FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Mens brugsværdien er afledt af varens evne til at opfylde en grundlæggende funktion, som det f.eks.
er tilfældet, når en frakke beskytter mod kulde, og en bil transporterer et menneske fra A til B, er
bytteværdien et udtryk for den mængde penge, som varen kan byttes mod. Denne mængde penge er
i følge Marx’ arbejdsværdilære igen afledt af den mængde arbejde, som er nedlagt i fremstillingen
af varen 100 .
Men fordi kapitalismen ud over produktion af varen i sig selv, i stigende grad beskæftiger sig med
produktion af tegn, symboler, og afbildninger, og karakteren af det arbejde, der nedlægges i varen
således har ændret sig, er Marx’ begreber i følge den franske sociolog og kulturteoretiker Jean
Baudrillard forældede 101 . Til brugsværdi og bytteværdi har han derfor tilføjet begrebet ‘sign-value’.
“Sign values are socially-constructed prestige values which are appropriated and
displayed in consumption.” 102
Udover at besidde sin umiddelbare materielle brugsværdi kan en vare socialt tilskrives og
efterfølgende besidde en mere uhåndgribelig og immateriel tegn-, signal- eller, som det bliver brugt i
dette speciale; symbolværdi. Gennem forbrug af varen kan forbrugeren tilegne sig denne værdi og
konvertere den til en særlig prestigefyldt status for sig selv som individ.
Mens varens umiddelbare brugsværdi tilfredsstiller forbrugerens mere basale behov, f.eks. for
varme og mobilitet, kan symbolværdien vurderes som varens evne til at distingvere sin forbruger fra
andre individer, eller kæde ham/hende sammen med en særlig attraktiv gruppe og dermed
underbygge henholdsvis hans/hendes individuelle og kollektive identitet. Som sådan er
symbolværdien at betragte som en sekundær brugsværdi, som varen besidder og individer kan
bruge i deres identitetsopbygning 103 .
Fordi vareforbrug ikke blot tjener behovstilfredsstillelse, som den klassiske politiske økonomi
hævder, men også benyttes til identitetskonstruktion er det ikke længere evnen til at producere
velstand i sig selv, men evnen til at fungere som forbruger, der giver prestige og udtrykker ens
samfundsmæssige status i det, der betegnes som forbrugssamfundet. 104
”In the consumer society, consumption has replaced production as the central mode of
social behavior. Consumption is a mode of being, a way of gaining identity, meaning and
prestige in contemporary society” 105
99 Sarup 1996, s. 108
100 Per Månson i Andersen & Kaspersen s. 37
101 Baudrillards første store værk var ’La société de consommation’ i 1970, og han er siden blevet en af de mest
betydningsfulde forfattere til tekster om postmodernitet og forbrugssamfund.
102 Sarup 1996 s. 108
103 Featherstone 1992, s. 270
104 Baudrillard 1998
105 Sarup 1996, s. 107
28