FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

I forhold til at belyse den betydningsmæssige transformation, som jeg har iagttaget i forbindelse
med fysisk omdannelse af byrum i den postindustrielle storby, synes Faircloughs kritiske
diskursanalyse, som en syntese mellem konstruktivisme og kritisk realisme meget anvendelig. Hans
ontologiske skelnen mellem det diskursive og det ikke-diskursive er et oplagt erkendelsesgrundlag,
ikke mindst fordi, han selv, som eksempel på en ikke-diskursiv praksis, fremhæver den fysiske
praksis, der f.eks. indgår i bygningen af en bro 38 . Dermed leverer han en erkendelsesmæssig
kategori for den fysiske omdannelse, som byfornyelsen repræsenterer, samtidig med at den
diskursive praksis gør det ud for den dimension, hvor den betydningsmæssige transformation kan
placeres. Med den vigtige sondring mellem at referere og betydningstilskrive etableres
udgangspunktet for at kunne betragte et særligt udvalg af tekster om Halmtorvet som
sproghandlinger, der tilsammen udgør en diskurs, der ikke kun refererer og afspejler en objektiv
materiel virkelighed, men også tilskriver byrummet og dets omdannelse en særlig betydning og
dermed værdi. Inden jeg derfor gennemgår Faircloughs særlige metode til diskursanalyse, som jeg i
en hvis udstrækning agter at følge, finder jeg det, som afslutning på de videnskabsteoretiske
overvejelser, nødvendigt, at lægge et rumligt perspektiv på det diskursive.
1.2.4 Lefebvre og ’rummets repræsentationer’
For at etablere en bred rumopfattelse, der kan tilfredsstille behovet for at begribe det fysiske og det
betydningsmæssige under ét, og for at kunne udskille det teoretiske begreb ’rumlige
repræsentationer’ og senere anvende det mere analytisk, har jeg sidst men ikke mindst ladet mig
inspirere af læsninger af den franske sociolog og filosof Henri Lefebvre 39 , som var den første, der
foreslog at ’rum’ kunne opfattes som en diskursiv konstruktion 40 .
I hans hovedværk ’The production of space’ 41 kritiserede Lefebvre separeringen af materialitet og
betydning i analyser af det rumlige, og under udviklingen af det, man kunne kalde for en holistisk
rumanalyse, gjorde han opmærksom på den dialektiske sammenhæng mellem de ikke-diskursive og
de diskursive aspekter af ’rum’ 42 . At tage udgangspunkt i dele af hans tankegods for at forankre det
diskursive i et rumligt perspektiv, synes altså umiddelbart i ontologisk overensstemmelse med den
kritiske diskursanalyse.
Lefebvre gør først og fremmest op med den gængse opfattelse af rum som noget, mennesker er
situeret i og omgives af. Rum er således ikke kun noget, der som fysiske arrangementer findes
38 Fairclough 1992, s. 66
39 Min brug af Lefebvre bygger hovedsaglig på Rob Shields læsning af ham og helt specifikt på kap. 10 i Shields 1999.
Derudover er jeg inspireret af Mazantis brug af Lefebvres rumbegreber i Mazanti 2002. Da Lefebvres ofte ikkesystematiske,
modsætningsfyldte og diffuse videnskabelige output i sig selv er meget omfangsrigt og hans tankegods,
som det lever videre i andres fortolkninger, er meget abstrakt og komplekst, kan man altid anklages for simplificering,
når man kaster sig ud i brugen af det. Men så længe man i en eller anden form forsøger at anvende hans særlige indsigt i
rummets dialektik, synes disse viderefortolkninger helt i hans ånd.
40 Delanty 2000, s.101
41 Fordi ordet ’space’ i sig selv har mange betydningsniveauer burde brugen af Lefebvre forudsætte en lang diskussion
af det begreb, som her oversættes til ’rum’. Grundet et speciales begrænsede omfang, må jeg dog nøjes med at fastslå, at
Lefebvre har bidraget til, at både ’produktionen’ og resultatet af produktionen: ’rum’, omhandler mere end det fysiske
aspekt af en geografisk enhed, og i højere grad omhandler det mere kvalitative begreb ’sted’.
42 Shields 1999, s. 157
11