samtidig ses der en tendens til at den sociale
velfærds tilvejebringelse underlægges det primære mål om økonomisk vækst og altså gøres
sekundær i forhold hertil.
Det er i forbindelse med denne uddelegering af ansvar fra nationalstat til lokalstat at en række
teoretikere identificerer et skifte fra ’Government’ til en ny form for ’Governance’ eller
byledelse 130 . Dette skifte er karakteriseret ved, at den lokale politiske sfære udvides til ikke kun at
omfatte en offentlig sektor med et centralt politisk styringscenter, men også inddrager private og
nyoprettede halvoffentlige aktører, såsom brede interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner,
127 Harvey 1996, Amin 1997
128 Harvey 1989, s. 54
129 I henhold til Saunders marxistisk inspirerede dualstats teori. Saunders, 1986
130 Jessop, Mayer, Harvey, Beck-Jørgensen & Vrangbæk
35