FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

transformation kan begribes. Parallelt hermed indkredses de aktører, som i dag antages at stå bag en
særlig diskursiv praksis i forhold til byrummet, og kapitlet munder derfor ud i en modifikation af
begrebet ’rummets repræsentationer’. Herefter konkluderes der delvist på den teoretiske
problemstilling.
For at eksemplificere nogle af de elementer, der er indgået i besvarelsen af den teoretiske
problemstilling, diskursanalyseres Halmtorvets omdannelse i kapitel 5. Følgende Faircloughs
samlede model for diskursanalyse indledes kapitlet med en kort gennemgang af både den
overordnede og specifikke kontekst for selve tekstanalysen i form af henholdsvis den
Københavnske kontekst og Indre Vesterbros byfornyelse. Dernæst præsenteres aktørerne bag den
diskursive praksis samt de af deres tekster om Halmtorvets omdannelse, som på baggrund af
løsningen af den teoretiske problemstilling er udvalgt til den mere detaljerede tekstanalyse, som
herefter påbegyndes. Valget af tekstanalytiske redskaber, og de resultater som de afføder, diskuteres
løbende, og afslutningsvis konkluderes der endeligt på den empiriske problemformulering.
I kap 6 samles trådene og de to delkonklusioner forenes i en vurdering af om specialets mål er nået.
Til slut perspektiveres specialets resultater og problemstillinger.
1.5 Afgrænsning
Vel vidende, at der konstant udspilles en magtkamp inden for det diskursive felt, i forhold til at
meningsfylde, betydnings- og værditilskrive byen og dens byrum, og vel vidende at de forskellige
diskurser har nogle ideologiske effekter, der blandt andet kommer til udtryk i de subtile sociale in-
og eksklusions processer, som konstant foregår i og omkring byrummene, så er det ikke målet for
dette speciale at belyse denne kamp og de sociale processer i sig selv. I stedet skulle det være
tydeligt, at det kun er hensigten at indkredse, fremhæve og kontekstualisere en særlig gruppes
markante position indenfor denne magtkamp. En gruppe, hvis aktører altså indtil videre kan
betragtes som havende det til fælles, at de, så at sige, står udenfor byrummet under afsendelse af
deres diskurs om det.
I forlængelse heraf er det vigtigt at pointere, at selvom begrebet ’rumlige repræsentationer’
udspringer af Lefebvres holistiske rumanalyse, der i princippet involverer en dialektisk
sammenstilling af de udefra- og de indefra-kommende diskurser, så involverer specialet ikke dette
indefra-perpektiv. Dvs. under besvarelsen af den empiriske problemstilling benytter jeg mig kun af
det, der betegnes som ’naturligt forekommende’ 64 og offentligt tilgængeligt materiale, og ikke af
interviews med beboere og brugere i byrummet, som berøres af, dvs. optager, trækker på,
reproducerer og evt. forandrer de udefrakommende diskurser. Denne forbrydelse mod det
dialektiske element kan dog forsvares med, at begrebet rummets repræsentationer som antydet
udskilles fra begrebstriaden, udelukkende for at begribe en særlig gruppes rolle i den samlede
rumproduktion, og at Lefebvres tankegods således ikke er blevet introduceret som baggrund for en
holistisk rumanalyse af Halmtorvet.
64 Jørgensen og Phillips s. 127. Fordelen er, at jeg som forsker ikke påvirker det materiale, der udsættes for analyse.
18