FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

I modsætning til en traditionel skelnen indenfor litteraturen mellem Postfordisme, associeret med
økonomiske og produktionsmæssige forandringer, og Postmodernitet, associeret med forandringer
indenfor for kultur, æstetik, forbrug og livsstil 88 , er både Harvey og Lash & Urry således eksempler
på teoretikere, hvis bidrag er præget af en insisteren på, at disse forskellige dimensioner af
samfundet ikke lader sig separere. Kraftigt inspireret af teorier om den kulturelle transformation,
der kendetegner overgangen fra Modernitet til Post-modernitet 89 , er deres versioner af
Postfordismen således forsøg på at belyse sammenhængen mellem, på den ene side;
omstruktureringer i den kapitalistiske økonomi og relaterede politisk-institutionelle forandringer 90 ,
og på den anden side; de sociokulturelle tendenser, der også har præget den Vestlige Verden og i
særlig grad dens storby-samfund de sidste årtier.
Fordi storbyens nye rolle og attraktivitet under et postfordistisk akkumuleringsregime ikke kan
forstås ved at fokusere ensidigt på samfundets produktionssfære, flyttes fokus, i tråd med disse
teoretikere, for en stund over på samfundets forbrugssfære som det sted, hvor de sociokulturelle
tendenser i samfundet kommer tydeligst til udtryk.
Det gøres dels for at uddybe hvordan omstruktureringer indenfor produktionen af varer, som
antydet under afsnittet om fleksibel akkumulering, hænger sammen med og finder sted som en
respons på ændringer indenfor måden hvorpå disse varer forbruges. Derudover er et fokus på nogle
sociokulturelle tendenser i samfundet med særlig relevans for dette speciale samtidig en vigtig
forudsætning for senere at forstå hvordan byen, opfattet som et produkt eller vare i sig selv,
udvikles, fysisk omdannes, æstetiseres og ikke mindst undergår betydningsmæssig transformation.
Dette fokusskifte er således sidst men ikke mindst i overensstemmelse med Faircloughs forskrift om
at inddrage det sociokulturelle i indkredsningen af den bredere sociale praksis, der betragtes som
den relevante kontekst for den diskursive praksis, man er interesseret i.
2.2.1 Varers æstetisering
For at gøre opmærksom på at den nye økonomis output ikke kun er resultatet af kognitiv 91
refleksivitet: dvs. er produktet af videns-intensiv forskning og produktudvikling i traditionel
forstand, peger Lash & Urry på, at økonomiens output i stigende grad også er resultatet af æstetisk 92
refleksivitet, hvilket kommer til udtryk i en mere design-intensiv produktion af såkaldte
’postmoderne varer’:
”The development of [postmodern goods]can be seen not only in the proliferation of
nonmaterial objects which posses a substantial aesthetic component (such as pop music,
cinema, leisure, magazines, video and so on) but also in the increasing component of
88
Amin s, 1994 s.30
89
F.eks. D. Bell ”the cultural consequences of capitalism, 1978; og F. Jameson: “Postmodernism, or the cultural logic
of late capitalism”, 1984
90
Gennemgås senere i dette kapitel
91
Dvs. Opfattelses-, erkendelses-, forståelses- og vidensmæssig refleksivitet.
92
Dvs. det vedrører objekters udformning og fremtoning og dennes blotte tilfredsstillelse af sanserne. At noget er
æstetisk betyder, at det er udformet så det er smukt, behageligt og en nydelse for sanserne. (Politikens Danskordbog)
26