FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

den i sig selv ikke belyser forbindelsen mellem teksterne og de samfundsmæssige strukturer, som
de på dialektisk vis både er struktureret af og bidrager til at opretholde og forandre 58 .
Formålet med at analysere den bredere sociale praksis er således at kontekstualisere den diskursive
praksis, hvilket rent praktisk svarer til, at man med hjælp fra etableret teori indkredser den relevante
kontekst for sit empiriske materiale.
Jørgensen og Phillips foreslår helt konkret, at man for at indkredse den bredere sociale praksis, går
tværfagligt til værks 59 , og trækker på den disciplin eller de discipliner, der beskæftiger sig med
netop det udsnit af samfundet, som man interesserer sig for, og supplerer med relevant sociologisk
teori og kulturteori. 60 Ud over at belyse vigtige socio-kulturelle processer, skal denne del af den
samlede analyse klarlægge, hvad der findes af institutionelle og økonomiske betingelser for den
pågældende diskursive praksis. 61
På samme måde vil jeg, som det vil fremgå af følgende afsnit(jf. fig. 2. c), bevæge mig på alle tre
analyseniveauer i forsøget på at kaste lys over min problemstilling vedrørende fænomenet
’betydningsmæssig transformation i forbindelse med byrums fysiske omdannelse’.
For at opsummere kan man, med den kritiske realismes terminologi, beskrive dette speciale som et
forsøg på gennem retroduktion at forklare et fænomen (indenfor virkelighedens faktiske domæne),
som jeg har observeret (indenfor det empiriske domæne), ved at klarlægge de underliggende
samfundsmæssige strukturer og mekanismer, tendenser og forandringer (indenfor det virkelige
domæne), som jeg antager, understøtter og forårsager det pågældende fænomen. Som forsker
bevæger jeg mig altså indenfor den transitive dimension, og bidrager samtidig til den ved, med
hjælp fra allerede etableret viden, at skabe ny viden og transitive objekter 62 . Helt specifikt
indebærer dette speciale også, at jeg derudover med nogle særlige redskaber forholder mig direkte
analytisk til andre menneskers transitive objekter, som de eksisterer i kraft af nogle udvalgte
aktørers repræsentationer og diskurs 63 . Alt sammen gøres det helt overordnet for at opnå en særlig
viden om det intransitive objekt, hvorom jeg, som bygeografi-studerende skaber viden, nemlig det
særlige system af fysiske og sociale strukturer som betegnes ’byen’.
social praksis og ifølge Jørgensen & Phillips bruger han andetsteds betegnelsen ’sociokulturel praksis’. For yderligere
diskussion se Jørgensen & Phillips 1999, s.82 og Phillips i Bransholm Pedersen & Drewes Nielsen s. 108.
58
Fordi han således fastholder, at viden om virkeligheden ikke kun kan opnås gennem analyse af teksterne og de
diskurser, som de tilsammen udgør, lever Fairclough med denne metode op til den kritiske realismes grundpræmis om,
at virkeligheden eksisterer uafhængigt af ens erfaring.
59
Buch-Hansen & Nielsen fremhæver netop tværfaglighed, som en af den kritiske realismes vigtigste metodologiske
retningslinier når samfundet, ikke som naturvidenskabens lukkede system af empiriske regelmæssigheder, men som et
åbent system af strukturer og mekanismer skal indkredses. Buch-Hansen & Nielsen 2005, s. 58.
60
Jørgensen & Phillips 1999, s. 89
61
Ibid s. 98
62
F.eks er begrebet ’den entreprenørielle by’, som det bliver brugt i det følgende kapitel et transitivt objekt. Samtidig
fungerer det også som en abstraktion, der netop isolerer nogle bestemte aspekter ved et fænomen, for at skabe en særlig
indsigt.
63
Både ’luderkvarter’ og ’latinerluksus’ (jf. Specialets titel) er ligeledes abstraktioner, der isolerer nogle bestemte
aspekter ved et fænomen, for at skabe en særlig, og i dette tilfælde kunne man hævde unuanceret, indsigt.
16