FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

udenfor mennesker, men eksisterer også via den mentale dimension inden i os selv, i form af de
abstrakte ideer, der manifesterer sig som forestillinger i vores bevidsthed, når et givent rum bruges
eller tales om. Ideer og forestillinger som igen udspringer af de historisk specifikke opfattelser, eller
diskurser om det givne rum, der på et givent tidspunkt i et givent samfund er tilgængelige.
Dermed forsøger Lefebvre at indstifte en opfattelse af rum som socialt produceret, og som
eksempel på denne tankegang snakker han om, at der findes et ’talens rum’, der omslutter kroppens
rum, og som ikke lader sig definere ud fra dets materielle forudsætninger, men i stedet udvikler sig
som følge af, skriverier/skrevne ord, forskrifter og indskrifter 43 . Et rum som han andre steder
beskriver som et abstrakt rum, der, som en rummets anden natur, overlejrer det konkrete rum og
dets naturlige topografi 44 .
Tilsammen udgør disse dimensioner historisk specifikke systemer af rumlig inddeling eller
rumliggørelse 45 . Som den fremtrædende fortolker af Lefebvre: Rob Shields opsummerer det:
“Arrangements of objects, work teams, landscapes and architecture are the concrete
instances of this spatialisation. Equally ideas about regions, media images of cities and
perceptions of ‘good neighbourhoods’ are other aspects of this space, which is
necessarily produced by each society.” 46
Til at begribe dette komplekse rum introducerer Lefebvre tre rumbegreber i form af:
’Rumlig praktik’, ’rummets repræsentationer’ og ’repræsentationernes rum’, der hver især
omhandler henholdsvis ’det erfarede rum’, ’det begrebsliggjorte rum’ og ’det levede rum’. Disse tre
niveauer står i et konstant dialektisk forhold til hinanden og udgør tilsammen ’det totale rum’ 47 .
Det første niveau ’rumlig praktik’ omhandler, hvordan man, uden at reflektere nærmere over
det, handler i og bruger rum. Shields fremhæver at dette niveau bl.a. implicerer materielle elementer
som det byggede miljøs typologi og morfologi, og herunder omhandler skabelsen af zoner til
særlige formål, der som ’ensembles’ eller territorielle arrangementer produceres og reproduceres for
at sikre et givent samfunds sociale kontinuitet og sammenhæng. F.eks. kirkebygningen til kirkelige
handlinger, vejen til transport og parken til rekreation 48 .
Denne rummelighed er samtidig udtryk for den gængse opfattelse af rum, som det neutrale
mellemrum eller tomme rum mellem objekter: det rum som vi i hverdagen tager for givet og
43
Frit oversat efter Lefebvre i Shields 1999, s. 149
44
Ibid.
45
I mine øjne bruger han ordet ’rumliggørelse’ for at undgå den traditionelle opfattelse af ’produktion’, som noget der
går forud for resultatet ’rum’, som han selv på modsætningsfyldt vis har introduceret med titlen ’The Production of
Space’. ’Rummeliggørelse’ skal i stedet henlede opmærksomheden på, at ’rum’, på dialektisk vis, skal opfattes som en
fortløbende og aldrig afsluttet proces. Rum er aldrig en opnået orden.
46
Shields 1999, s. 147
47
De forskellige niveauer er ikke altid helt så tydeligt separerede, som de fremstilles her og overlapper til tider
hinanden. På trods af det dialektiske ideal i forhold til alle tre niveauer fremstiller Lefebvre nogle steder på forvirrende
vis ’det levede rum’ som ’den tredje’ dvs. som syntesen, hvori de to andre niveauer er integreret. Shields 1999, s. 162.
Såfremt man af analytiske årsager skal udpege et midlertidigt slutprodukt, er jeg mere tilbøjelig til at se ’det totale rum’
som ’en fjerde’ dvs. som syntesen af de andre tre niveauer. Se fig. 1
48
Shields 1999, s. 162
12