FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

for producing symbols, every attempt to get people to buy a product becomes a culture
industry” 118
Mens flere og flere ansættes inden for kulturindustrien og således bidrager til det, der overordnet
betegnes som en ’symboløkonomi’ 119 , er der samtidig en generel tendens til, at også ansatte
indenfor de øvrige postindustrielle erhverv, med et af tidens mest anvendte ord, i højere grad skal
være ’kreative’ 120 . Det efterstræbes med andre ord, at de skal være æstetisk refleksive og have en
tankegang, der mere ligner en kunstners end en traditionel arbejders.
Under overgangen fra Fordisme til Postfordisme er kultur således gået fra, i marxistisk forstand at
være overbygning til den økonomiske basis til selv at udgøre en del af den økonomiske basis,
hvilket i særlig grad er kendetegnende for storbyer i den Vestlige Verden. Det er mod disse
storbyer, at opmærksomheden nu rettes.
2.3 Storbyens nye rolle
De ovenfor gennemgåede makroøkonomiske omstruktureringer og sociokulturelle tendenser udgør
tilsammen nogle nye forudsætninger, der har betydet, at den Vestlige Verdens storbyer under de
sidste tre årtiers overgang til et senkapitalistisk og postfordistisk akkumuleringsregime har indtaget
en ny rolle. Denne rolle hænger sammen med, at storbyer mere end nogen andre ’steder’ besidder
en række åbenlyse fordele, som gør dem til attraktive lokaliteter, i første omgang for de led af
produktionen, der, som følge af den nye internationale arbejdsdeling, koncentreres i den Vestlige
Verden.
2.3.1 Den postindustrielle storby
Storbyens fornyede attraktivitet skyldes først og fremmest, at den, som konsekvens af en i forvejen
veludbygget både fysisk og informationsteknologisk infrastruktur, besidder den fordel, at være det
sted, hvor tids-rum komprimeringen opleves kraftigst. Det er således mellem storbyer i den Vestlige
Verden, at den nødvendige grad af mobilitet for både subjekter, materielle og ikke-materielle
objekter, der indgår i det økonomiske kredsløb associeret med fleksibel akkumulering, kan
opretholdes.
At disse storbyer er attraktive som lokalitet for postfordistisk produktion hænger desuden sammen
med, at de ofte har en lang tradition som centrum for en bred vifte af videregående uddannelser. Det
er derfor her, at efterspørgsel efter højt uddannet arbejdskraft til udførelse af de videns-intensive
arbejdsprocesser, der kendetegner den refleksive akkumulering og dens produktion af
postindustrielle varer, kan tilfredsstilles.
Derudover betyder et stigende behov for æstetisering i forbindelse med den design-intensive
produktion af postmoderne varer og en sammenfletning af den økonomiske og kulturelle sfære, at
118 Zukin 1995, s. 135
119 Ibid. Symboløkonomien og dens direkte sammenhæng med byrums betydningsmæssige transformation belyses i
kapitel 4
120 Florida 2002
32