FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

grundlæggende har stor indflydelse på, hvordan byrum bruges, og derfor ikke mindst bidrager til at
udpege hvem der skal bruge dem.
”representation and discourses on space […] act upon production practices by
specifying the appropriate movements of bodies (gestures, etiquette), materials
(commodities), and relations (communications) in space. In this manner, the empirical
and common-sense stuff of space – the physical environment – is materially and
historically constituted.” 302
Som følge af besvarelsen af både den teoretiske og empiriske problemformulering kan man således
konkludere, at det generelt kendetegnende og dermed historisk specifikke ved mange af de
kontemporære storbyers byrum er, at de har gennemgået gentrificeringsprocesser og herunder
betydningsmæssig transformation, som først og fremmest har fået dem til at fremstå som forbrugs-
og oplevelsesorienterede byrum for et særligt segment af den nye middelklasse. Som Zukin
konkluderer:
“Deindustrialization and gentrification are two sides of the same process of landscape
formation: a distancing from basic production spaces and a movement toward spaces of
consumption.” 303
Ved at fremstille en særlig subjektposition som positiv og tildele den en privilegeret status i forhold
til byrummet samt beskrive nogle særlige handlinger som de for stedet kulturelt meningsfyldte 304 ,
initierer og forstærker de aktører, der kan betragtes som byrummets nye sandhedsproducenter, med
andre ord de mere subtile in- og eksklusionsprocesser, som jeg i afgrænsningen afstod fra at
behandle direkte, men som jeg her afslutningsvis gerne vil prøve at belyse.
For er man som følge, ikke bare af ens socio-økonomiske, men også socio-kulturelle kompetencer
og status i stand til at indtage denne særlige positive subjektposition, udgør Halmtorvet, både som
fysisk ramme og som et mentalt, socialt og symbolsk rum, en mulighedskabende struktur. Den af de
udefrakommende aktører tilvejebragte diskurs kan nemlig som følge heraf, og som tidligere antydet
under gennemgangen af Beauregards begreb om ’hegemonnic boosterism’, betragtes som et særligt
betydningsladet repertoire eller en ressource som man kan trække på, når man skal forklare sin egen
væren på stedet og legitimere sit krav på byrummet.
For de socialt udsatte og ressourcesvage individer, der i diskurserne har udgjort de privilegeredes
binære modsætning, fremstår diskursen derimod som strukturerende i betydningen begrænsende, da
deres tilstedeværelse i byrummet gennem de rumlige repræsentationers særlige sprogbrug er blevet
grundigt mistænkeliggjort. I stedet for at kunne gøre lige så meget krav på byrummet, som de af
diskursen positivt positionerede, bliver disse marginale identiteter, med en teatermetafor mere at
302 Shields 1999, s. 167
303 Zukin 1991, s. 267
304 Jf. gennemgangen af livsstilsmagasinartiklen i afsnit 5.3.3
97