FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

samme produktionsapparat 76 . Det gør samtidig produktionen i stand til at tilfredsstille en
efterspørgsel, der synes at være præget af mere fragmenterede og flygtige forbrugsmønstre.
I den forbindelse er et af de vigtigste mål under Fleksibel Akkumulering at accelerere de
økonomiske processer ved at nedbringe varers omsætningstid 77 . Dvs. at minimere tiden der går fra
et produkt sættes i produktion, til det distribueres, til det forbruges og til det dermed afføder
efterspørgsel efter et nyt produkt, der efterfølgende kan sættes i produktion. Det betyder nemlig
samtidig en forkortelse af tiden, der går, fra et produkt produceres, til det giver et afkast i form af
profit, der kan akkumuleres.
Flere aspekter af dette fleksible, og fra et utilitaristisk synspunkt mere effektive,
akkumuleringsregime, er således både konsekvensen af og et udtryk for det, Harvey betegner som
en ny grad af ’time-space compression’ 78 . Teknologiske innovationer indenfor transport- 79 og IT-
sektoren 80 har medført, at måden, hvorpå man oplever tidsmæssige og rumlige dimensioner og
overvinder de barrierer for aktivitet, som de udgør, har ændret sig drastisk: I takt med at
transportomkostninger falder, og udviklingen i kommunikationsteknologi har gjort avanceret
informationsudveksling over store distancer øjeblikkelig, er tidsmæssige og rumlige grænser flyttet,
og verden synes og føles ’mindre’.
Det har alt sammen haft konsekvenser for, hvordan aktiviteter inden for den nye økonomi
organiserer sig 81 . At alt, så at sige, er kommet tættere på, har nemlig muliggjort en decentralisering
af produktionen, der kommer til udtryk som en tendens til at firmaer og virksomheder dels
disintegreres vertikalt i underafdelinger, der specialiserer sig og bliver ansvarlige for forskellige led
i produktionen, og dels indgår i horisontale produktionsnetværk af leverandører og
underleverandører.
Som konsekvens af, at virksomheder således kan splitte produktionen af et produkt op i en række
faser, er der opstået en ny international arbejdsdeling, som i grove træk er kendetegnet ved, at
manuel bearbejdning og fremstilling flyttes til de dele af verden, hvor arbejdskraften er billigst,
mens de videns- og informationsintensive led i den samlede produktion, koncentreres i den nu
afindustrialiserede Vestlige Verden 82 .
Derudover er også finansieringskapital og multinationale selskaber, som følge af tids-rum
komprimeringen blevet i stand til at udvise større geografisk mobilitet og fleksibilitet med hensyn
til valg af lokalitet for aktivitet. I forhold til Fordismens nationalt organiserede og regulerede
økonomiske kredsløb, er Postfordismen derfor kendetegnet ved en tiltagende internationalisering,
76
Man er gået fra ’economies of scale’ til ’economies of scope’. Malecki 1997.
77
Turn-over time; Harvey 1990 s. 156
78
Harvey 1990 s. 241
79
Udviklingen indenfor måden hvorpå mennesker og varer er transporteret de sidste ca. 150 år har været markant. Fra
hestevognens og sejlskibets ca. 15 km/t indtil 1840, over lokomotivet, dampskibet og propelflyet til jetflyets globale
rækkevidde ved 800-1000 km/t fra 1960’erne, Harvey 1989.
80
Satelitkommunikation, optiske fiberkabler og Internet.
81
For teoretikere indenfor den neo-Schumpeterianske tilgang til Postfordismen er teknologiske innovation hel central.
Postfordismen udgør ifølge dem et nyt tekno-økonomisk paradigme baseret på informationsteknologi. Nielsen 1991, s.
12
82
Amin 1994
24