FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

2. Den entreprenørielle by
I dette kapitel vil jeg i henhold til den af Norman Fairclough inspirerede metode afdække den
sociale praksis og de bredere samfundsmæssige processer, som jeg antager, udgør den rette kontekst
for at begribe en rumlig omstrukturering af storbyen, der udover at indebære en fysisk omdannelse
også implicerer en betydningsmæssig transformation.
Den tids-rumlige kontekst som hermed indkredses, har jeg valgt at opkalde efter de såkaldt
entreprenørielle udviklingsstrategier, som gennemgås senere i kapitlet. Det har jeg gjort fordi jeg
finder, at denne betegnelse bedre end ’den postindustrielle by’ dækker over de specifikke kendetegn
ved den kontemporære by, som jeg ser som de vigtigste kontekstuelle elementer, når den
betydningsmæssige transformation skal begribes. I den forbindelse ønsker jeg først og fremmest og
allerede fra starten af dette kapitel at indstifte en grundlæggende fornemmelse af, hvordan den
postindustrielle by i forbindelse med forfølgelsen af disse strategier i stigende grad ledes som et
selskab og udvikles som et produkt.
For at komme frem til denne erkendelse handler det om at etablere en sammenhæng mellem de
sidste tre årtiers makroøkonomiske omstruktureringer, sociokulturelle tendenser, politisk-
institutionelle forandringer og så de rumlige omstruktureringer, der præger storbyen i dag.
Derfor bruges de indledende afsnit af dette kapitel på at udpege relevante kendetegn ved det, man
bredt kan betegne som overgangen til en ny økonomi. Dernæst fremhæves udvalgte og for den
overordnede sammenhæng relevante træk og tendenser ved det, der samtidig kan betegnes som både
et informations- og et forbrugssamfund.
Dermed skabes der helt grundlæggende forudsætning for, i de følgende afsnit, at belyse den nye
rolle, som den Vestlige Verdens storbyer både økonomisk og kulturelt kan siges at have indtaget i
løbet af de sidste årtier. Aller vigtigst er det i den sammenhæng at forstå, hvordan disse byer, som
konsekvens af deres nye rolle, befinder sig i en konkurrencesituation, der har affødt et overordnet
skifte indenfor bypolitik 66 - både hvad angår form, indhold og mål.
Et skifte som samtidig indebærer at byen udvikles på baggrund af en række strategier der, med
særlig relevans for dette speciale, blandt andet involverer en fysisk omdannelse og opgradering af
det byggede miljø, samt ikke mindst lægger vægt på at udvikle byens image. Disse strategier og
deres direkte konsekvens i form af storbyens rumlige omstrukturering præsenteres derfor i kapitlets
sidste afsnit.
2.1 Fra Fordisme til Postfordisme
For at indkredse de makroøkonomiske omstruktureringer der kan betragtes som forudsætningen for
den nye måde at styre og udvikle byen, tages der i første omgang udgangspunkt i den politiske
økonomi og de såkaldte Reguleringsteoretikeres neo-marxistiske tilgang til samfundsudviklingen.
66 Ordet bypolitik bruges i dette speciale mere pragmatisk som en overordnet måde at styre, lede og udvikle byen på.
Derfor foretrækker jeg også at bruge begrebet byudviklingspraksis hvor det er muligt. Det er således ikke hensigten at
behandle specifikke politikker rettet mod afgrænsede sektorer som trafik eller bolig.
21