FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

den i sig selv ikke belyser forbindelsen mellem teksterne og de samfundsmæssige strukturer, som de på dialektisk vis både er struktureret af og bidrager til at opretholde og forandre 58 . Formålet med at analysere den bredere sociale praksis er således at kontekstualisere den diskursive praksis, hvilket rent praktisk svarer til, at man med hjælp fra etableret teori indkredser den relevante kontekst for sit empiriske materiale. Jørgensen og Phillips foreslår helt konkret, at man for at indkredse den bredere sociale praksis, går tværfagligt til værks 59 , og trækker på den disciplin eller de discipliner, der beskæftiger sig med netop det udsnit af samfundet, som man interesserer sig for, og supplerer med relevant sociologisk teori og kulturteori. 60 Ud over at belyse vigtige socio-kulturelle processer, skal denne del af den samlede analyse klarlægge, hvad der findes af institutionelle og økonomiske betingelser for den pågældende diskursive praksis. 61 På samme måde vil jeg, som det vil fremgå af følgende afsnit(jf. fig. 2. c), bevæge mig på alle tre analyseniveauer i forsøget på at kaste lys over min problemstilling vedrørende fænomenet ’betydningsmæssig transformation i forbindelse med byrums fysiske omdannelse’. For at opsummere kan man, med den kritiske realismes terminologi, beskrive dette speciale som et forsøg på gennem retroduktion at forklare et fænomen (indenfor virkelighedens faktiske domæne), som jeg har observeret (indenfor det empiriske domæne), ved at klarlægge de underliggende samfundsmæssige strukturer og mekanismer, tendenser og forandringer (indenfor det virkelige domæne), som jeg antager, understøtter og forårsager det pågældende fænomen. Som forsker bevæger jeg mig altså indenfor den transitive dimension, og bidrager samtidig til den ved, med hjælp fra allerede etableret viden, at skabe ny viden og transitive objekter 62 . Helt specifikt indebærer dette speciale også, at jeg derudover med nogle særlige redskaber forholder mig direkte analytisk til andre menneskers transitive objekter, som de eksisterer i kraft af nogle udvalgte aktørers repræsentationer og diskurs 63 . Alt sammen gøres det helt overordnet for at opnå en særlig viden om det intransitive objekt, hvorom jeg, som bygeografi-studerende skaber viden, nemlig det særlige system af fysiske og sociale strukturer som betegnes ’byen’. social praksis og ifølge Jørgensen & Phillips bruger han andetsteds betegnelsen ’sociokulturel praksis’. For yderligere diskussion se Jørgensen & Phillips 1999, s.82 og Phillips i Bransholm Pedersen & Drewes Nielsen s. 108. 58 Fordi han således fastholder, at viden om virkeligheden ikke kun kan opnås gennem analyse af teksterne og de diskurser, som de tilsammen udgør, lever Fairclough med denne metode op til den kritiske realismes grundpræmis om, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af ens erfaring. 59 Buch-Hansen & Nielsen fremhæver netop tværfaglighed, som en af den kritiske realismes vigtigste metodologiske retningslinier når samfundet, ikke som naturvidenskabens lukkede system af empiriske regelmæssigheder, men som et åbent system af strukturer og mekanismer skal indkredses. Buch-Hansen & Nielsen 2005, s. 58. 60 Jørgensen & Phillips 1999, s. 89 61 Ibid s. 98 62 F.eks er begrebet ’den entreprenørielle by’, som det bliver brugt i det følgende kapitel et transitivt objekt. Samtidig fungerer det også som en abstraktion, der netop isolerer nogle bestemte aspekter ved et fænomen, for at skabe en særlig indsigt. 63 Både ’luderkvarter’ og ’latinerluksus’ (jf. Specialets titel) er ligeledes abstraktioner, der isolerer nogle bestemte aspekter ved et fænomen, for at skabe en særlig, og i dette tilfælde kunne man hævde unuanceret, indsigt. 16
Fig. 2 Sidestilling af henholdsvis den kritiske realismes kausalitetsstruktur (A) og Faircloughs tredimensionelle model for den samlede diskursanalyse (B). I overensstemmelse med A, kan B ses som et forsøg på at isolere de strukturer og mekanismer som antages at forårsage de kommunikative begivenheder, der tilsammen udgør en særlig diskursiv praksis. Yderst til højre skematisk og ideel fremstilling af dette speciales forløb (C) inklusiv numre, der angiver indenfor hvilke niveauer de resterende kapitler hovedsagelig bevæger sig. I princippet fremstår specialet således som lineært fremadskridende, når det læses, men i realiteten har de forskellige niveauer i figuren hele tiden informeret hinanden under skriveprocessen. Efter henholdsvis Sayer 2000 og Fairclough 1992. 1.4 Specialets opbygning Efter at have introduceret specialet, udlagt nogle vigtige videnskabsteoretiske retningslinier og således påbegyndt besvarelsen af den teoretiske problemstilling her i kapitel 1, vil kapitel 2, i tråd med Faircloughs tredimensionelle model (Jvf. Fig.2.b og c), blive brugt på at indkredse den bredere sociale praksis som den diskursive praksis og herunder de specifikke tekster bør ses som en del af. Under overskriften ’den entreprenørielle by’ indkredses dels de sidste årtiers makroøkonomiske omstruktureringer, dels udpeges nogle relevante parallelle sociokulturelle tendenser, og til sidst trækkes der på udvalgte bygeografiske teorier, for således at afdække den samfundsmæssige kontekst, indenfor hvilken jeg antager, at byrums betydningsmæssige transformation bør begribes. Ved i Kapitel 3 at introducere begrebet gentrificering, som omhandlende en særlig form for rumlig omstrukturering, indsnævres konteksten og gøres mere specifik. Eksempler på gentrificeringsteori gennemgås og diskuteres i forhold til den i kapitel 2 etablerede kontekst, og teoriernes egnethed som udgangspunkt for at begribe betydningsmæssig transformation vurderes. I kapitel 4 indkredses gentrificeringsprocessens diskursive dimension med udgangspunkt i en gennemgang af nogle af de gentrificeringsteoretikere, hvis teorier mere eksplicit behandler det diskursive. Ved efterfølgende at diskutere teorierne, forholde dem til den i kapitel 2 og 3 udlagte kontekst, supplere dem med anden relevant teori samt anskue dem fra det videnskabsteoretiske udgangspunkt etableret i kapitel 1, gives der bud på hvorledes byrums betydningsmæssige 17
Page 2 and 3: Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5: 3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7: af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9: 1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11: mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13: indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15: ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17: udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71:
Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73:
og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75:
Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77:
5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79:
attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81:
most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83:
”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85:
En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87:
5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89:
Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91:
kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93:
5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95:
i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97:
sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99:
6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101:
politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103:
opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105:
økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107:
Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108:
Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?