FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

udenfor mennesker, men eksisterer også via den mentale dimension inden i os selv, i form af de abstrakte ideer, der manifesterer sig som forestillinger i vores bevidsthed, når et givent rum bruges eller tales om. Ideer og forestillinger som igen udspringer af de historisk specifikke opfattelser, eller diskurser om det givne rum, der på et givent tidspunkt i et givent samfund er tilgængelige. Dermed forsøger Lefebvre at indstifte en opfattelse af rum som socialt produceret, og som eksempel på denne tankegang snakker han om, at der findes et ’talens rum’, der omslutter kroppens rum, og som ikke lader sig definere ud fra dets materielle forudsætninger, men i stedet udvikler sig som følge af, skriverier/skrevne ord, forskrifter og indskrifter 43 . Et rum som han andre steder beskriver som et abstrakt rum, der, som en rummets anden natur, overlejrer det konkrete rum og dets naturlige topografi 44 . Tilsammen udgør disse dimensioner historisk specifikke systemer af rumlig inddeling eller rumliggørelse 45 . Som den fremtrædende fortolker af Lefebvre: Rob Shields opsummerer det: “Arrangements of objects, work teams, landscapes and architecture are the concrete instances of this spatialisation. Equally ideas about regions, media images of cities and perceptions of ‘good neighbourhoods’ are other aspects of this space, which is necessarily produced by each society.” 46 Til at begribe dette komplekse rum introducerer Lefebvre tre rumbegreber i form af: ’Rumlig praktik’, ’rummets repræsentationer’ og ’repræsentationernes rum’, der hver især omhandler henholdsvis ’det erfarede rum’, ’det begrebsliggjorte rum’ og ’det levede rum’. Disse tre niveauer står i et konstant dialektisk forhold til hinanden og udgør tilsammen ’det totale rum’ 47 . Det første niveau ’rumlig praktik’ omhandler, hvordan man, uden at reflektere nærmere over det, handler i og bruger rum. Shields fremhæver at dette niveau bl.a. implicerer materielle elementer som det byggede miljøs typologi og morfologi, og herunder omhandler skabelsen af zoner til særlige formål, der som ’ensembles’ eller territorielle arrangementer produceres og reproduceres for at sikre et givent samfunds sociale kontinuitet og sammenhæng. F.eks. kirkebygningen til kirkelige handlinger, vejen til transport og parken til rekreation 48 . Denne rummelighed er samtidig udtryk for den gængse opfattelse af rum, som det neutrale mellemrum eller tomme rum mellem objekter: det rum som vi i hverdagen tager for givet og 43 Frit oversat efter Lefebvre i Shields 1999, s. 149 44 Ibid. 45 I mine øjne bruger han ordet ’rumliggørelse’ for at undgå den traditionelle opfattelse af ’produktion’, som noget der går forud for resultatet ’rum’, som han selv på modsætningsfyldt vis har introduceret med titlen ’The Production of Space’. ’Rummeliggørelse’ skal i stedet henlede opmærksomheden på, at ’rum’, på dialektisk vis, skal opfattes som en fortløbende og aldrig afsluttet proces. Rum er aldrig en opnået orden. 46 Shields 1999, s. 147 47 De forskellige niveauer er ikke altid helt så tydeligt separerede, som de fremstilles her og overlapper til tider hinanden. På trods af det dialektiske ideal i forhold til alle tre niveauer fremstiller Lefebvre nogle steder på forvirrende vis ’det levede rum’ som ’den tredje’ dvs. som syntesen, hvori de to andre niveauer er integreret. Shields 1999, s. 162. Såfremt man af analytiske årsager skal udpege et midlertidigt slutprodukt, er jeg mere tilbøjelig til at se ’det totale rum’ som ’en fjerde’ dvs. som syntesen af de andre tre niveauer. Se fig. 1 48 Shields 1999, s. 162 12
erkender intuitivt, f.eks. når vi, ad det rationelt planlagte <strong>net</strong>værk af ruter og gader, som udgør vores vej til og fra arbejde, bevæger os gennem det urbane miljø 49 . Et rum som altså fremstilles som både bevidst produceret og som ubevidst brugt og reproduceret. Men det faktum, at forbindelsen mellem det bevidste og det ubevidste ofte ikke etableres og gøres eksplicit, frustrerer Lefebvre, hvilket ifølge Shields, skyldes at: ”This commonsensical vision of space […] ignores the qualitative meanings, the images and myths of places […]” 50 For at integrere disse elementer, må man i stedet fokusere på de to andre rumbegreber og deres indbyrdes forbindelse. Det første af disse: ’rummets repræsentationer’ omhandler således byplanlæggeres, arkitekters og videnskabsmænds forestillinger om rummet og de handlinger, det skal udgøre rammen om. I forhold til byrummet og dets udvikling kan disse eksperter betragtes som en slags ’sandhedsproducenter’ 51 , der gennem deres afbildninger af og diskurser om rummet, udlægger og konstruerer dets betydning samt tilskriver det værdi. Derudover tilvejebringer de ofte, med udgangspunkt i deres teorier, retningslinier for rummets brug. Overfor dette diskursivt konstruerede og ’begrebsliggjorte rum’, står ’repræsentationernes rum’. Lefebvre betegner det også ’det levede rum’, for at gøre opmærksom på, at der her er tale om det menneskeliggjorte rum, som beboere og brugere lever i. Det er med andre ord rummet set fra deres synsvinkel og det er rummet, hvor de diskurser og betydninger, der er tilvejebragt gennem rummets repræsentationer, refleksivt optages, tilegnes, bevidst bruges og forandres i et samspil med de andre kulturelle og historisk betingede opfattelser af rummet, som disse individer også bærer på. Hvor ’rummets repræsentationer’ vedrører diskurser om rum så omhandler ’repræsentationernes rum’, som Shields gør opmærksom på, diskurser i rum 52 . 49 Ibid. 50 Ibid. 51 Begrebet ’sandhedsproducenter’ er med inspiration fra Mazanti 2002 lånt fra Ulf Hjelmars læsning af Foucault, hvor det defineres som ’en type aktører, som er centralt placerede i forhold til at påvirke og kontrollere det normative grundlag i eksisterende magtregimer’. Hjelmar 1998. s. 147 52 Shields 1999, s. 161 13
Page 2 and 3: Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5: 3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7: af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9: 1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11: mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13: indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15: ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67:
“With the disappearance of local
Page 68 and 69:
højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71:
Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73:
og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75:
Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77:
5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79:
attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81:
most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83:
”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85:
En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87:
5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89:
Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91:
kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93:
5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95:
i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97:
sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99:
6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101:
politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103:
opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105:
økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107:
Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108:
Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?