FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Dette forbrugssamfunds opståen kan blandt andet forklares som en reaktion på samfundets generelle
’af-traditionalisering’ 106 . I takt med, at en voksende og globaliseret strøm af information bringer
viden om nye mulige og alternative livsstile, er der nemlig en tendens til, at det bliver sværere og
sværere for individer at finde sandhed og legitimitet for handlinger i bestemte former for rituel
praksis associeret med traditionen. Frem for at følge de handlingsnormer, der er indlejret i
traditionen og gøre som deres familie eller landsmænd har gjort før dem, er individers hverdagsliv
og udformningen af deres livsstil derfor blevet en lang refleksiv proces, hvor de konstant må
vurdere, kalkulere og forholde sig kritisk til den omverden, som de i stigende grad besidder viden
om, inden de træffer valg mellem mulige alternativer 107 .
Der ses derfor samtidig en tendens til, at den moderne og mere stabile identitet, der udspringer af en
række sociale normer omkring individers nationale tilhørsforhold, deres rolle på arbejdsmarkedet og
i familien, suppleres eller helt fortrænges af en postmoderne identitetskonstruktion, der i højere grad
finder sted på baggrund af socialt set mere lette og flygtige livsstilsvalg og forbrug af symbolske
goder som f.eks. statusgivende mærkevarer 108 . I et forsøg på at tage afstand fra de moderne og mere
konforme identitetskategorier, er et refleksivt forbrug af varer derfor blevet en del af en general
stræben efter en attraktiv anderledeshed, og den postmoderne identitetskonstruktion kan dermed ses
som et udtryk for den individualisering, der også hævdes at præge samfundet under overgangen til
et post-fordistisk akkumuleringsregime.
”whole areas of lifestyle and consumer choice are freed up and individuals are forced to
decide, to take risks, to bear responsibilities to be actively involved in the construction of
their own identities for themselves, to be enterprising consumers” 109
I tilrettelæggelsen af deres liv, og altså også uden for samfundets produktionssfære, tvinges
individet til at trække på refleksiviteten. Denne refleksivitet er dels kognitiv af karakter, men bør, i
takt med forbrugssamfundets udbredelse og tendenser til en postmoderne identitetskonstruktion
omkring vareforbrug, også betegnes som æstetisk. Individer har med andre ord i stigende grad
behov for at besidde kulturelle kompetencer eller såkaldt ’kulturel kapital’ 110 , der gør dem i stand til
at bedømme og værdsætte varer ud fra deres æstetiske fremtoning og dermed orientere sig inden for
106
Se f.eks. Giddens 1984
107
Mens traditionen førhen f.eks. bestemte, at en mand og en kvinde på et tidspunkt i livet, af forplantnings- og
arbejdsmæssige årsager indgik ægteskab og blev viet i en kirke, er det i dag i lang højere grad en handling, som finder
sted på baggrund af et refleksivt valg. Et valg mellem at leve i et papirløst forhold, blive kirkeligt eller borgerligt viet,
eller indgå registeret partnerskab evt. med en af samme køn.
108
P.P. Pedersen i Andersen & Kaspersen s. 470
109
Lash & Urry 1994, s. 61
110
Begrebet stammer fra den franske antropolog og sociolog Pierre Bourdieus skelsættende værk ’La Distinction’, hvori
han sondrer mellem de forskellige former for kapital, som et individ kan besidde. At besidde kulturel kapital er at
beherske den legitime kulturs koder. Fordi det i Bourdieus teori i højere grad handlede om, gennem uddannelse og
museumsbesøg, at blive i stand til at orientere sig indenfor de finere kunstformer, er det nok mere på sin plads her, at
betegne kapitalen som populærkulturel og tilegnet gennem forbruget af populærkulturelle artefakter som serier,
musikvideoer, programmer og reklamer på TV og i livstilsmagasiner. Bourdieu 1984.
29