26.07.2013 Views

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

2. Den entreprenørielle by

I dette kapitel vil jeg i henhold til den af Norman Fairclough inspirerede metode afdække den

sociale praksis og de bredere samfundsmæssige processer, som jeg antager, udgør den rette kontekst

for at begribe en rumlig omstrukturering af storbyen, der udover at indebære en fysisk omdannelse

også implicerer en betydningsmæssig transformation.

Den tids-rumlige kontekst som hermed indkredses, har jeg valgt at opkalde efter de såkaldt

entreprenørielle udviklingsstrategier, som gennemgås senere i kapitlet. Det har jeg gjort fordi jeg

finder, at denne betegnelse bedre end ’den postindustrielle by’ dækker over de specifikke kendetegn

ved den kontemporære by, som jeg ser som de vigtigste kontekstuelle elementer, når den

betydningsmæssige transformation skal begribes. I den forbindelse ønsker jeg først og fremmest og

allerede fra starten af dette kapitel at indstifte en grundlæggende fornemmelse af, hvordan den

postindustrielle by i forbindelse med forfølgelsen af disse strategier i stigende grad ledes som et

selskab og udvikles som et produkt.

For at komme frem til denne erkendelse handler det om at etablere en sammenhæng mellem de

sidste tre årtiers makroøkonomiske omstruktureringer, sociokulturelle tendenser, politisk-

institutionelle forandringer og så de rumlige omstruktureringer, der præger storbyen i dag.

Derfor bruges de indledende afsnit af dette kapitel på at udpege relevante kendetegn ved det, man

bredt kan betegne som overgangen til en ny økonomi. Dernæst fremhæves udvalgte og for den

overordnede sammenhæng relevante træk og tendenser ved det, der samtidig kan betegnes som både

et informations- og et forbrugssamfund.

Dermed skabes der helt grundlæggende forudsætning for, i de følgende afsnit, at belyse den nye

rolle, som den Vestlige Verdens storbyer både økonomisk og kulturelt kan siges at have indtaget i

løbet af de sidste årtier. Aller vigtigst er det i den sammenhæng at forstå, hvordan disse byer, som

konsekvens af deres nye rolle, befinder sig i en konkurrencesituation, der har affødt et overordnet

skifte indenfor bypolitik 66 - både hvad angår form, indhold og mål.

Et skifte som samtidig indebærer at byen udvikles på baggrund af en række strategier der, med

særlig relevans for dette speciale, blandt andet involverer en fysisk omdannelse og opgradering af

det byggede miljø, samt ikke mindst lægger vægt på at udvikle byens image. Disse strategier og

deres direkte konsekvens i form af storbyens rumlige omstrukturering præsenteres derfor i kapitlets

sidste afsnit.

2.1 Fra Fordisme til Postfordisme

For at indkredse de makroøkonomiske omstruktureringer der kan betragtes som forudsætningen for

den nye måde at styre og udvikle byen, tages der i første omgang udgangspunkt i den politiske

økonomi og de såkaldte Reguleringsteoretikeres neo-marxistiske tilgang til samfundsudviklingen.

66 Ordet bypolitik bruges i dette speciale mere pragmatisk som en overordnet måde at styre, lede og udvikle byen på.

Derfor foretrækker jeg også at bruge begrebet byudviklingspraksis hvor det er muligt. Det er således ikke hensigten at

behandle specifikke politikker rettet mod afgrænsede sektorer som trafik eller bolig.

21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!