FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

økonomiske vækst, og det er vigtigt, at byudviklingen bl.a. medvirker til at gøre
København til et attraktivt bo- og arbejdssted for disse grupper.” 309
På den baggrund kan jeg ikke lade være med at frygte, at den centrale by i fremtiden i endnu højere
grad kun vil blive planlagt og diskursivt tilrettelagt for det sociale segment, som forstår at værdsætte
og herunder definere det skønne og æstetiske, selv fremstår smukke, rige og attraktive og ikke
mindst i deres rolle som medlemmer af storbyens kritiske infrastruktur samtidig både bidrager til og
dyrker det for byens så indbringende forbrugs- og oplevelsesorienterede byliv.
En frygt som får yderligere næring, når det allerede nu hævdes, at de mennesker, som måske ikke
lige indtager stillinger i de nye postindustrielle erhverv, men i deres egenskab af f.eks.
sygeplejersker, politifolk og folkeskolelærere udfylder nogle for storbyen mindst ligeså
uundværlige funktioner, begynder at føle sig afskåret fra den indre by. Først og fremmest fordi de
ikke længere har råd til hverken at tilegne sig en bolig eller bruge deres fritid på ophold og forbrug i
de byrum, hvor de ellers til daglig udfører deres arbejde. Sidst men ikke mindst er det vigtig at gøre
opmærksom på, at en sådan geografisk marginalisering af store dele af befolkningen, på længere
sigt og via en samtidig social segregering i henholdsvis rige centrale enklaver og fattige
forstadsområder, har potentialet til at underminere den i mine øjne vigtigste konkurrencefordel, som
storbyen København besidder. Nemlig at den trods alt stadig opleves som et socialt
sammenhængende bysamfund med overvejende tilfredse mennesker, relativ lav kriminalitet og få
synligt fattige.
309 Ibid.
100