FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

politikere, ejendomsudviklingsselskaber, ejendomsmæglere, lokale erhvervsdrivende og journalister
stod på tæerne af hinanden for at udnævne Københavns hidtil ellers så negativt omtalte Nord-Vest
kvarter til det nye ’upcoming’ og ’trendy’ område i byen. Stedets attraktivitet var nok ikke blevet
ændret så drastisk, hvis ikke politiske beslutninger og offentlig planlægning samtidig havde ryddet
vejen for, at hovedsagelig privat kapital i form af ejendomsudviklingsselskaber umiddelbart derefter
kunne rykke ind og påbegynde en fysisk omdannelse, i dette tilfælde ved at opføre nye moderne
lejlighedskomplekser på baggrund af en kombination af både nedrivning og konvertering af gamle
industribygninger. Alligevel er det værd at bemærke hvordan forsøget på at transformere stedets
betydning netop i højere grad end det var tilfældet på Halmtorvet gik forud for den fysiske
omdannelse, og at man således, via en rumlig repræsentation der diskursivt afbildede, sekundært
æstetiserede og symbolværditilskrev byrummene i Nord-Vest, forsøgte at blåstemple kvarteret og
initiere en gentrificeringsproces. At det blev gjort omkring et decideret reklameslogan, er samtidig
en godt eksempel på, hvordan den rumlige omstrukturering af den postindustrielle by, som det
ligeledes er blevet belyst i dette speciale, er tæt forbundet med en tendens til byrummets
vareliggørelse.
En vareliggørelse som flere og flere aktører ved at levere de betydningstilskrivende og –
transformerende rumlige repræsentationer i stigende grad bliver engageret i. Derfor mener jeg også
at man helt grundlæggende kan slå fast, at vi lever i en tid, hvor denne dimension af Lefebvres
totale rumliggørelse i det hele taget har fået en større betydning i forhold til de andre rumlige
aspekter, hvilket Lefebvre, ifølge Shields, netop åbnede op for kunne være tilfældet.
“All three aspects operate at all times. However the varying balance and degrees of
repression of one aspect or the domination of another mark out historically specific, as
well as socially produced, spatialisations.” 301
De nye omdannede byrum i og omkring den indre by, kan med andre ord betragtes som eksempler
på historisk specifikke rumliggørelser, hvor de rumlige repræsentationer, som følge af behovet for at
markedsføre, imageskabe, betydningstransformere, symbolværditilskrive og herunder appellere til en
identitetssøgende middelklasse, i en kontekst af både den internationale storbykonkurrence specifikt
og forbrugssamfundet generelt, er blevet mere dominerende i forhold til den samlede produktion af
det ‘totale rum’.
Med fare for at komme til at modsige mig selv og undervurdere både hvor meget den fysiske
omdannelse i sig selv betyder, samt nedtone den indflydelse som beboere og brugere selv har på
opfattelsen af byrummet, synes det med andre ord som om, at der er en tendens til, at ’det erfarede’
og ’levede rum’ domineres af ’det begrebsliggjorte rum’, og at den samlede opfattelse af byrummet,
som følge heraf, er blevet mere afhængig af, hvorledes det diskursivt afbildes, betydnings- og
symbolværditilskrives, end hvordan det f.eks. rent fysisk fremtoner. Dette forhold bør i mine øjne
tildeles stor opmærksomhed fordi de rumlige repræsentationer, som antydet ovenfor helt
301 Shields 1999, s. 167
96