FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

det system af symbolværdi og betydning, der konstant reproduceres og forandres gennem varernes produktion og forbrug. ”Individual identities have […] become more tightly drawn to particular lifestyles, which consist of normative, cognitive, and aesthetic choices, often made in a quite deliberate fashion.” 111 Symbolværdien, indlejres altså ikke kun i varen som følge af det arbejde som den primære æstetisering under produktionen udgør, men opstår først i et tæt samspil med den sociale handling som varens forbrug udgør. Nok er det udformningen og den visuelle fremtoning, der i første omgang differentierer en vare fra andre varer med samme umiddelbare brugsværdi, men denne æstetisering er så at sige ikke fuldbyrdet, før en særlig gruppe af forbrugere sanktionerer æstetikken gennem et ofte demonstrativt forbrug af varen. “Indeed the consumer takes on the role of agent of aestheticization or of branding.” 112 Det er i den forbindelse, at den sekundære æstetisering i form af et af forbrugssamfundets centrale kulturelle fænomener; reklamen, udgør et vigtigt bindeled mellem produktion og forbrug. Ved at kæde (i andre henseender attraktive) individers identitet og livsstil sammen med varens visuelle fremtoning og æstetiske egenskaber, konstruerer, artikulerer og kommunikerer reklamen varens symbolværdi. 113 Således er det den primære æstetisering under produktionen, den efterfølgende sekundære æstetisering i form af markedsføring og reklame, og til sidst forbrugerens fuldbyrdelse af æstetiseringsprocessen gennem forbruget af varen, der gør symbolværditilskrivelsen komplet og sætter varen i stand til at fungere som et genkendeligt symbol, der ved sin blotte fremvisen signalerer en særlig betydning, der, når den modtages af omgivelserne, omsættes til status og identitet for varens forbruger 114 . Ved hele tiden at kunne lave små ændringer som følge af et fleksibelt produktionsapparatet, større input af design og en effektiv markedsførelse, kan producenter hele tiden tilvejebringe ’nye’ varer og på samme tid stimulere og tilfredsstille en efterspørgsel efter de symboler, som i henhold til 111 Ward 1998, s. 43 112 Lash & Urry s. 15 113 I henhold til det postfordistiske akkumuleringsregimes mål om at øge effektiviteten med hensyn til akkumulering af kapital, er reklamen også med til at nedbringe produkters omsætningstid og forøge hastigheden på forbrugssamfundets omsiggribende varekredsløb. 114 Med min sondring mellem primær og sekundær æstetisering forsøger jeg med andre ord at fastholde det materielle aspekt, som postmodernister som Lash & Urry og særlig Baudrillard har en tendens at miste som følge af deres til tider overdrevne fokus på de immaterielle aspekter af produkter/varer. I stedet for at beskrive symbolværdi som noget fuldstændig frit flydende uden reference til en objektiv materiel virkelighed, forsøger jeg som følge af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt i kritisk realisme og kritisk diskursanalyse at forankre forståelsen af symbolværdi i det dialektiske forhold mellem det immaterielle og det materielle, det diskursive og det ikke-diskursive; image og fysisk fremtoning. Den forsimplede afbildning af produktet, som oftest associeret med reklamen, er at opfatte som et symbol. 30
ovenstående, bliver individers redskaber til opnåelse af både attraktiv anderledeshed og identitetsmæssigt fællesskab. Som Harvey udtrykker det: “Flexible accumulation has been accompanied on the consumption side, therefore by a much greater attention to quick-changing fashions and the mobilization of all the artifices of need inducement and cultural transformation that this implies. The relatively stable aesthetic of Fordist modernism has given way to all the ferment, instability, and fleeting qualities of a postmodernist aesthetic that celebrates difference, ephemerality, spectacle, fashion, and the commodification of cultural forms.” 115 2.2.3 Kultur og økonomi Produktion der beror på arbejdsprocesser der fordrer æstetisk refleksivitet og et stigende behov for primær og sekundær æstetisering af varer i form af både immaterielle og materielle produkter, hænger (som Harvey gør opmærksom på i sidste linie af ovenstående citat) samtidig uløseligt sammen med en tendens til det, som betegnes, æstetikkens eller kulturens vareliggørelse 116 . I takt med at erhvervslivet, udover at bruge kulturelle output som direkte input i deres produkter(primær æstetisering), også i højere grad samarbejder med kulturelle institutioner under markedsføringen af både disse produkter og virksomhederne selv(sekundær æstetisering), kommercialiseres kulturen og gøres til en vare, der udgør grundlaget for en ny industri. Erhvervs konferencer, messer, og salgsfremstød fremstilles, iscenesættes og kan som sådan i højere grad betragtes, som kulturelle begivenheder i sig selv. Overgangen til Postfordismen er derfor også kendeteg<strong>net</strong> ved, at grænserne mellem samfundets økonomiske og kulturelle sfære er blevet mere utydelige. ”culture industry firms are becoming […] more like business services. What takes place is an effective de-differentiation of culture and economy in which the advertising industry, a business service, is increasingly involved in producing aesthetic artefacts, while the culture firms themselves become business services” Denne tendens til kulturens af-differentiering og en udviskning af grænserne mellem finere kunstformer og masse/populærkultur, som ifølge en række teoretikere kendetegner en postmoderne kulturel tilstand 117 , betyder samtidig at kultur i højere grad bliver et allestedsnærværende og derfor også omdefineret element i samfundet. ”The word culture has become an abstraction for any economic activity that does not create material products like, steel, cars or computers.[…]Because culture is a system 115 Harvey 1990, s. 156 116 Amin 1994, s. 31. ‘Kulturen’ er her en betegnelse for de institutioner, der kan siges at dyrke og tilvejebringe det æstetiske element. 117 Harvey, Lash, Featherstone, Baudrillard. 31
Page 2 and 3: Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5: 3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7: af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9: 1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11: mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13: indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15: ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17: udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71: Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73: og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75: Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77: 5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79: attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81: most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83: ”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85:
En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87:
5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89:
Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91:
kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93:
5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95:
i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97:
sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99:
6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101:
politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103:
opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105:
økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107:
Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108:
Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?