FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

indebærer en insisteren på, at erkendelse af et fænomen netop ikke kan skilles fra den specifikke
samfundsmæssige og materielle kontekst, som fænomenet er placeret indenfor:
” [critical] realism insists a) on the material commitments and settings of communicative
interaction and b) on a non-discursive material dimension to social life” 20
Men selv om disse ontologiske grundpræmisser således er i overensstemmelse med mit ønske om
ikke at nedtone den materielle-fysiske dimension af den rumlige omstrukturering, og til trods for at
kritiske realister især de senere år har erkendt nødvendigheden af at inddrage det diskursive og
forholde sig kritisk til det 21 , så fordrer min ambition om, først og fremmest at begribe det
betydningsmæssige, at jeg nu må vende mig mod en tredje (men nært beslægtet)
videnskabsteoretisk retning. Det gøres desuden for at få tilvejebragt en mere præcis metodologi og
for senere at kunne trække på nogle konkrete redskaber til decideret tekstanalyse.
1.2.3 Kritisk diskursanalyse
Som navnet antyder, ligger den kritiske diskursanalyse hverken langt fra kritisk realisme eller
konstruktivisme og kan i princippet betegnes som en slags syntese mellem disse to
videnskabsteoretiske retninger. For yderligere at fremhæve denne sammenhæng er det værd at
bemærke at Hubert Buch-Hansen & Peter Nielsen i deres introducerende bog om kritisk realisme
betegner kritisk realisme som en moderat form for konstruktivisme og i forlængelse heraf udpeger
den kritiske diskursanalytiker Norman Fairclough som kritisk realist 22 .
At han er at betragte som en sådan, skyldes at han i overensstemmelse med den kritiske realisme
bygger sin analyse på en stratificeret virkelighedsopfattelse, med plads til objektive strukturer,
kausalitet og dybde og ikke som radikale konstruktivister gør en analyse af diskurserne til den
eneste vej til erkendelse af virkeligheden.
Helt grundlægende opererer Fairclough, simplificeret sagt med noget diskursivt, der står i et
dialektisk 23 forhold til noget ikke-diskursivt. Når det, han betegner, som en kommunikativ
begivenhed 24 , som eksempel på det diskursive, finder sted, er den både afhængig af den virkelighed,
der findes før og udenfor selve den kommunikative begivenhed, dvs. det ikke-diskursive, men har
samtidig også indflydelse på den samme virkelighed i kraft af, at den kommunikative begivenhed
har en effekt, afhængig af hvordan virkeligheden fremstilles. Med andre ord siger man, at det
diskursive er både konstitueret og konstituerende 25 . Fairclough gør opmærksom på, at det kan være
20 Sayer 2000, s. 17
21 Bl.a. af de i fodnote 12 berørte grunde. Se f.eks. Fairclough, Jessop & Sayer 2002. Heri betegnes det diskursive mere
bredt som ’Semiosis’, der kan defineres som intersubjektiv betydningsdannelse, ikke kun som følge af talt og skrevet
sprog, men også nonverbal kommunikation og billeder.
22 Buch-Hansen & Nielsen 2005, s 85ff. For en yderligere diskussion af sammenhængen mellem kritisk realisme og
kritisk diskursanalyse, se Fairclough, Jessop & Sayer 2002.
23 Dvs. de er både hinandens årsag og effekt – kausaliteten virker begge veje.
24 Jørgensen & Phillips definerer dette begreb som ’et tilfælde af sprogbrug’, det kan f.eks være en avisartikel, en film,
en videoproduktion, et interview eller en politisk tale. Jørgensen og Phillips 1999, s. 79.
25 Jørgensen & Phillips 1999, s. 74
8