FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

mønstre, som menneskers udsagn følger, afhængig af hvilken kontekst de befinder sig i 11 . En
diskurs kan derfor defineres som en meningshorisont, der giver de elementer, der indgår i den, en
bestemt betydning 12 .
Fordi det således hævdes, at det er gennem sproget, at omverdenen tilskrives betydning, virker
diskursanalyse som et relevant teoretisk udgangspunkt i forhold til dette speciales forsøg på at
begribe byrummets betydningsmæssige transformation.
Analysen af diskurser udføres dog, afhængig af tilgang, på baggrund af nogle forskellige
ontologiske præmisser. Hos de fremtrædende og ofte anvendte diskursteoretikerne Lachau &
Mouffe er der f.eks. en tendens til at reducere alt til diskurs, hvormed muligheden for, at
virkeligheden består af andet end diskurser, tabes af syne. Virkeligheden bliver med andre ord
fuldstændig afhængig af vores erkendelse af den og alle udsagn bliver så at sige ’lige sande’.
Konstruktivismen kommer i denne sin mest radikale form til at virke decideret anti-realistisk,
hvilket umiddelbart ikke stemmer overens med dette speciale. Det skyldes, at jeg dels har i sinde at
bruge en del kræfter på den specifikke tids-rumlige kontekst, som den betydningsmæssige
transformation foregår i, og dels ikke vil ignorere eller nedtone den materielle-fysiske dimension af
den rumlige omstrukturering, som jeg grundlæggende opfatter som en vigtig forudsætning for, at
den betydningsmæssige transformation overhovedet kan finde sted.
1.2.2 Kritisk realisme
Derfor er kritisk realisme den anden retning, jeg har ladet mig inspirere af 13 . Den fastholder, at
virkeligheden eksisterer reelt og materielt samtidig med og uafhængig af den sanselige og sproglige
erkendelse af den. Denne ontologiske grundpræmis skyldes den engelske videnskabsteoretiker Roy
Baskhars skelnen mellem videnskabens transitive og intransitive dimension.
Ifølge Baskhar består den transitive dimension af de begreber, modeller, beskrivelser, teorier og den
viden der på et givent tidspunkt tilsammen udgør videnskabens råmateriale. Heroverfor står den
intransitive dimension, som indeholder de objekter, hvad enten der er tale om fysiske processer eller
sociale fænomener, som videnskaben har til formål at generere viden om. Denne skelnen er altså et
udtryk for, at der findes en uafhængig virkelighed, som ikke er lig med vores empiriske erkendelse
af den, og som derfor heller ikke nødvendigvis ændrer sig i takt med at viden og teorier baseret på
denne empiriske erkendelse, ændrer sig 14 .
11 Jørgensen & Phillips 1999, s. 9
12 Buch-Hansen & Nielsen 2005, s. 72
13 Ligesom der findes flere retninger inden for konstruktivismen, findes der også flere former for ’realismer’, som den
kritiske realisme negativt kan afgrænses i forhold til. Uden at forholde sig til disse indkredses den kritiske realisme her
af pladshensyn kun ’positivt’ med udgangspunkt i henholdsvis Buch-Hansen & Nielsen 2005 og Sayer 2000.
14 Den fremtrædende kritiske realist Andrew Sayer fremhæver som eksempel, at jordklodens form i realiteten ikke
ændrede sig som følge af, at den fremherskende opfattelse og fremstilling af den gik fra flad til rund. Sayer 2000, s. 11.
Mens dette forhold mellem det transitive og det intransitive således kendetegner det naturvidenskabelige felt,
fremhæver Sayer selv det problematiske i bare at antage, at skellet også gør sig gældende indenfor
samfundsvidenskaben. Det skyldes først og fremmest det faktum, at samfundet også er en social konstruktion og derfor
ikke kan siges at eksistere uafhængig af i hvert fald nogen viden. Samtidig kunne man tilføje, at viden om et
samfundsmæssigt objekt i princippet er at betragte som en del af samfundet, og derfor udgør et videnskabeligt objekt i
sig selv. Det er af disse grunde, at man også som kritisk realist, ikke kan lægge de konstruktivistiske briller fra sig,
hvilket uddybes i næste afsnit.
6