FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

transformation kan begribes. Parallelt hermed indkredses de aktører, som i dag antages at stå bag en særlig diskursiv praksis i forhold til byrummet, og kapitlet munder derfor ud i en modifikation af begrebet ’rummets repræsentationer’. Herefter konkluderes der delvist på den teoretiske problemstilling. For at eksemplificere nogle af de elementer, der er indgået i besvarelsen af den teoretiske problemstilling, diskursanalyseres Halmtorvets omdannelse i kapitel 5. Følgende Faircloughs samlede model for diskursanalyse indledes kapitlet med en kort gennemgang af både den overordnede og specifikke kontekst for selve tekstanalysen i form af henholdsvis den Københavnske kontekst og Indre Vesterbros byfornyelse. Dernæst præsenteres aktørerne bag den diskursive praksis samt de af deres tekster om Halmtorvets omdannelse, som på baggrund af løsningen af den teoretiske problemstilling er udvalgt til den mere detaljerede tekstanalyse, som herefter påbegyndes. Valget af tekstanalytiske redskaber, og de resultater som de afføder, diskuteres løbende, og afslutningsvis konkluderes der endeligt på den empiriske problemformulering. I kap 6 samles trådene og de to delkonklusioner forenes i en vurdering af om specialets mål er nået. Til slut perspektiveres specialets resultater og problemstillinger. 1.5 Afgrænsning Vel vidende, at der konstant udspilles en magtkamp inden for det diskursive felt, i forhold til at meningsfylde, betydnings- og værditilskrive byen og dens byrum, og vel vidende at de forskellige diskurser har nogle ideologiske effekter, der blandt andet kommer til udtryk i de subtile sociale in- og eksklusions processer, som konstant foregår i og omkring byrummene, så er det ikke målet for dette speciale at belyse denne kamp og de sociale processer i sig selv. I stedet skulle det være tydeligt, at det kun er hensigten at indkredse, fremhæve og kontekstualisere en særlig gruppes markante position indenfor denne magtkamp. En gruppe, hvis aktører altså indtil videre kan betragtes som havende det til fælles, at de, så at sige, står udenfor byrummet under afsendelse af deres diskurs om det. I forlængelse heraf er det vigtigt at pointere, at selvom begrebet ’rumlige repræsentationer’ udspringer af Lefebvres holistiske rumanalyse, der i princippet involverer en dialektisk sammenstilling af de udefra- og de indefra-kommende diskurser, så involverer specialet ikke dette indefra-perpektiv. Dvs. under besvarelsen af den empiriske problemstilling benytter jeg mig kun af det, der betegnes som ’naturligt forekommende’ 64 og offentligt tilgængeligt materiale, og ikke af interviews med beboere og brugere i byrummet, som berøres af, dvs. optager, trækker på, reproducerer og evt. forandrer de udefrakommende diskurser. Denne forbrydelse mod det dialektiske element kan dog forsvares med, at begrebet rummets repræsentationer som antydet udskilles fra begrebstriaden, udelukkende for at begribe en særlig gruppes rolle i den samlede rumproduktion, og at Lefebvres tankegods således ikke er blevet introduceret som baggrund for en holistisk rumanalyse af Halmtorvet. 64 Jørgensen og Phillips s. 127. Fordelen er, at jeg som forsker ikke påvirker det materiale, der udsættes for analyse. 18
Afslutningsvis er det også vigtigt at slå fast, at specialet heller ikke er et forsøg på at fremstille Halmtorvet som et idealtypisk eksempel på gentrificering. Gentrificeringsteorierne introduceres først og fremmest i forhold til at besvare den teoretiske problemstilling, der involverer en vurdering af, hvorvidt disse etablerede teorier om byomdannelse egner sig som forankringspunkt for en diskursiv dimension og dermed som udgangspunkt for at begribe byrums betydningsmæssige transformation. 1.6 Begrebsafklaring 65 Herunder forklares nogle centrale begreber, som de bliver brugt gennem specialet, og nogle vigtige sammenhænge mellem dem etableres. Rumlig omstrukturering: begreb hvormed de forandringsprocesser, som præger den specifikke rumlige struktur ’byen’, forsøges indkredset. Det er en omstrukturering fordi der er tale om allerede etablerede byrums forandring. Som følge af inspirationen fra Lefebvre og ambitionen om at begribe den betydningsmæssige transformation som en uadskillelig del af den fysiske omdannelse, forsøges en opfattelse af rumlig omstrukturering, som summen af både fysisk omdannelse og betydningsmæssig transformation indstiftet. Rumlige repræsentationer: Med udgangspunkt i Lefebvres tankegods kan ’rumlige repræsentationer’ defineres som beskrivelser, der tilsammen udgør udefrakommende diskurser om rum. I løbet af kapitel 5 operationaliseres begrebet analytisk, så det med Faircloughs termer indebærer de kommunikative begivenheder, i form af specifikke tekster om byrummet Halmtorvet, som på baggrund af besvarelsen af den teoretiske problemstilling, kan betragtes som udgørende en udefrakommende diskurs om Halmtorvet. Image: I forsøget på at oversætte det engelske ord image har jeg valgt at bruge ordet ’afbildning’. Når man skaber et image så afbilder man. Mens man som oftest forbinder en afbildning med det visuelle, fokuseres der her på det, man kunne kalde, den diskursive afbildning, som den finder sted som følge af de rumlige repræsentationer. Ligesom man visuelt kan afbilde et objekt på forskellige måder afhængig af vinkel, udtryksform (maleri eller fotografi), belysning og hvorvidt, der er andre objekter inden for billedets ramme, kan man også diskursivt indramme og dermed afbilde et objekt. Med andre ord kan man sige, at når jeg i forbindelse med den empiriske problemformulering sætter mig for at undersøge Halmtorvets nye image, sker det ved at analysere den diskursive afbildning, som jeg antager, har medvirket til den betydningsmæssige transformation. I forhold til begrebet stedsidentitet, som ofte bruges indenfor kulturgeografien, om et steds mere sammensatte betydning for dets beboere og brugere, ligger der en vis grad af ensidig forsimpling i ordet ’image’, hvilket <strong>net</strong>op er i overensstemmelse med specialets overvejende fokus på den 65 Afsnittet er skrevet med hjælp fra Gyldendals Engelsk- Dansk- , Nudansk- og Fremmedordbog. 19
Page 2 and 3: Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5: 3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7: af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9: 1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11: mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13: indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15: ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17: udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71: Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73:
og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75:
Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77:
5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79:
attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81:
most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83:
”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85:
En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87:
5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89:
Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91:
kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93:
5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95:
i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97:
sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99:
6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101:
politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103:
opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105:
økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107:
Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108:
Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?