2012 her - Inerisaavik

3 * 2012

PI - Paasissutissat/ Information 

Saqqummersitsisoq: 

Inerisaavik 

Postboks 1610 

3900 Nuuk 

Naqiterivik 


PI tassaavoq paasissutissiinermik 

oqallissaarinermillu atuagassiaq 

Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. 

Ilanngutassianik assitalinnilluunniit 

ilanngussiniaraanni ajornanngilaq 

aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. 

Aaqqisuisut: 

Kirsten Olsen (akisuss.) 

E-mail: kir@inerisaavik.gl 

Ilusilersuisoq: 

René Olsen - ReneDesign.gl 

Nutserisut/Oversættere: 

Bjørn Rosing 

Esekias Therkildsen 

Oplag: 1800 

2 

PI - Paasissutissat/ Information 

Udgives af: 


Postboks 1610 

3900 Nuuk 

Trykkes af: 


PI er et informations- og debatblad for 

undervisere i Grønland. 

Bidrag i form af artikler og illustrati o ner 

modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. 

Redaktion: 

Kirsten Olsen (ansv.) 

E-mail: kir@inerisaavik.gl 

Grafisk tilrettelæggelse: 

René Olsen - ReneDesign.gl 

Assit - Fotos: 

Peter Langendorff Hansen side 1, 36, 39, 40, 44 

Aviaaja Egede Lynge side 6, 7 

Leiff Josefsen side 8 

Brita Toft Hyldgaard side 9, 10, 12, 13 

Lars Port side 32

Imai 

Siulequtaq ................................................................... 4 

Ilinniartitsisut 14-it pamersaamerni 

kandidatinngorneranni meeqqat atuarfiat 

nunarpullu pisuunnguallappoq ......................... 6 

Kandidatinngortut ilisimatusarnerminni 

suliarisimasaat ukuupput: ................................... 8 

Pikkorissariartorluni sooq nunanut 

allanukartariaqarpa? .............................................. 9 

Inerisaaviup pikkorissartitseri- 

aatsimik nutaamik suliaa naatsumik 

eqqartulaarlugu ........................................................ 14 

2012-imi alloriarfinni misilitsinnerit .............. 18 

www.Inerisaavik.gl ................................................. 26 

Inerisaavimmi Atorniartarfiup/ 

Udlånsafdelingip nittarsaanneqarnera ........... 33 

Immikkoortortami sulisut 

naapitassatit ukuupput: ........................................ 36 

Sulisut nutaat ............................................................. 39 

Inerisaavimmi nutaaq - nutaangajak .............. 42 

Indhold 

Forord .......................................................................... 5 

Folkeskolen og Grønland er blevet rigere 

med 14 nye kandidater i pædagogik ............... 7 

De nye kandidaters specialer 

indeholder følgende: .............................................. 8 

Hvorfor tage på kursus i udlandet? .................. 12 

Kort status for Inerisaaviks arbejde 

med nyt kursuskoncept ......................................... 16 

Trintest 2012 ............................................................. 22 

www.Inerisaavik.gl ................................................. 29 

Personalet, du møder i afdelingen er: ............. 36 

Præsentation af Atorniartarfik/ 

Udlånsafdelingen i Inerisaavik .......................... 37 

Nye medarbejdere ................................................... 39 

Ny i Inerisaavik - næsten ...................................... 42 

3

4 

Siulequtaq 

Ukioq atuarfiusoq nutaaq aallartissimalereerpoq. 

PI-mi normumi uani atuarsinnaavasi Inerisaaviup sulisortaavi arlallit, 

aammalu Udlånsafdelingen/Atorniartarfiup Inerisaaviullu nittartagaasa saqqummiunneqarnerat. 

Pædagogik kandidatit nutaat 14-it ilinniaqqinnerminnik naammassinnissimalerput 

– kikkuuneri aammalu specialiisa sumik sammisaqarsimaneri takukkit. 

Pikkorissariartorluni sooq nunanut allanukartariaqarpa? Allaatigisaq Tuluit nunaanni 

Canterbury-mi pikkorissarnissamut periarfissanik imaqartoq taama qulequtaqarpoq. 

Aamma trintest 2012 pillugu aammalu Inerisaaviup pikkorissartitseriaatsimik nutaamik 

pilersitsiniarluni sulinerata naatsumik eqqartorneqarnera atuarsinnaavasi.

Forord 

Et nyt skoleår er nu godt i gang. 

I dette nummer af PI kan I læse om flere af Inerisaaviks nye medarbejdere, 

ligesom Udlånsafdelingen/Atorniartarfik og Inerisaaviks hjemmeside præsenteres. 

14 nye kandidater i pædagogik er blevet færdige med deres videreuddannelse 

– se hvem de er, og hvad deres specialer handler om. 

Hvorfor tage på kursus i udlandet? Det er overskriften på en artikel, 

som handler om spændende kursusmuligheder i Canterbury i England. 

Endvidere kan I læse om trintest 2012 samt en kort status 

for Inerisaaviks arbejde med nyt kususkoncept. 

5

6 

Ilinniartitsisut 14-it pamersaamerni kandidatinngorneranni 

meeqqat atuarfiat nunarpullu pisuunnguallappoq 

Cand. Pæd.-it almen pædagogikkimi 

ilinniagaqartut 14-it 

Ilinniarnermut Ilisimatusarfimmi, 

Ilisimatusarfiup ataaniittumi 

ilinniagaqarnertik 

naammassivaat. Allagartartaartitsineq 

arfininngorneq 

25. august nal. 13.00 Ilimmarfimmi 

ingerlanneqassaaq. 

Holdit taakku tassaapput siullerpaajullutik, 

Ilinniarnermi 

Ilisimatusarnermut nalunaa- 

rusiaq 2005-imeersoq tunuliaqutaralugu 

kandidatitut 

iliniagaqarnermik aallaqqaataaniit 

ingerlatsisimasut. Ilinniagaqarneq 

meeqqat atuarfianni 

peqqussut nutaaq 2002-miit 

atuutitinneqalersumut atatillugu 

aallartitinneqarpoq. Taamaalillutik 

kandidatingorlaat, meeqqat 

atuarfiata ineriartortinneqarneranut 

aamma meeqqat atuarfiannut 

sakkussanik, meeqqat 

atuartinneqarnerat pillugu 

aamma kulturi pillugu ilisimasatigut 

ilisimatusarnissamut piginnaaneqalersinneqarput. 

Kandidatitut ilinniagaqarnermi 

siunertarineqartoq tassaavoq, 

ilinniagaqartut perorsaanikkut, 

inooqatigiinnikkut aamma 

humanistiskiusumik ilisimatusarnikkut 

ilinniagaqarnermi 

inuiaqatigiinnilu pissutsit imminnut 

ataqatigiinnerisa misissoqqissaarneqarnissaannut, 

soorlu aamma ilinniagaqarnermi 

aaqqissuussinerit naapertuuttut 

pitsaanerpaallu ineriartortissagaanni 

inuaqatigiinnik, 

oqaasiinik aamma kulturiannik 

ilisimaarinninnissap pingaaruteqartuuneratatunngavilersornissaannut 

ilinniagaqartitsineq. 

Taamaattumik ilinniagaqartut 

namminneq ilinniagaqarnermik 

nalaani ilinniartinneqarnertik, 

Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnikkut 

aaqqissuussinerit, inuiaqatigiit, 

aammalu inuiaqatigiit 

immikkut ittuunerisa aamma 

kulturip ilinniagaqarnerullu 

akornanni pissutsit aamma 

aaqqissuussineq paasinarsarsinnaasimavaat. 

Ilinniagaqartut siunissami 

Allattoq: Aviâja Egede Lynge, Inerisaavik 

sulinissaminni Kalaallit Nunaat 

moderniusoq tunngavigalugu 

sulisinnaaqqullugit tamanna 

ingerlanneqarpoq, soorlu aamma 

ullutsinni inuiaqatigiinni ineriartorsimasuni 

allani taama 

pisartoq. 

Ilinniagaqartut ilinniarnermik 

nalaani professor Anton 

Höem’imit Norgimeersumit, 

ukiuni 50-ini ilinniagaqarneq 

pillugu ilisimatusarnerup iluani 

misilittagaqartumit, Professor 

Geoffrey E. Mills’imit USA-meersumit, 

ilaatigut ilinniagaqarneq 

pillugu ilisimatusarnermi 

periutsit pillugit atuakkiorsimasumit 

aamma Frank Darnell’imit 

USA-meersumit, issittumi nunani 

atuarfeqarfinnik aaqqissuusseqqinneq 

pillugu ukiut 40-t sinnerlugit 

sulisimasumit atuartinneqarsimapput. 

Ilinniagaqarnerup ingerlanera 

kommunit aningaasaleeqataasimasut 

qanittumik suleqatigigalugit 

ingerlanneqarsimavoq, soorlu 

aamma meeqqat atuarfianni 

ilisimasat aamma periutsit ingerlanerani 

qanittumik suleqatigiiffiginerat 

pingaartillugu ingerlanneqarsimasoq. 

Taamaattumik 

meeqqat atuarfiata kandidatinngorlaat 

pisuunnguallaatigai.

Folkeskolen og Grønland er blevet rigere 

med 14 nye kandidater i pædagogik 

Institut for Læring, under 

Ilisimatusarfik udklækker 

14 Cand. Pæd. uddannede 

indenfor almen pædagogik. 

Dimissionen foregår kl. 13 

lørdag den 25. august i Ilimmarfik. 

Dette hold består af de første 

som fra bunden har gennemført 

kandidatuddannelsen på baggrund 

af bekendtgørelsen om 

kandidatuddannelser ved Institut 

for uddannelsesvidenskab 

fra 2005. Uddannelsen blev 

til i forbindelse med den nye 

folkeskoleforordning i 2002. 

De nye kandidater har således 

kompetence til at udvikle/ 

videreudvikle nye redskaber 

til folkeskolen ud fra forskning 

som er baseret på undervisning 

af børn og viden om kultur. 

Hensigten med kandidatstudiet 

har været at uddanne de 

studerende gennem pædagogisk, 

samfundsvidenskabelig 

Af: Aviâja Egede Lynge, Inerisaavik 

og humanistisk forskning til at 

analysere og forstå samspillet 

mellem uddannelsessystemer 

og samfund, ligesom at kunne 

begrunde nødvendigheden af at 

kende et samfund, dets sprog og 

kultur for at udvikle et adækvat 

og optimalt uddannelsessystem. 

De studerende har således 

kunnet analysere deres egen 

undervisning, det grønlandske 

undervisningssystem, samfund, 

forholdet mellem samfundets 

egenart og kultur og undervisningssystemet, 

dets kultur og 

organisering. Dette for at de 

studerende i deres fremtidige 

praksis kan udøve deres arbejde 

på det moderne Grønlands præmisser, 

som det sker i udviklede 

samfund i dag. 

De studerende har under deres 

forløb fået undervisning af 

professor Anton Höem fra Norge 

som har over 50 års erfaring i 

uddannelsesforskning, Professor 

Geoffrey E. Mills fra USA som 

bl.a. udgiver lærebøger i metode 

for uddannelsesforskning samt 

Frank Darnell fra USA som i over 

40 år har arbejdet med skolereformer 

i arktiske lande. 

Uddannelsesforløbet er sket i 

et tæt samarbejde med kommunerne 

som har været med til 

at finansiere forløbet, ligesom 

der er lagt stor vægt på et tæt 

forløb gennem teori & praksis 

på folkeskolen. Folkeskolen er 

derfor blevet rigere med de nye 

kandidater. 

Atorniartarfimmiit/ 

fra Udlånsafdelingen 

7

8 

Kandidatinngortut ilisimatusarnerminni 

suliarisimasaat ukuupput: 

De nye kandidaters specialer indeholder følgende: 

Frederik Olsen, Sisimiut. 

”Atuarfitsialak the good school – a project for the 

few?” 

Susanne Josefsen, Maniitsoq. 

”Socialisering i klasseværelset”. 

Karlina Lundblad, Qaqortoq. 

”Hvor vigtigt er forberedelsen for en udviklende 

og god undervisning i fremmedsprogsundervisningen?” 

Per Kunuk Lynge, Nuuk. 

”De fortable sønner – eller myten om de elskede 

sønner”. 

Hector Lennert Sørensen, Aasiaat. 

”Kan en skole være med til at sikre menneskelig 

succes?” 

Looqi Schmidt, Ilulissat. 

”Ledelse i Atuarfitsialak”. 

Juliane U. Enoksen, Sisimiut 

”Er der brug for alle de fag som folkeskolen indeholder 

i dag?” 

Stephen Paulli Andersen. 

”Hvordan kan underviserne udvikle sig professionelt?” 

Lilli Kleist, Nuuk. 

”Fra bygdeskole til byskole”. 

Jimmy Hymøller, Sisimiut. 

”Uddannelsesstop - en undersøgelse om årsagssammenhænge 

mellem sociokulturelle forhold og 

uddannelsesstop efter endt folkeskole” 

Naasunnguaq Lyberth, Nuuk. 

”Fra det formelle videnskab til de uformelle alment 

viden”. 

Malina I. Larsen, Sisimiut. 

”Education based on research in a class 

– Sisimiut 16 th of feb-19 th of may 2011”. 

Vilhelm Josefsen, Maniitsoq. 

”Skoleledelse og skoleudviklingsarbejde”. 

Lone Hindby. 

”Atuarfitsialak – genial idé eller fejlslagen reform?”

Pikkorissariartorluni sooq nunanut allanukartariaqarpa? 

Allattoq: Brita Toft Hyldgaard, tuluttoornermut 3. fremmedsprogimullu siunnersorti, Inerisaavik 

Maani nunani allaniluunniit 

pikkorissarnissamut pissutaasut 

assigiinngitsuusinnaapput 

– ilaatigut makkusinnaallutik: 

• Sammisamut aalajangernermut 

tunngatillugu erseqqissumik 

ilisimasaqarumaneq, 

imaluunniit pikkoriffigisaq 

aalajangersoq ilikkarumallugu 

• Immersorneqarumalluni, 

atuartitsinermut tunngatillugu 

nutaanik isumassarsiumalluni, 

imaluunniit pissutsit allatulaaq 

isigilersinnaajumallugit 

• Illit samminerusanni allanngoriartornerit 

kingulliit 

malinnaavigiumagukkit 

• Ilinniartitsisut nunani allamiut 

illit atuartitsissutinnik 

sammisallit naapinnissaat 

kissaatigigukku 

Qulaani pineqartut isumalluarfigalugit 

Helle Follin (Ilinniarfis- 

suaq) uangalu 29. juli Danmarkimiit 

aallarpugut. Pilgrims-imi 

Canterbury-miittumi (120 km 

missiliorlugit Londonip kangiani 

kujataaniittumi) ullut pikkorissarfiit 

qulit ulapiffiusussat ornippagut. 

Siusinnerusukkut Pilgrims-ip 

Canterbury-mi Kalaallit Nunaannilu 

marluulluta ilaasareersimavugut, 

taamaattumik sap.ak. 

marluk taakkua isumalluarfigeqaagut 

ilitsersuisut pikkorilluinnartut 

soqutiginnilluartullu 

naapinnissaannut suliatsinnullu 

tunngatillugu nutaanik 

ilisimasaqalernissaq nuannersumillu 

napisimaartarnissaq 

qilanaaralugu – tamakkuami 

uagut suliatsinnut pikkorinnerulersissavaatigut, 

tuluttut 

oqalutterujussuassalluta aammalu 

assigiinngitsorpassuarnik 

misigisaqartissalluta. 

Pikkorissarnerni assigiinngitsuni 

marlunni peqataasussaavugut. 

Helle peqataavoq ’Teaching English 

with Drama’ uangalu ’Met- 

Der afprøves aktiviteter for nybegyndere 

hodology for Teaching Spoken 

Grammar and Language’ peqataallunga. 

29. julimiit – 11. augustusimut, 

Canterburymiinnitsinni, pikkorissarnerit 

15-it ataatsikkut 

ingerlapput 230 missaannit 

peqataaffigineqartut. 

Pilgrimsimi Tuluit Nunaanni 

pikkorissarneq peqataasunik 

naapitsinissamut ilinniartitsisunillu 

nunanit allaneersunik 

suleqateqarnissamut periarfissiisarpoq. 

Pikkorissarneq 

nunarpassuarneersunik ilinniartoqarpoq, 

ukiumummi pikkorissarnerit 

nunarsuarmit tamarmeersunik 

ilinniartoqartarput. 

Tuluit Nunaanni pikkorissarnermi 

tuluit oqaasii atorneqaannavittarput 

– atuartitsineruttaaq 

avataatigut. Tamatumuuna pikkorissarnerup 

pitsaanerpaamik 

pissarsiffiunissaa qularnaarneqartarpoq. 

Nunami allami pikkorissarnissami 

salliutillugu isumaasarpoq 

suliamut tunngatillugu pikkorinnerulernissaq, 

aammali arajutsisimasariqanngilaq 

nunani 

allani suliamut tunngatillugu 

ileqqut kulturillu allat peqataaffiginissaat 

pingaaruteqarmat. 

Pingaartuuvormi misigalugulu 

paasissallugu atuartitsineq 

sungiusimasamit allaasumik 

9

paasineqarlunilu aamma allatut 

ingerlanneqarsinnaammat. 

Nunani allani pikkorissarner 

aamma suliamut tunngatillugu 

ilisimasanik nutaanik paasinninnermillu 

nutaamik pissarsinissamut 

periarfissiisarpoq 

– immaqa assigiinngitsunut 

arlalinnut tunngatillugu, immaqa 

angerlarsimaffitsinni tuluttut 

pikkorissarnermi pissarsiarisinnaasatsinnit 

allaasinnaasunik. 

Nunami allami pikkorissarneq 

pissarsinartuuvoq pikkorissarnerup 

kingornagut ilinniartitsinissamutpingaaruteqarsinnaasumik. 

Nalunanngilluinnarpormi 

nunami allami pikkorissarneq 

oqaatsinik, ulluinnarni suliamulu 

tunngatillugu atorneqartunik 

sungiusarnissamut sungiusarfiulluartarmat. 

Toqqaannartumik 

misilittagaqalerneq ilitsersuisunik 

pikkorissaqataasunillu 

nunarsuarmit tamarmeersunik 

suleqateqarneq taamalu kulturinit 

assigiinngitsuneersunik 

paasisimasaqarnerulerneq motiusumik 

tuluttut ilinniartitsinermut 

pingaaruteqarluinnarput. 

10 

Nunarpassuarneersunik assigiinngisitaartuniktunuliaqutaqartunik 

pikkorissartoqarnera 

nukerujussuarmik piumassutsimillu 

tunisisarpoq. Pitsaaqut 

alla tassaavoq atuartitsisut, 

sulerusussuseqarluinnartut, 

isumassarsiullaqqissut suliaminnullu 

tunngatillugu ilisimasalerujussuit 

oqaatsitigut inuttullu 

peqataasunut tamanut pissarsisitsisut. 

Ilinniartitsisut tamarmik Pilgrims-imi 

pikkorissarnissamik 

qinnuteqarsinnaapput. Ukiut 

tamaasa ilinniartitsisunut pikkorissarnissat 

assigiinngitsut neqeroorutigineqartarput(porskimiit 

aasaq tamaat ilanngullugu 

ingerlasussat). Pikkorissarnerit 

amerlanersaat tuluttoornermik 

ilinniartitsisunut sammisinneqartarput, 

kisiannili aamma 

allarpassuarnut tunngatillugu 

pikkorissarneqartarpoq (assersuutigalugu 

’How to Motivate 

Your Students, Using Technology 

in the Classroom, Dealing 

with Difficult Learners, Building 

Efter ’skoletids’ hygges der med fælles aftensmad, 

et miskmask af slovensk, polsk, dansk, tysk, græsk og spansk mad 

Group Dynamics, Coaching for 

Teachers). 

Pikkorissarnerit tamarmik tulut- 

tut ingerlanneqartarput, taa- 

maattumik pikkorissarneq sunaagaluartoq 

qinnutigissagaanni 

tuluttut paasisimasaqarluarnissaq 

pisariaqarpoq. 

(Pikkorissarnissamik qinnute- 

Pilgrims pillugu naatsumik: 

• Organisationi pilersinneqarpoq 

1974-imi 

• Tuluit Nunaanni nunanilu allani 

(assersuutigalugu Kalaallit 

Nunaanni) pikkorissarnerit 

ingerlanneqartarput 

• Inuusuttuaqqanut, niuernermik 

ingerlatalinnut ilinniartitsisunullu 

pikkorissartitsinerit 

sakkortuut 

• Pilgrims-ip upperaa inuppalaartumik 

oqaatsinik paasisimasaqalerneq 

inuttut ineriartuutaasartoq

qarneq namminersuutissaavoq 

Pilgrim-ip website-a atorlugu. 

Angalanissamut, pikkorissarnermut 

akiliutissamut - pikkorissarfimmiinnissamullu 

EU-p 

tapiissuteqarnissaanmik qinnuteqarnissamutperiarfissaqarpoq 

– tamakkua tamarmik isumagineqarsinnaapput 

Pilgrim-ip 

website-atigut.) 

Ullup ingerlanerani pikkorissarnissat 

singunniusimanartut 

saniatigut ualikkut unnukkullu 

piumassutsimik peqataaffiusinnaasunik 

workshopeqarpoq 

ulluunerani ilikkakkanut tapertaasussanik 

(assersuutigalugu 

Digital Storytelling, Games for 

Beginners, Bookless Beginners, 

Humanising the Course Book). 

Worshopinut assigiinngitsorpassuarnut 

peqataarusunngikkanni 

Canterbury-p eqqaata kusanartup 

angallaviginissaanut periarfissaqarluarpoq, 

soorlu weekend-imi 

atuannginnermi London 

tikeraarneqarsinnaalluni. 

Pilgrims-ip pikkorissartitsineri 

ingerlanneqartarput University 

of Kent i Canterbury (londonip 

kujataani kangiani. 120 km 

missiliorlugu ungasissusilimmi) 

organisationip aasaanerani 

attartortagaani. 

Pikkorissarnerit ineqarnerlu 

tamarmik universiteterujussuarmiittarput, 

init atuartitsiviusut 

atuartullu inaasa saniatigut 

aamma timersortarfeqarpoq, nerisarfeqarpoq,isiginnaartitsisarfeqarpoq 

filmertarfeqarpoq il.il. 

Sap.ak. marluk pikkorissareerat- 

ta neriuutigut tamaasa naammaginarluinnartumikpissarsiaraagut. 

Nuummut uterpugut 

nutaanik ilisimasaqalerluta 

tuluttullu atuartitsinermut isummersorneqarluta 

– aammalu 

misigisarpassuarnik puigugassaanngitsunik 

pissarsillutalu 

ilisarisimasarpassuaqalerluta, 

nunanilu allamiunik nutaanik 

ikinngutitaarluta. 

Tuluttut atuartitsinermut tunngatillugu 

marluulluta ingerlatassanik 

periarfissanillu nutaanik 

pissarsilluarluta. 

Pilgrim-ip aasaanerani pikkorissartitsisarneriinnersuutissaqqeqaat. 

Canterbury-mi Pilgrim-ip pikkorissartitsinerinut 

ilaaneq 

sakkortuvoq, pissarsinarluarluni 

misigisaallunilu nuannersoq. 

Ilikkakkatit, inuit nutaat avatangiisillu 

najukkatit naapitatillu 

aqqutigalugit pissarsivutit. Suliannut 

atuartitsininnullu tunngatillugu 

ilisimasassanik nutaanik 

unammiortinneqarumaarputit 

nutaanik eqqarsalerlutit isumassarsillutillu. 

• Pilgrim pillugu paasisaqarnerorusukkuit 

uani atuarit 

http://www.pilgrims.co.uk 

(toqqaruk ’Teacher Training’) 

• Tapiissutinut tunngatillugu 

atuaruk 

http://www.pilgrims.co.uk/ 

page/?title=Teacher+Training 

&pid=4 

(toqqaruk ’EU Funding’) 



11

Hvorfor tage på kursus i udlandet? 

Der kan være flere grunde til 

at tage på kursus, hvad enten 

det er herhjemme eller i udlandet 

– det kan være, at du: 

12 

• Søger konkret viden om et 

emne, eller ønsker at lære en 

specifik færdighed 

• Ønsker at blive inspireret, få 

nye ideer til undervisningen, 

eller at se tingene fra en ny 

vinkel 

• Ønsker at holde dig ajour med 

den seneste udvikling inden 

for dit fag 

• Ønsker at møde kolleger fra 

andre lande, som underviser i 

samme fag som dig 

Med ovenstående forventninger 

stævnede Helle Follin (Ilinniarfissuaq) 

og undertegnede den 

29. juli ud fra DK. Forude ventede 

10 tætpakkede kursusdage 

hos Pilgrims i Canterbury (ca. 

120 km sydøst for London). 

Vi havde begge kendskab til 

Af: Brita Toft Hyldgaard, Konsulent for engelsk og 3. fremmedsprog, Inerisaavik 

Pilgrims fra tidligere kurser 

i Canterbury og Grønland, og 

havde store forventninger til de 

kommende to uger, og så frem til 

at møde topprofessionelle og engagerede 

instruktører, få indsigt i 

ny faglig viden, møde kolleger fra 

hele verden og nyde det sociale 

samvær – alt i alt at opkvalificere 

os fagligt, tale en MASSE engelsk 

og samtidig opleve en masse. 

Vi skulle deltage i to forskellige 

kurser. Helle deltog i ’Teaching 

English with Drama’ og jeg deltog 

i ’Methodology for Teaching 

Spoken Grammar and Language’. 

I perioden 29. juli – 11. august, 

hvor vi var i Canterbury, foregik 

der 15 kurser samtidig med omkring 

230 deltagere. 

Et kursus hos Pilgrims i England 

giver deltagerne mulighed for at 

møde og arbejde sammen med 

andre lærere fra mange forskellige 

lande. Kursusmiljøet er 

internationalt, da der hvert år er 

kursister fra hele verden. Under 

kursusopholdet i England bruger 

man hele tiden sproget aktivt 

Solen skinner - aktiviteter rykkes udenfor 

– også uden for selve undervisningen. 

Det sikrer et optimalt 

udbytte af kurset. 

Ideen med at tage på kursus i udlandet 

er naturligvis primært at 

opkvalificere sig fagligt, men det 

er samtidig væsentligt at lære af 

andre faglige traditioner og kulturer. 

Det er vigtigt at opleve og 

opnå indsigt i, at undervisning 

kan forstås og udføres anderledes, 

end hvad vi er vant til og 

plejer at gøre. Desuden giver 

kurser i udlandet mulighed for 

at hente ny viden og indsigt på 

områder indenfor ens fag – flere 

og andre områder, som man ikke 

nødvendigvis ville opnå samme 

indsigt i, som hvis vi deltog i et 

engelskkursus herhjemme. Et 

kursus i udlandet er udbytterigt 

og får betydning for ens videre 

undervisning. Det er indlysende, 

at et kursus i udlandet giver god 

sprogtræning såvel af det daglige 

sprog som det faglige sprog. Den 

direkte erfaring og interaktion 

med instruktører og kursusdeltagere 

fra hele verden og den deraf 

følgende interkulturelle kompetence 

er afgørende i en moderne 

engelskundervisning. 

Det er en stor styrke og god 

dynamik, at holdet består af 

kursister med forskellige nationaliteter, 

baggrunde og jobs. Et 

andet stort plus er underviserne, 

der altid sprudler af energi, krea-

tivitet og stor faglig viden, og 

som både giver noget sprogligt 

og personligt til hele holdet. 

Alle lærere kan søge kurser hos 

Pilgrims. Der udbydes hvert år 

en lang række forskellige kurser 

for lærere (fra påske og hen over 

sommeren). De fleste kurser er 

målrettet engelskundervisere, 

men der udbydes også kurser 

inden for mange andre områder 

(fx ’How to Motivate Your Students, 

Using Technology in the 

Classroom, Dealing with Difficult 

Learners, Building Group Dynamics, 

Coaching for Teachers). 

Alle kurser foregår på engelsk, 

så uanset hvilket kursus man 

søger, er det nødvendigt, at have 

kendskab til engelsk. 

(Kursusansøgning foregår på 

eget initiativ og foregår via 

Pilgrims’ website. Der er mulighed 

for at søge om EU tilskud til 

rejse, kursusafgift og –ophold 

– dette kan gøres via Pilgrims’ 

website.) 

Udover det intensive kursusprogram 

om dagen, er der frivillige 

workshops hver eftermiddag og 

aften, som understøtter læringen 

Intro på første kursusdag 

i dagtimerne (fx Digital Storytelling, 

Games for Beginners, 

Bookless Beginners, Humanising 

the Course Book). 

Hvis man ikke har lyst til at 

deltage i de mange forskellige 

workshops, er der rig mulighed 

for at tage på ture i det smukke 

område omkring Canterbury, evt. 

kan man besøge London i friweekenden. 

Pilgrims’ kurser foregår på 

University of Kent i Canterbury 

(ca. 120 km sydøst for London), 

hvor organisationen lejer sig ind 

i sommerperioden. 

Alle kursusaktiviteter samt 

indkvartering finder sted på 

universitetets store område, som 

foruden undervisningslokaler og 

kollegier også rummer sportsarealer, 

spisesteder, teater og 

biograf mm. 

Efter to ugers kursus fik vi begge 

indfriet vores forventninger til 

fulde. Vi vendte begge hjem til 

Nuuk med ny viden og inspiration 

omkring engelskundervisningen 

– og vi var mange fantastiske 

oplevelser og bekendtskaber 

rigere, nye venskaber blev skabt 

Kort om Pilgrims: 

• Organisationen blev grundlagt 

i 1974 

• Afholder kurser i både England 

og udlandet (fx Grønland) 

• Intensive kurser for teenagere, 

studerende, forretningsfolk og 

lærere 

• Pilgrims tror på en humanistisk 

tilgang til sprogtilegnelse 

og personlig udvikling 

på tværs af adskillige landegrænser. 

Vi er begge blevet rige på nye 

aktiviteter og tilgange indenfor 

engelskundervisningen. 

Pilgrims’ sommerkurser er i 

høj grad anbefalelsesværdige. 

At være på Pilgrims kursus i 

Canterbury er en intens, lærerig 

og god oplevelse. Både gennem 

det du lærer, de nye mennesker 

du møder og de omgivelser, 

du bevæger dig i. Du vil blive 

udfordret med ny viden om dit 

fag og din undervisning og få nye 

tanker og idéer. 

• Læs mere om Pilgrims på 

http://www.pilgrims.co.uk 

(vælg ’Teacher Training’) 

• Læs mere om tilskudsmuligheder 

på 

http://www.pilgrims.co.uk/ 

page/?title=Teacher+Training 

&pid=4 

(vælg ’EU Funding’) 

13

Inerisaaviup pikkorissartitseriaatsimik nutaamik suliaa 

naatsumik eqqartulaarlugu 

Inerisaavik kommunillu pikkorissartitsinerit 

iliuutsillu allat 

atorlugit pikkorissartitsisarnernernit 

assigigisaannillu toqqaannarnerusumik 

atugaqarlutik 

meeqqat atuarfiannut maleruaqqusappiviusunngortinniarnera 

nukittorsarlugu ingerlassimavaat. 

PI-imi 1-2012 Inerisaaviup 

pikkorissartitseriaaseq nutaaq 

nassuiarsimavaa. Pilersaarullu 

naatsumik oqaatigalugu imaappoq: 

Atuarfinni pitsaassutsimik 

ineriartortitsinermillu suliaq 

piareersaarsiorlugu ataatsimiinneq 

ulluni 13.-15. marts 

2012: 

Ulloq 13.-15. marts kommunip 

atuarfimmi pitsaassutsimik 

ineriartortitsinermillu suliallit 

piareersaasiorlutik siullermeerlutik 

ataatsimiinnerat Nuummi 

ingerlanneqarpoq. Kommune 

Kujalliup atuarfimmi pitsaassutsimik 

ineriartortitsinermillu 

suliallit tallimat toqqarsimavai, 

Qeqqata Kommunia sisamanik 

toqqaasimavoq, Kommuneqarfik 

Sermersooq arfinilinnik Qaasuitsup 

Kommunealu arfineq 

marlunnik toqqaasimallutik. 

Taakkua piareersaasiorluni 

ataatsimiinnermut, Inerisaavimmit 

aaqqissuunneqartumut 

peqataapput. 

Atuarfimmi pitsaassutsimik 


14 

suliassarpiaattut makkua 2012ip 

naanerani anguneqarsimasussatut 

siunnersuutigineqarput: 

• Atuarfiit tamarmik angajoqqaanik 

ataatsimiititsineq siul- 

leq nammassereersimassavaat, 

taavalu minnernut-akullernut 

angajullernullu Angusakka 

suliarineqarsimassalluni. 

• 3. aamma 7. klasseni alloriarfinni 

angusat atorneqassapput 

atuartut ataasiakkaarlugit 

nalilersuiffigineqarneranni 

tamatumuuna atuartup annertunerpaamikatuartinneqarsimanissaa 

qularnaarniarlugu. 

• Minnerni ilikkagassatut anguniagassatutsiunertaasinnaasut 

suliarineqassapput. 

Suliassat qulaani pineqartut 

isumagineqarnissaat siunnersuutigineqarpoqKANUKOKAmiit 

ingerlatsivinnilu pisortaniit 

ingerlanneqassasoq, kommunit 

1. martsimiit julip naanerata 

tungaanut sap.ak. nal.ak. 8 atugassanngortissavaat,taakkunanilu 

aallaavigineqassaaq piffissaq 

suliffiusoq pillugu immikkoortoq 

atuarfimmi pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu 

sulialinnut 

tunngasoq. 

Suliassat kommuninit nalilersorneqarumaarput 

2012-imi 

upernaap ingerlanerani aalajangiissallutillu 

suliami 1. august 

2012-imiit suut aallaavigineqassanersut. 

Allattoq: Jens Jakobsen, Inerisaavimmi pisortaq 

Atuarfinni pisortat ulluni 

17.-19. april 2012 ataatsimiinnerat: 

Atuarfinni pisortat aprilimi 

ataatsimiipput atuarfimmi pitsaassutsimikineriartortitsinermillu 

suliallit ataatsimiinnermi 

qitiutillugit, minnerunngitsumik 

maleruaqqusap ileqquusumit 

pimoorussinerulluni pikkorissartitsisarnikkutpiviusunngortinniarneqarnerani 

atuarfimmi 

pisortaq sunik suliaqassanersoq 

sammillugu. 

Ilaatigut sammisat makkua, 

qulaani eqqartorneqartunut 

tunngasut sammillugillu oqallisigineqarput: 

• Ingerlatsivinni pisortat 

aamma atuarfimmi pitsaassutsimikineriartortitsinermillu 

suliallit: kommunip 

2012/2013-imi iliuuseqarfissai 

aamma atuarfimmi pit- 

saassutsimik ineriartortitsinermillu 

suliallit suliassaat. 

• Atuarfimmi pisortap malinnaanera 

ilinniartitsisunillu 

isummersuinera. 

• Atuarfimmi pisortap massakkornit 

qaffasinnerusumut 

inissinnissaa. 

Kommunit iliuuseqarfissaat: 

• Kommune Kujalliup iliuuseqarfissai: 

o Nunaqarfinni illoqarfimmilu 

timelærerit 

pikkorissartinnissaat, 

specialundervisningimi 

annertunerusunik atuar-

titsisut pikkorissartinneqarnissaat, 

savaateqarfinni 

angerlarsimaffinni atuartitsisutpikkorissartinneqarnissaat, 

elevhjemmeni 

fjernundervisningimilu 

sulisut suliamut pikkorissartinneqarnissaat. 

• Qaasuitsup Kommuneata 

iliuuseqarfissai: 

o Atuartitsissummut tunngatillugu 

ineriartornissap 

pingaartinneqarnissaa, 

atuartup atuarnermini 

ingerlariaqqittarneri, evalueringskulturipatulersinneqarnissaa, 

atuartunut 

atuarnikkut sanngiinnerusunut 

iliuuseqarnissaq 

aamma kontraktstyringip 

eqqunneqarnissaa. 

• Kommuneqarfik Sermersuup 

iliuuseqarfissai: 

o Atuartitsissummut tunngatillugupaasisimasaqarluarneq, 

sungiusaaneq, 

oqaatsitigut pikkorissarneq 

aamma atuartitsinermi 

IT-p eqqunneqarnissaa. 

• Qeqqata Kommuniata iliuuseqarfissai: 

o Ukiumut pilersaarusiortarneqpitsanngorsarneqassaaq, 

aningaasanik 

isumalluutinillu atuineq 

pitsanngorsarneqassaaq, 

specialområde misissuataarneqassaaq,kataattoqarsinnaanera 

pitsaaline- 

qassaaq, evaluering 

aamma malinnaatitsineq 

nukittorsarneqassaaq, piaartumikiliuuseqartarnissaq 

pingaartinneqassaaq, 

pingaartumik meeqqanut 

ajornartorsiuteqariartortunut 

tunngatillugu aammaluuddannelsespolitikimik 

suliaqartoqassaaq. 

Atuarfinni pisortat makkununnga 

tunngatillugu nukittorsaasoqarnissaa 

kissaatigigitsik 

oqaatigaat: 

• Atuarfimmi pisortap atuartitsinermut 

malinnaanera 

aamma ilinniartitsisunik siunnersuineq 

• Atuarfimmi pisortap qaffasinnerusumut 

inissinnissaa 

Kissaatigisat taakkua KANUKO- 

KA suleqatigalugu ingerlateqqinneqassapput. 



sunik sammisaqarnissaannut 

siunnersuut: 

Apeqqutip qulaajarneqarnerani 

taaguut ressourcepersoner 

suliamut qulequtaralugu atorneqarpoq, 

kisianni KANUKOKA-p 

julip aallartinnerani kommunini 

tiimit amerlassusissaat, Atuarfimmi 

pitsaassutsimik ineriartortitsinermillu 

suliallit 

funktionstillægissaat suliassaallu 

siunnersuutigaa kommunillu 

qinnuigalugit tiiminut suliassanullu 

siunnersuutit atuarfimmi 

samarbejdsudvalgemi suliarine- 

qarnissaat qularnaaqqullugu 

1. august 2012 aallartiffigalugu. 

Suliassap suunerata nassuiarneqarneranut 

siunnersuut qulaani 

oqallinneq aallaavigineqarpoq 

imaqarlunilu meeqqat atuarfiannut 

tunngatillugu maleruaqqusap 

siunertanut periaatsinullu 

tunngasortaasa pingaartinneqarnissaat 

qularnaarneqassasoq 

tamakkualu iliuuseqarfinnut 

atatinneqassasut. 

Qaasuitsup Kommunea ajuusaarluni 

junip ingerlanerani nalunaarpoq 

kommunip 2013-imut 

budgetimi atuarfimmi pitsaassutsimik 

ineriartortitsinermillu 

sulialinnik atuinissamut isumaqatigiissut 

allatut ajornartumik 

kinguartittariaqarsimagaa 

aningaasaqarniarneq pissutigalugu. 


ineriartortitsinermillu suliallinnut 

tunngatillugu pilersaarusiorluni 

Nuummi isumasioqatigiinneq 

ulluni 11.-13. 

september: 

Pilersaarusiorluni isumasioqatigiinnermi 

suliap sumut aamma 

angusaqarfiusumik atuartitsinermi 

periaasiusartut atorlugit 

atuartitsinerup sumut killinnerat 

suliarineqarpoq aammalu piffissalersuinerup 

suleriaasissallu 

pilersaarusiorneranut tunngatillugu 

assigiimmik paasinninnissaq 

tamatumuuna siunertaralugu. 

15

16 

Kort status for Inerisaaviks arbejde med nyt kursuskoncept 

Inerisaavik og kommunerne 

har været i gang med at styrke 

implementeringen af folkeskoleforordningen 

gennem 

kurser og andre tiltag i en 

mere målrettet form end de 

traditionelle kursusudbud mv. 

I PI 1-2012 har Inerisaavik beskrevet 

det nye kursuskoncept. I 

store træk følges planen: 

Planlægningsmøde for kvalitets-/skoleudviklere 

den 

13.-15. marts 2012: 

Den 13.-15. marts har kommunens 

udpegede kvalitets-/ 

skoleudviklere holdt det første 

planlægningsmøde i Nuuk. 

Kommune Kujalleq har udpeget 

5 kvalitets-/skoleudviklere, 

Qeqqata Kommunia har udpeget 

4, Kommuneqarfik Sermersooq 

har udpeget 6 og Qaasuitsup 

Kommunea 7. Disse var med til 

planlægningsmødet arrangeret 

af Inerisaavik 

Konkret for kvalitets-/skoleudviklernes 

arbejdsopgaver kom 

følgende forslag, som forventes 

at være nået ved udgangen af 

2012: 

• Samtlige skoler skal have 

overstået det første forældremøde, 

hvor Angusakka 

udarbejdes i yngste-mellem- 

og ældstetrinnet. 

Trintestresultater i 3. og 7. 

klasse bruges til at evaluere 

den enkelte elev og sikre, at 

eleven får den maksimale 

undervisning. 

Udarbejdelse af vejledende 

læringsmål i yngstetrinnet. 

Til varetagelse af ovenstående 

opgaver forslås det fra KANU- 

KOKA og forvaltningscheferne, 

at kommunerne afsætter 8 timer 

om ugen fra 1. marts til slutningen 

af juli måned, og disse tager 

udgangspunkt i arbejdstidsaftalens 

afsnit om kvalitets-/skoleudviklere. 

Kommunerne vil foretage vurdering 

af arbejdsopgaverne i løbet 

af foråret 2012 og træffe beslutning 

om, hvilken ramme der skal 

være udgangspunktet for arbejdet 

pr. 1. august 2012. 

Skoleledermøde den 

17.-19. april 2012: 

Skolelederne holdt møde i april 

måned med udgangspunkt i 

tiltag omkring kvalitets-/skoleudviklerne 

og ikke mindst med 

spørgsmålet om, hvilke arbejdsopgaver 

skolelederen skal have i 

forhold til implementeringen af 

forordningen i en mere målrettet 

form end de traditionelle kursusudbud. 

Af: Jens Jakobsen, leder af Inerisaavik 

Følgende emner, som har relation 

til ovenstående, blev bl.a. 

taget op og drøftet: 

• Forvaltningscheferne og 

kvalitets-/skoleudviklerne: 

kommunens indsatsområde i 

2012/2013 og kvalitets-/skoleudviklernes 

opgave. 

• Skolelederens observation og 

vejledning af lærere. 

• Skolelederens opkvalificering. 

Kommunernes indsatsområde: 

• Indsatsområde for 

Kommune Kujalleq: 

o Kursus for timelærere på 

bygdeskoler og byskoler, 

kursus for undervisere 

i vidtgående specialundervisning, 

kursus for 

hjemmeundervisere fra 

fåreholdesteder, personaleopkvalificeringskursus 

for ansatte på elevhjem og 

fjerundervisning. 


Qaasuitsup Kommunea: 

o Fokus på faglig udvikling, 

overgange i barnets skolegang, 

implementering 

af evalueringskulturen, 

indsats over for svage 

læsere samt indførelse af 

kontraktstyring.

• Indsatsområde for Kommuneqarfik 

Sermersooq: 

o Faglighed, indskoling, 

sproglig indlæring og 

implementering af IT i 

undervisningen. 


Qeqqata Kommunia: 

o Årsplanlægning forbedres, 

økonomi og ressourceforbrug 

forbedres, specialområdet 

kigges på, forebyggelse 

af restgruppe, 

evaluering og opfølgning 

styrkes, fokus på tidlig 

indsats, især for børn med 

begyndende problemer og 

udarbejdelse af uddannelsespolitik. 

Skolelederne gav udtryk for, at 

de ønsker, at følgende områder 

styrkes: 

• Skolelederens observation af 

undervisning og vejledning af 

lærere 

• Skolelederens opkvalificering 

Disse ønsker arbejdes der videre 

på i samarbejde med KANU- 

KOKA. 

Forslag til funktionsbeskrivelse 

for kvalitets-/ skoleudviklere: 

I afklaringsfasen er betegnelsen 

ressourcepersoner blevet brugt 

som arbejdstitel, men KANU- 

KOKA har i begyndelsen af juli 

måned forslået kommunerne 

timeantal, funktionstillæg og 

opgaver for skoleudviklere/ 

kvalitetsudviklere og har anmodet 

kommunerne om at sikre, 

at forslag om timer og opgaver 

blev behandlet i skolernes samarbejdsudvalg 

med virkning fra 

1. august 2012. 

Forslaget til funktionsbeskrivelsen 

tager afsat i ovenstående 

drøftelse og indeholder forslag 

til sikring af fokus på centrale 

dele af folkeskoleforordningens 

formål og principper og sikrer, at 

disse knytter an til indsatsområderne. 

Qaasuitsup Kommunea meddelte 

med beklagelse i juni måned, at 

kommunen har været nødt til at 

udsætte aftalen om brug af kvalitets-/skoleudviklere 

til budget 

for 2013 på grund af økonomiske 

årsager. 

Planlægningsseminar for 

kvalitets-/skoleudviklere den 

11.-13. september i Nuuk: 

Ved planlægningsseminaret 

foretages status for arbejdet og 

status for undervisning ud fra de 

effektive undervisningsprincipper 

med henblik på at skabe en 

fælles forståelse og udarbejdelse 

af en tids- og handleplan. 



17

18 

2012-imi alloriarfinni misilitsinnerit 

Kingumut ukioq manna atuarfinni 

tamani alloriarfinnimisi- 

litsittoqarpoq. Atuartut akissutaat 

aasap ingerlanerani al- 

loriarfinni misilitsinnerni da- 

tabasimut nuunneqarput. Naliliisarfiup 

angusat atuarfinnut, 

angajoqqaanut, kommuninut 

allanullu piaartumik apuunneqartarnissaatpingaartippaa, 

taamaammallu ukioq 

manna alloriarfinni misilitsinnerni 

angusat atuarfiit augustimi 

aallartimmata tamanut 

saqqummiunneqarsinnaanerat 

nuannaarutissaavoq. 

Atuartut angusaat alloriarfinni 

misilitsinnernut databasimiittut, 

maanna Inerisaaviup nittartagaatigut 

takuneqarsinnaapput. 

Angusat nuna tamakkerlugu, 

kommunikkuutaartumik atuarfiillu 

ataasiakkaarlugit immikkoortitikkatsaqqummiunneqarput. 

Angusat agguaqatigiissillugu 

angusatut aammalu medianitut 

kisitaapput, kisitsisitut 

graf´itullu takuneqarsinnaallutik. 

Allatami uani graf´it kisitsisit 

databasimi 17. august pigine- 

Procentit eqqortut 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Allattut: Carsten Petersen, Ellen Jensen Karlsen og Esekias Therkildsen, Naliliisarfik 

Kal. oqaasii Qall. oqaasii Matematikki 

Figur 1: 3. klassimi inerniliillaqqissuseq 

(medianimik nalingi) 

qartut tunngavigalugit suliaapput, 

nunaqarfinni ataasiakkaani 

angusat suli tiguneqanngimmata 

amigaataallutik. 

Naliliisarfiup ukiap ingerlanerani 

kisitsisit nutaat itinerusumik 

misissussavai sammineqarsinnaasullu 

nutaat pissanganartullu 

2012-imi alloriarfinni misilitsinnernit 

nalunaarusiassami 

angusat immikkuualuttui annertuumik 

sammineqassallutik. 

Nuna tamakkerlugu angusat 

Siullermik oqaatigineqassaaq, 

ukioq kingulleq – 2011 – alloriarfinni 

misilitsinnernit isigalugu 

pitsaasuummat. Taamanikkut 

siullermeersumik inerniliillaqqissuseq 

eqqarsaatigigaanni 

atuartitsissutini tamani siuariartoqartoq 

malunniuppoq. Siuariarneq 

taamaattoq 2012-imi 

misilitsinnerni tamatigut ingerlaqqinngilaq, 

2011-mili atuartitsissutini 

amerlanerni angusat 

attatiinnarneqarput. Oqaatigineqassaarlu 

2012 ataatsimut 

isigalugu kommunini, nunap 

immikkoortuini atuarfinnilu 

2010 

2011 

2012 


70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

annertuutigut assigiinngiiaartunik 

angusaqarfiummat. 

Figur 1, 3. klassimi nuna tamakkerlugu 

2010-mit 2012-imut 

ineriartornermik takutitsiviuvoq. 

2011-mi 3. klassimi kalaallit 

oqaasiini siuariartoqartoq, 2012imi 

annikitsumik kinguariartoqarpoq, 

taamaattorli 2010-mi 

angusanit suli annertuneruvoq. 

Qallunaat oqaasiini matematikkimilu 

ukioq kingulleq siuariartoqartoq 

2012-imi nikeriartoqanngilaq. 

Figur 2, 7. klassimi nuna tamakkerlugu 

2010-mit 2012-imut 

ineriartornermik takutitsiviuvoq. 

2011-imit 2012-imut 7. klassimi 

kalaallit qallunaallu oqaasiini 

nikeriartoqanngilaq, tuluit oqaasiini 

matematikkimilu annikitsumik 

kinguariartoqarpoq, sulili 

2010-mi angusat qaangersimaneqarlutik. 

Siuliani allaaserineqartuni 

inerniliillaqqissutsimi ukiumiit 

ukiumut ineriartorneq sammi- 

Kal. oqaasii Qall. oqaasii Tul. oqaasii Matematikki 

Figur 2: 7. klassimi inerniliillaqqissuseq 


2010 

2011 

2012

neqarpoq, Inerniliillaqqissutsilli 

qaffasissusia oqaaseqarfigineqarani. 

Aperisoqarluarsinnaavoq, 

angusat naammaginassappata 

median-imik kisitsisit qanoq 

qaffasitsigissanersut. Piffissami 

matumani apeqqut taanna suli 

ersarissumik akineqarsinnaanngilaq, 

naatsorsueqqinnermi 

tabel inerniliillaqqissutsip alloriarfinni 

misilitsinnerni naammassisat 

skala-nnut nuunnissaanut atorneqartussaq 

suli ineriartortinneqanngimmat. 

Naliliisarfiup 

alloriarfinni misilitsinnerit ineriartorteqqinnerini 

tamanna sulissutiginiarpaa, 

taamaaliornikkut 

angusat naammaginarnersut 

naammaginannginnersulluunniit 

oqaatigineqarsinnaanngussammata. 

Aamma oqaatigineqassaaq inerniliillaqqissutsimi 

ineriartorneq 

kisiat matumani sammineqarmat, 

atuartulli misilitsikkamik 

qanoq inernileeriaasinnaatiginerat 

sammineqarani. Atuartitsissutit 

ilaanni taakkua marluk 

imminnut ataqatigiinnerat ersarippoq, 

allanili takujuminaalluni. 

Taakkua ataqatigiinnerat alloriarfinni 

misilitsinnerit pillugit 

nalunaarusiani ukiumoortuni 

itinerusumik misissorneqartarput. 

… ajugaasorlu tassaavoq 

Aasaq manna timersorneq sammineqaqaaq 

taamaammallu 

2012-imi ”ajugaasoq” toqqassallugu 

tulluartuusinnaavoq. Tunngaviatigut 

Inerisaaviup atuartut 

angusaat aallaavigalugit atuarfiit 

tulleriinnilersorlugit saqqummiuttartussaanngilai. 

Tamanna 

marlunnik patsiseqarpoq. 

Siullermik atuarfinni mikisuni 

ineriartorneq nalaatsornerusinnaavoq, 

taakkunanilu kisitsisit 

amerlanngimmata ineriartorneq 

tunngavissaqarluarluni naatsorsorneqarsinnaasarani.Aappassaannik 

atuarfinni ataasiakkaani 

atuartut angusaat najukkami 

inooqatigiinnikkut aningaasa- 

siornikkullu atukkanik sunner- 

neqarsimasinnaapput. Maannakkut 

Naliliisarfik inooqatigiinnikkut 

aningaa-sarsiornikkullu 

atukkat, sunniutaasinnaasullu 

allat soorlu kultureqarnikkut 

atukkat, atuartut angusaannut 

iluarsiissutiginissaannut sakkunik 

pigisaqanngilaq, maannakkulli 

inooqatigiinnikkut 

aningaasarsiornikkullu atukkat 

atuartut angusaannut sunniutigisartagaasailuarsiissutiginissaannut 

sakkunik peqalernissaq 

sulissutigineqarpoq. 



19

Kommunit aallaavigalugit kisitsigaanni 

alloriarfinni misilitsinnerni 

angusat sanilliunnissaat 

isumaqarnerulerpoq, kommunit 

annerullutillu assigiiaarnerummata. 

2011-mut sanilliussilluni 

ineriartorneq uuttuutigissagaanni 

Qaasuitsup Kommunia 

ersarissumik ”ajugaasuuvoq”. 

Kommunimi tassani atuarfiit 

ataatsimut isigalugit atuartitsissutinit 

7-iusunit sisamani 

siuariartoqarpoq, pingaartumik 

7. klassimi kalaallit oqaasiini 

siuariarneq ersarilluni. 3. klassimi 

kalaallit oqaasiini 2011imi 

angusat taamaaginnarput. 

Taamaattorli 3. klassimi qallunaat 

oqaasiini 7. klassimilu tuluit 

oqaasiini kinguariartoqarpoq. 

Kommunini allani atuartitsissutini 

ineriartorneq siuariarnermit 

kinguariarnermut sinnerseraattumik 

allanngorarfiuvoq. 

Sanilliussinerit taamaattut 

”ajugaasumillu” toqqaanerit 

itinerusumik tigusariaqanngillat. 

Taamaattorli neriuutigineqarpoq, 

atuarfiit kommunillu 

namminneq allallu alloriarfinni 

angusaannik nalilersuisassasut, 

ineriartorneq pitsaasup tungaanut 

ingerlanersoq misissorlugu. 

Naliliisarnerup tamarmiusup 

atuarfinnik aamma / imalt. kommuninik 

pitsaasumik ineriartorfiusunik 

tikkuagaqarsinnaaneq 

iluaqutigaa, allanit ilinniarfiujumaarnissaat 

neriuutigalugu. 

20 

Piffissami aggersumi 

Alloriarfinni misilitsinnerit 

maanna sorlanereerput paasissutissallu 

ukiumiit ukiumut 

katersorneqartut amerliartormata 

statistikki atorlugu misissuisinnaanerit 

amerliartorput. 

Taamaammat maanna piffissaalerpoq 

alloriarfinni misilitsinnerni 

angusat ingerlaavartumik 

naliliisarnermut ilagitillugit 

tapertaritillugillu atuarfinni 

atorluarneqalernissaasa qularnaarnissaat, 

atuartut sanngiiffii 

pikkoriffiilu taamaaliornikkut 

pilertortumik sumiiffissineqassammata. 

Naliliisarfiup piffissami 

aggersumi alloriarfinni 

misilitsinnernut atatillugu suliap 

taassuma pingaaruteqartup salliutinnissaa 

sulissutigissavaa. 

Alloriarfinni misilitsinnerni 

angusat atuartitsissutit immikkut 

pisariaqartitsiffiusut toqqarnissaannutpingaaruteqartuupput. 

Atuartitsissut taamaattoq 

tassaavoq matematikki. 2011-p 

upernaavani Naliliisarfiup 5. 

klassit ilaanni matematikkimi 

suliassiissutit nunanit tama- 


70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

laanit misissuinermit TIMSSimit 

(Trends In Matematics 

and Science Studies) tamanut 

atugassanngortinneqartut 

pingaarnersiorlugit nunatsinni 

misilerarpai. Atuartut angusaat 

qiterlernut ilaallutik pitsaasuupput 

kalaallit atuartut Norgemi 

atuartut angasaattut angusillutik. 

Misissuineq taanna 2013-ip 

upernaavani malitseqartussaavoq 

9. klassit ilaanni matematikkimipinngortitalerinermilu 

misissuisoqartussaammat. 

Aamma 2012-ip upernaavani 

web aqqutigalugu nunatsinni 

matematikkimi ilinniartitsisut 

ilaat apeqqusiatigut misissuiffiupput. 

Ajoraluartumik akisut 

amerlagisassaanngillat, Naliliisarfiulli 

misissuinerit taakkua 

ingerlateqqissavai. 

Atuarneq ilikkagaqarniarnermut 

pingaaruteqarluinnarpoq, 

soorlu matematikkimi taamaattoq. 

Pisut arlaqartut takutippaat 

atuartut allassinnaanertik 

atuarsinnaanertillu ajornartorsiutigisaraat. 

Taamaattumik 

Kal. oqaasii Kal. oqaasii Qall. oqaasii Qall. oqaasii Tul. oqaasii Matematikki Matematikki 

3. kl. 7. kl. 3. kl. 7. kl. 7. kl. 3. kl. 7. kl. 

Figur 3: Qaasuitsup Kommuniani inerniliillaqqissuseq 


2010 

2011

nuna tamakkerlugu atuarsinnaanermik 

misissuinissaq maanna 

piareersarneqarpoq. 

Alloriarfinni misilitsissutit 

ukiuni kingullerni qaffasissumik 

pitsaassuseqalerput, suliassiissutit 

psykometrimi piumasaqaatit 

nunani tamalaani piumasaqaataasartut 

malillugit qaffasissuuneri 

eqqarsaatigalugit. Naliliisarfiup 

misilitsissutit taakkua 

pitsaassusaasa allatigut qularnaarniarnerat 

piffissami qaangiuttumi 

aamma sulissutigaa, 

soorlu suliassiissutit ilikkagassatigut 

qaffisissusiisigut. TIMSSimi 

misissuineq pitsaassutsimik 

taamaattumik qulakkeerinninniarnermik 

suliaqarnerup ilagaa, 

nunani tamalaani suliassiissutinik 

nunatsinni misiliisoqarneratigut. 

Naliliisarfiup suliaq taanna 

ingerlateqqippaa 2013-imilu 10. 

klassit ilaanni aammalu 1. GUmi 

PISA-mi misilitsissutit ilaat 

pingaarnersiukkat tamanullu 

atugassanngortitaasut misilerarneqarnissaat 

pilersaarutaavoq. 

Matumani erseqqissarneqassaaq, 

Kalaallit Nunaat pisortatigoortumik 

TIMSS-imi PISA-milu 

misissuinerni peqataanngimmat, 

taakkunanili suliassat tamanut 

atugassanngortitaasut atorlugit 

nunatsinni misissuisoqartarmat. 

2013 naliliisarnerup tungaanit 

isigalugu pissanganartortaqarpoq. 

Atuartut 2013-ip upernaavani 

meeqqat atuarfianni naammassisussat 

tassaapput atuartut 

siulliit meeqqat atuarfiat pillugu 

peqqussut 2002-meersoq tamaat 

malillugu atuartinneqarsimasut. 

Taamaattumik atuartut taakkua 

2006-imi 3. klassimi alloriarfinni 

misilitsinnerni peqataaqqaarneranniit, 

2010-mi 7. klassimi 

alloriarfinni misilitsinnerat 

kiisalu 2013-imi inaarutaasumik 

misilitsinnissaat ilanngullugu 

malinnaaffiginissaat periarfissaalertussaavoq. 

Taamatut 

pisoqareerneratigut meeqqat 

atuarfiat pillugu peqqussutip 

naliliiffiginissaa piviusorsiortoq 

periarfissaalissaaq. 



21

Trintest 2012 

22 

Af: Carsten Petersen, Ellen Jensen Karlsen og Esekias Therkildsen, Evalueringsafdelingen 

Igen i år har der været afholdt 

trintest på alle landets folkeskoler. 

Hen over sommeren er 

resultaterne blevet registreret 

i Trintestdatabasen. Evalueringsafdelingen 

lægger meget 

vægt på at resultaterne formidles 

hurtigt til skoler, forældre, 

kommuner mv. og det er derfor 

glædeligt, at resultaterne af 

årets trintest var klar til offentliggørelse 

da dette skoleår 

startede i august. 

Resultaterne kan nu ses i 

Trintestdatabasen på Inerisaaviks 

hjemmeside. De præsenteres 

for hele landet under et, for 

hver enkelt kommune samt for 

de enkelte skoler. Resultaterne 

angives ved henholdsvis gennemsnitsværdien 

og median-værdien 

og vises både som tal og som 

grafiske illustrationer. Graferne 

i denne artikel er baseret på de 

registreringer i databasen, der 

forelå pr. 17. august, hvor der dog 

stadig manglede registreringer 

for enkelte bygdeskoler. 

Evalueringsafdelingen vil i løbet 

af efteråret analysere de nye 

Procent rigtige 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Grønlandsk Dansk Matematik 

Figur 1: Løsningsikkerhed på 

3. klassetrin (median-værdien) 

data grundigt for at finde nye og 

spændende analysevinkler, der 

vil blive præsenteret i den kommende 

rapport om resultaterne 

fra trintest 2012, sammen med 

en meget detaljeret gennemgang 

af resultaterne i øvrigt. 

Landsresultatet 

Først skal det bemærkes, at 

sidste år -2011- var et godt år set 

gennem trintestbriller. For første 

gang nogensinde var der nemlig 

fremgang at spore indenfor alle 

fag, når man ser på løsningssikkerheden. 

Samme meget positive 

tendens gælder ikke helt for 

testene afholdt i 2012, hvor niveauet 

fra 2011 for de fleste fags 

vedkommende fastholdes. Det 

skal dog bemærkes at det overordnede 

billede dækker over en 

meget forskelligartet udvikling 

indenfor kommuner, distrikter og 

skoler. 

Figur 1 viser udviklingen i 3. 

klassetrin for hele landet for 

perioden 2010-2012. 

I Grønlandsk gik det frem i 2011, 

mens der i 2012 er tale om en 

2010 

2011 



70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

lille tilbagegang. Dog er man fortsat 

over niveauet fra 2010. For 

både Dansk og Matematik afløses 

fremgangen fra sidste år af status 

quo i 2012. 

I figur 2 vises udviklingen i 7. 

klassetrin for hele landet for 

perioden 2010-2012. 

På 7. klassetrin er der status quo 

i fagene Grønlandsk og Dansk, 

mens Engelsk og Matematik falder 

en smule tilbage, dog fortsat 

over niveauet fra 2010. 

I de ovenstående beskrivelser 

er der set på udviklingen i løsningssikkerheden 

mellem de 

forskellige år. Der er derimod 

ikke kommenteret på niveauet 

for løsningssikkerheden. Man 

kan med god ret spørge, hvor høj 

median- værdien skal være, for 

at præstationen kan anses for 

acceptabel. Det er på nuværende 

tidspunkt ikke muligt at svare 

klart herpå, da der ikke er udviklet 

en omregningstabel, som 

omsætter løsningssikkerhed til 

en egentlig præstationsskala for 

trintest. Evalueringsafdelingen 

vil have dette aspekt i tankerne 

Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik 

Figur 2: Løsningsikkerhed på 

7. klassetrin (median-værdien) 

2010 

2011 

2012

i videreudviklingen af trintest, 

så der på sigt kan udvikles en 

reference i forhold til at vurdere 

om præstationerne er tilfredsstillende 

eller ej. 

Endelig skal det bemærkes, at 

der her kun er set på udviklingen 

i løsningssikkerhed, mens der 

ikke er set på elevernes løsningshastighed. 

For nogle fag er der 

er en klar sammenhæng mellem 

disse to mål, for andre fag findes 

ikke en klar sammenhæng. Disse 

sammenhænge er analyseret i 

detaljer i de årlige Trintestrapporter. 

… og vinderen er 

Sommeren har stået i sportens 

tegn og det synes derfor naturligt 

at skulle udpege en ”vinder” for 

2012. Inerisaavik afstår principielt 

for at offentliggøre ranglister 

med de enkelte skoler placeret 

efter elevernes præstationer. 

Det skyldes to forhold. For det 

første kan udviklingen fra år til 

år på de meget små skoler været 

præget af tilfældigheder, hvor der 

ofte ikke er solidt belæg for at 

drage konklusioner om udviklin- 


70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

gen. For det andet kan de enkelte 

skolers elevpræsentationer være 

præget af de socioøkonomiske 

forhold i skolernes opland. Lige 

nu råder Evalueringsafdelingen 

ikke over metoder til at korrigere 

for socio-økonomiske forhold og 

andre forhold såsom kulturelle 

forhold, men der arbejdes lige nu 

på at udvikle metoder til at vurdere 

specielt effekten af de socioøkonomiske 

forholds betydning 

for elevernes præstationer. 

I forhold til kommunerne giver 

det mere mening at sammenligne 

trintestresultaterne, da der er 

tale om større og mere ensartede 

områder. Målt på udviklingen i 

forhold til 2011 er Qaasuitsup 

Kommunia en klar ”vinder”. 

Skolerne i kommunen har samlet 

set fremgang i fire ud af de syv 

discipliner, særligt fremgangen 

i Grønlandsk 7. klasse er markant. 

Grønlandsk 3. klasse holder 

niveauet fra 2011. Der er dog 

tilbagegang i Dansk 3. klasse og 

Engelsk 7. klasse. Udviklingen i 

de andre kommuner er mere broget 

med fag, der veksler mellem 

fremgang og tilbagegang. 

Grønlansk Grønlansk Dansk Dansk Engelsk Matematik Matematik 

3. kl. 7. kl. 3. kl. 7. kl. 7. kl. 3. kl. 7. kl. 

Figur 3: Løsningsikkerhed for 

Qaasuitsup Kommunia (median-værdien) 

2010 

2011 



23

Man skal ikke tage denne slags 

sammenligninger og kåring af en 

”vinder” for mere end det de nu 

er. Alligevel er håbet at skoler og 

kommuner selv vil foretage vurdering 

af udviklingen i egne og 

andres trintestresultater og se, 

om udviklingen går i den rigtige 

retning. En positiv side af hele 

evalueringen er at kunne pege på 

skoler og/eller kommuner, der 

har en positiv udvikling, og som 

andre forhåbentlig kan lære af. 

Den kommende tid 

Trintestene har efterhånden 

vundet fodfæste og mængden 

af data stiger år for år og gør 

mulighederne for at foretage 

statistiske analyser endnu større. 

Tiden er derfor inde til at sikre, 

at resultaterne fra trintest an- 

24 

vendes endnu bedre på landets 

skoler sammen med og i forlængelse 

af den løbende evaluering, 

så elevernes svage og stærke 

sider hurtigt pejles. Evalueringsafdelingen 

vil prioritere denne 

vigtige vinkel på trintest højt i 

den kommende tid. 

Resultaterne fra de årlige trintest 

har været vigtige i forhold til at 

udpege fag, hvor der er behov for 

en ekstra indsats. Et sådant fag 

er matematik. I foråret 2011 gennemførte 

Evalueringsafdelingen 

en undersøgelse blandt et udsnit 

af 5. klasser, hvor et repræsentativt 

udsnit af frigivne matematikspørgsmål 

fra det internationale 

spørgekoncept TIMSS (Trends In 

Matematics and Science Studies) 

blev afprøvet. Det gav en fin pla- 

cering i midterfeltet og grønlandske 

elever lå på linje med norske 

elever. Undersøgelsen forventes 

at blive fulgt op til foråret 2013 

med en undersøgelse blandt et 

udsnit af 9. klasser i Matematik 

og Naturfag. I foråret 2012 har 

der desuden været gennemført 

en web-baseret spørgeundersøgelse 

blandt landets matematiklærere. 

Desværre var svarprocenten 

ikke særlig høj, men 

Evalueringsafdelingen vil også 

fortsætte ad dette spor. 

Læsning er helt centralt for 

læringen, herunder Matematik. 

Flere forhold tyder på at en 

del elever har vanskeligt ved at 

skrive og læse. Der er derfor en 

national læseundersøgelse på 

tegnebrættet.

Trintestene har efterhånden nået 

en høj kvalitet hvad angår opfyldelse 

af de psykometriske krav, 

der stilles til opgaverne efter 

international standard. Evalueringsafdelingen 

har i et stykke 

tid arbejdet med at kvalitetssikre 

opgaverne på andre områder, f. 

eks. det faglige niveau i opgaverne. 

TIMSS-undersøgelsen er led 

i en sådan kvalitetssikring, hvor 

internationale opgaver afprøves 

her i landet. Evalueringsafdelingen 

fortsætter dette arbejde og i 

2013 planlægges det at afprøve 

et repræsentativt udsnit af frigivne 

opgaver fra den internationale 

PISA-undersøgelse blandt et 

udsnit af 10. klasser samt klasser 

i 1. G på landets gymnasier. Det 

skal understreges, at Grønland 

ikke formelt deltager i TIMSS 

eller PISA, men alene gør brug af 

frigivne opgaver fra disse spørgerammer. 

Det kommende år 2013 bliver i 

det hele taget spændende ud fra 

et evalueringsmæssigt perspektiv. 

De elever der forlader 

folkeskolen i sommeren 2013 vil 

nemlig være de første, der har 

haft undervisning i samtlige 10 

år under forordningen om folkeskolen 

fra 2002. Det vil således 

være muligt at følge den samme 

gruppe af elever fra de aflagde 

trintest i 3. klasse i 2006, over til 

aflæggelse af trintest i 7. klasse i 

2010 og til de aflagde den endelige 

afgangsprøve i 2013. Det vil 

herefter blive muligt at påbegynde 

en egentlig evaluering af 

forordningen om folkeskolen. Atorniartarfimmiit/ 


25

www.inerisaavik.gl 

Inerisaaviup nittartagaani, ilisimatitsissutit atortussat, 

immersugassat, nalunaarusiat, nalilersuinerit 

naqitanullu tunngatillugu nutaarsiassat, paasissutissat 

takuneqarsinnaasarput. 

”Naliliineq” ataanilu aamma alloriarfinnut misilitsinnerit 

alloriarfimmullu mappimut innersuussuteqarpoq, 

tassani alloriarfimmut 3. aamma 

7. klassemut tunngatillugu paasissutissat allakkallu 

innersuunneqarput. 

26 

- ”nutaanik pisoqqanillu” nutartertariaqalersunik eqqartuilaarneq! 

Allattoq: Bent Mortensen, Inerisaavik 

Aammalu inaarutaasumik nalilersuineq aammalu 

”prøvemappe” pillugit paasissutissat allakkat 

inaarutaasumillu misilitinnernut bilagit tassani 

takuneqarsinnaallutik.

”Saqqummersitat” ataanni linksit arlaqarput: 

Allaatigisat – pædagogiskimut tunngatillugu allaatigisat 

assigiinngitsut 

Nalunaarusiat – Inerisaavimmit saqqummersinneqartut 

Quppersakkat - Forældrehåndbog, Skolebestyrel- 

GGS-skala – karakteerinut nassuiaatit 

– tassu-nga ilaallutik faginut ataasiakkaanut tunngatillugu 

karakterinut nassuiaatit 

sehåndbog aamma Metoder & Værktøjer - Periusit 

atortussiallu 

Paasissutissiifiit- PI, Kalaallisut 2002, Dansk 2000 

aamma misilitsinnerit nutaat 

Ilikkagassatut pilersaarutit - nukarlernut -, akullernut– 

aamma angajullernut 

27

Ilitsersuutit – tassunga ilaallutik allattariarsorluni 

oqaluinnarlunilu misilitsinnernut faginut tunngatillugu 

ilitsersuutit 

Pointit agguataarneri 

karakteeriliinermullu tabelit 

kiisalu 

28 

Inaarutaasumik misilitsinnermik naliliinerit 

– fagkonsulentit fagenik allaganngorlugu nalilersuineri

www.inerisaavik.gl 

På Inerisaaviks hjemmeside finder man oplysninger, 

informationer og nyheder om materialer, 

formularer, rapporter, evalueringer med mere. 

Under ”Evaluering” 

findes yderligere link til info omkring trintest og 

en trintestmappe, hvor oplysninger og breve omkring 

trintest for 3. og 7. klasse. 

- introduktion for ”nye og gamle”, som har brug for en opdatering! 

Af: Bent Mortensen, Inerisaavik 

På forsiden er der mulighed for at ”klikke” sig ind 

på de forskellige områder, bl.a. evaluering og publikationer. 

Endvidere findes oplysninger om den afsluttende 

evaluering samt en ”prøvemappe”med breve og 

bilag til afgangsprøverne. 

29

Under ”publikationer” findes en række links: 

Artikler - diverse pædagogiske skrifter 

Rapporter - udgivet af Inerisaavik 

Håndbøger - Forældrehåndbog, Skolebestyrelsehåndbog 

samt Metoder & Værktøjer—Periusit 

atortussiallu 

GGS-skala - karakterbeskrivelser 

- herunder karakterbeskrivelser for de enkelte fag 

30 

Info-udgivelser - PI, Kalaallisut 2002, Dansk 2000 

smat nye prøver 

Læreplan - for yngste-, mellem– og ældstetrinnet

Vejledninger- herunder fag-vejledninger til de 

skriftlige og mundtlige prøver 

Pointfordelinger og omsætningstabeller 

samt 

Evaluering af afsluttende prøver 

- fagkonsulenternes skriftlige evaluering af fagene 

31

- 

Inerisaavimmi Atorniartarfiup/Udlånsafdelingip 

nittarsaanneqarnera 

32 



Institut fra Læring 

- Ilinnut atuartitsininnullu ikiuutissaq 

Inerisaaviup pingaarnertut suliassaraa atuartut ataasiakkaat 

meeqqat atuarfiata ilikkagassatut anguniagaanik angusinissaanut ikiuunnissaq, 

aammalu meeqqanik inuiaqatigiinni kalaallini nunarsuarmiunilu allani inooqataanissamut 

naammattunik ilisimasaqalernissaannut immersuinissaq. 

Inerisaaviks hovedopgave er at understøtte den enkelte elevs 

kompetenceudvikling i henhold til folkeskolens formål, samt give børnene 

en ballast til at begå sig i det grønlandske samfund og i det globale samfund i det hele taget.

Atorniartarfik / Udlånsafdelingen 

assigiinngitsunik atuagaateqarpoq 

marlunnut avinneqarsinnaasunik, 

tassalu: 

Paasissutissanik katersugaatit 

aamma tamanut tunngasunik 

katersugaatit. 

Informationssamlingi/paasissutissanik 

katersugaatit 

qallunaat skolebogsforlageannit 

atortussanik nutaanik peqarpoq, 

taakkualu atorsinnaavatit 

atortussat ataasiakkaarlugit, 

imaluunniit klassemut atugassatut 

sammisamut aalajangersumut 

tunngasut karsinngorlugit 

atorsinnaallugit. Tamakkuali 

misissuataagassatut taamaallaat 

atorneqarsinnaapput ulluinnarnilu 

atuartitsinermi atorneqassanatik. 

Skolebogsforlagip. Tamakkua 

saniatigut aamma pædagogisk 

litteraturimik naqitikkanillu 

nutartertuartunik peqarpoq. 

Atuartitsisut sunik pisiarineqarsinnaasuniksiunnersuuteqarnissamut 

tikilluaqquneqarput. 

Fællessamlingi/tamanut tunngasunik 

katersugaatit klassinut 

atugassanik, dvd-nik, videonik, 

filminik atuartitsinermilu 

atortussavinnik soqutiginartunik 

atuarfinnut nunatsinnilu ingerlatsivinnutatukkiunneqarsinnaasunik 

peqarpoq. Atuakkiaviit 

filmillu ilarpassuinut tunngasunik 

opgavemappeqarpoq/ 

atuartitsinissap ingerlanissaanut 

ilitsersuuteqarpoq immikkoortortami 

sulisunit suliarineqarsi- 

masunik. Katersugaatit nutarterneqartuarput, 

atorniarniartullu 

pissarsiarineqarsinnaasunik 

nutaanik siunnersuuteqarnissamut 

tikilluaqquneqarput. 

DR1-imi, DR2-mi TV”-milu aallakaatitaasimasutpissarsiarisinnaavagut. 

Atorniartulli sap.ak. 

2-3 utaqqinissartik naatsorsuutigisariaqassavaataallakaatitaasimasut 

pissarsiariniarneqarlutillu 

piareersartariaqassammata. 

Booking aamma reservation 

on-line-kkut 

Periarfissaavoq on-line på BookingWeb: 

http://booking.inerisaavik.gl 

aqqutigalugu Fællessamlingimiit 

atortussanik ujarlerlunilu 

inniminniinissaq. Inniminniissagaannili 

atorniartartup normoqarnissaq 

pinkodeqarnissarlu 

pisariaqarpoq, taakkualu immikkoortortamut 

saaffiginninnikkut 

pineqarsinnaapput. 

Elevweb-imi: 

http://info.inerisaavik.gl 

Informationsafdelingimi atortussat 

suuneri paasisiniarneqarsinnaapput. 

Atukkeeriaatsinut 

marluusunut tunngatillugu ilitsersuutit 

folderiusut pigineqar- 

put, downloaderneqarsinnaasut 

nittartakkami uani: 

www.inerisaavik.gl. 

Immikkoortortami Atorniartarfimmi/Udlånsafdelingimi 

makkua pisinnaavatit 

» Atuartitsinermut atortussat 

nutaanerpaat ilinniartitsinermilu 

atortussat 

» Faginut tunngatillugu siunnersorneqarneqilitsersuunneqarnerlu 

» Atuartitsinissannut isummassarsiorneq 

Atortussat katersugaatiniittut 

» Lærebogssystemit 

» Klassesættit 

» Atortussat tapertarineqarsinnaasut 

» Atuakkat, dvd-t, pinnguaatit 

filmillu 

» Atuakkat angisuut mikisullu 

» Lærer til lærer-mappit atuartitsinermi 

atortussanik koperiaannarnik 

ilallit 

» Net-imi atuartitsinermut attuumassuteqartunut 

iserfissat 

programmillu 

» Allamiut oqaasiinik sammisaqarnermi 

atortut alutornartut 

nunani allani ilinniusiorfinnit 

» Sammisanut assigiinngitsunut 

tunngatillugu saqqummersitat 

imaluunniit forlagimiit 

saqqummersitat aalajangersumut 

tunngatitat 

» Immikkoortortap pc-vinut 

net-tikkut atassuteqarsinnaaneq 

» Illit pc-kkut On-line-mut isersinnaaneq 

33

Makkuninnga ikiorsinnaavatsigit 

» Atortussarsiorneq ilitsersuinerlu 

» Atuartitsinermi atortussanut 

paasissutissat 

» On-line katalogini il.il. paasissutissanik 

ujarlerneq 

» Atuartitsinerup ingerlannissaanut 

kajumilerneq isummersuinerlu 

» Fagkonsulentiniit siunnersorneqarluniluilitsersorneqarneq 

illit atuarfinnut naleqquttunik 

atortussarsinissat 

qularnaarniarlugu 

Atorniartarfik/Udlåns- 

afdelingen 

– ilinniartitsisunngorniartunut 

aammalu ilinniartitsisunut 

ilinniaqqittunut annertunerusumilluunniitilinnialersimasunut 

Ilinniarnerup aallartinnerani 

ilinnialersut tamarmik Atorniartarfik/Udlånsafdelingimut 

tunngatillugu nalinginnaasumik 

nassuiaanneqartarput. 

Ilinniarnerup ingerlanerani 

34 

praktikkerninnut opgaveskrivninginnullu 

tunngatillugu ikiorneqarlutilluisummersorneqarsinnaavutit. 

Atortussanik inniminniineq 

Periaatsit assigiinngitsut atorlugitAtorniartarfik/Udlånsafdelingimi 

ujarlerlutillu atortussanik 

inniminniisinnaavutit: 

» Bookingweb aamma Elevweb 

atorlugu katersugaatit suuneri 

takusinnaavatit aammalu sunik 

katersugaatit atortussaateqarnersut 

takusinnaallugu. 

» Sianerfigalutaluunnit mailerfigisinnaavatsigut 

» Immikkoortortaq Nuummi 

Kissarneqqortuunnguaq/ 

Vandsøvej 20-miittoq pulaarsinnaavat 

Atortussanik piniarneqartunik 

tunniussisarneq 

» Atortussat illit atuarfinnut 

toqqaannartumik tunniuttarpagut 

nassiunneranullu 

aningaasartuutit akilertarlugit. 

» Atortussat utertinnerannut 

aningaasartuutit atuarfiup 

akilertarpai. 

Informationssamlingimut 

atorniarnissamut piumasaqaatit 

» Angerlaallugit atorneq atortussanullu 

tunngatillugu 

siunnersorneqarneq tamarmi 

ilinnut atuarfimmullu akeqanngilaq 

» Filminik atorneq sap.ak. marluk 

sivisussuseqarpoq atortussanullu 

allanut tunngatillugu 

qaammammik ataatsimik 

sivisussuseqarpoq atornerlu 

sivitsorneqarsinnaalluni 

atoqqinneratigut. 

» Atortussat utertinneqanngitsut 

peqqussutit atuuttut 

malillugit taarserneqartussaapput. 

Takuuk www.inerisaavik.gl 

Taarsiinermi malittarisassat 

» Meeqqat atuarfiani atuartitsivinnilu 

allani atuartitsisuusut 

aammalu ilinniagaqartut,

meeqqanik paaqqinittarfinni 

sulisut namminersortullu 

ingerlataasa ilaat tamarmik 

atortussanik atorsinnaapput. 

Atorniarnerit sivisussusissaat 

malinneqartussaavoq. 

Nukingisaarineqartarpoq, 

atortussallu, nukingisaarutigisaraluarlugitutertinneqanngikkaangata 

regningimik 

nassiussisoqartarpoq atortussat 

tammartut nalingannik 

suliaqarnermut akiliut 100 kr. 

ilanngullugu. Taama pineqartut 

meeqqat atuarfianni ilinniartitsuugaangata 

akiligassap 

kommunimut ilinniartitsisup 

suliffigisaanut mellemregnerneqartarnera 

ileqquuvoq. 

Ingerlatsiviit/atortut allaasimagaangata 

regningi toqqaannartumik 

taakkununnga 

nassiunneqartarpoq. 

Sullissinerit akillu 

Atorniartarfik/Udlånsafdelingimiit 

makkua tunineqartarlutillu 

atukkiunneqartarput: 

• Lærer-lærer mappit 

pr. stk. kr. 500,00 

• DVD deponeringseksemplar 

pr. stk. kr. 150,00 + kr. 50,00 

dvd-p nassiunneranut 

• CD deponeringseksemplar 

pr. stk. kr. 100,00 

• VHS deponeringseksemplar 

pr. stk. kr. 125,00 

Atortussat makkua ilinniartitsisunut 

akeqanngillat: 

• Ulloriarsiooq/Starlab* 

atornera ullormut kr. 1000,00 

• Solkikkertip 


• Badgemaskinap 


• Diasfremviserip, karruselip 


• Digitalt videokamerap 


• Digitalt fotokamerap 


• Tolkeanlæggip 


*tassani piumasaavoq Starlabkursusersimanissaq 



35

36 

Immikkoortortami sulisut naapitassatit ukuupput: 

Personalet, du møder i afdelingen er: 

Ateq / Navn Atorfik / Stilling E-mail adresse Telefon-ia 

Kirsten Olsen Afdelingsleder kir@inerisaavik.gl 34 98 46 

Debbie Damm Pædagogisk medarbejder dda@inerisaavik.gl 34 98 47 

Kathrine Knudsen Pædagogisk medarbejder kkn@inerisaavik.gl 34 98 71 

Karla Petrussen Pædagogisk medarbejder kap@inerisaavik.gl 34 98 70 

Apollonie Berthelsen Pædagogisk medarbejder dib@inerisaavik.gl 34 98 49 

Johan Petrussen Assistent i Fællessamlingen joh@inerisaavik.gl 34 98 73 

Steen Lynge Studietekniker sly@inerisaavik.gl 34 98 74 

http://info.inerisaavik.gl http://booking.inerisaavik.gl

Præsentation af Atorniartarfik/ 

Udlånsafdelingen i Inerisaavik 

Atorniartarfik / Udlånsafdelingen 

indeholder forskellige 

bogsamlinger som i praksis deles 

i to, nemlig: Informationssamlingen 

og Fællessamlingen. 

Informationssamlingen består 

af nye materialer fra danske 

skolebogsforlag, hvoraf du kan 

låne et enkelt udlånseksemplar 

af afdelingens titler, eller en hel 

kasse med lærebogssystemer 

eller materialer til et bestemt 

emne. Disse kan dog kun lånes til 

gennemsyn og må ikke anvendes 

af elever i den daglige undervisning. 

Skolebogsforlaget Ilinniusiorfiks 

egne udgivelser bliver også udstillet 

i afdelingen og kan lånes. 

Desuden findes her en samling af 

pædagogisk litteratur og tidsskrifter, 

som opdateres løbende. 

Undervisere er velkomne til 

at fremkomme med titler, som 

ønskes indkøbt. 

Fællessamlingen rummer klassesæt, 

dvd, video, film og mange 

spændende konkrete undervisningsmaterialer, 

som udlånes til 

skoler og andre institutioner i 

landet. Til mange, særligt skønlitterære 

titler og film, eksisterer 

tilhørende opgavemapper/ 

undervisningsforløb udarbejdet 

af personalet i afdelingen. 

Samlingen opdateres løbende, og 

lånerne er altid velkomne til at 

komme med forslag til nyanskaffelser. 

Vi kan skaffe tv-udsendelser fra 

DR1, DR2 og TV2. Lånerne må 

dog påregne en leveringstid på 

2-3 uger, da udsendelserne først 

skal rekvireres og klargøres. 

Booking og reservation on-line 

Det er muligt on-line på 

BookingWeb: 

http://booking.inerisaavik.gl 

at søge og reservere materialer 

fra Fællessamlingen. For at reservere 

kræves et lånernummer 

og en pinkode, som kan fås ved 

henvendelse i afdelingen. 

På Elevweb: 

http://info.inerisaavik.gl 

kan man orientere sig om 

materialerne fra Informationssamlingen. 

Vejledninger til begge 

udlånssystemer findes i foldere, 

der kan downloades fra hjemmesiden 

www.inerisaavik.gl. 

I Atorniartarfik/Udlånsafdelingen 

finder du 

» De nyeste undervisnings- 

materialer og læremidler 

» Faglig rådgivning og vejledning 

» Inspiration til din undervisning 

Materialer i samlingerne 

» Lærebogssystemer 

- en håndsrækning til dig og din undervisning 

» Klassesæt 

» Supplerende materialer 

» Bøger, dvd’er, spil og film 

» Store bøger og små bøger 

» Lærer til lærer-mapper med 

kopiklare undervisningsforløb 

» Adgang til undervisningsrelevante 

netsider og programmer 

» Spændende materialer til 

fremmedsprog fra udenlandske 

forlag 

» Udstillinger med skiftende 

temaer eller specielle udstillinger 

fra forlag 

» Netadgang via afdelingens 

pc’ere 

» On-line mulighed for din medbragte 

pc 

Vi hjælper dig med 

» Materialesøgning og vejledning 

» Information om undervisningsmidler 

» Informationssøgning i on-line 

kataloger mv. 

» Inspiration og ideer til undervisningsforløb 

» Rådgivning og vejledning fra 

relevante fagkonsulenter for 

at sikre et kvalificeret indkøb 

af materialer til din skole 

Atorniartarfik/Udlånsafdelingen 

– også for lærerstuderende og 

lærere på efter- og videreuddannelse 

Ved studiestart inviteres alle 

studerende til en generel introduktion 

til Atorniartarfik/Udlånsafdelingen. 

Senere i forløbet kan du få hjælp 

37

og inspiration til dine praktikforløb 

og opgaveskrivning. 

Bestilling af materialer 

Du kan søge efter og bestille 

materialer fra Atorniartarfik/Udlånsafdelingen 

på flere måder: 

» Via Bookingweb og Elevweb 

kan du få et overblik over, 

hvad der findes af materialer i 

samlingen. 

» Ringe eller sende os en mail 

» Ved at besøge afdelingen på 

Kissarneqqortuunnguaq/ 

Vandsøvej 20 i Nuuk 

Levering af materialer 

• Vi leverer materialerne direkte 

på din skole og betaler 

forsendelsesomkostninger. 

• Ved returnering af materialerne 

er det skolen, der betaler 

udgifterne. 

Lånevilkår i Informationssamlingen 

» Al hjemlån og rådgivning om 

materialer er gratis for dig og 

din skole 

» Lånetiden er på 2 uger for film 

og 1 måned for øvrige materialer 

med mulighed for at 

forny lånet. 

38 

» Materialer, der ikke returneres, 

skal erstattes efter gældende 

regler. 

Se www.inerisaavik.gl 

Erstatningsregler 

» Materialerne i Atorniartarfik 

kan lånes af alle undervisere 

fra folkeskolen og andre 

uddannelsesinstitutioner, 

ligesom studerende, personale 

fra daginstitutioner og visse 

private instanser kan låne. 

Som udgangspunkt skal lånetiderne 

overholdes. Der køres 

med et rykkersystem, og hvis 

materialerne ikke, trods gentagne 

rykkere, returneres, vil 

der blive udskrevet en regning 

på et beløb, svarende til værdien 

af de bortkomne materialer 

plus et administrationsgebyr 

på 100 kr. Når det drejer 

sig om lærere fra folkeskolen, 

er proceduren sådan, at beløbet 

mellemregnes med den 

kommune, læreren arbejder i. 

Andre institutioner/lånere får 

regningen tilsendt direkte. 

Serviceydelser og priser 

Fra Atorniartarfik/Udlånsafdelingen 

sælges eller udlejes 

følgende: 

• Lærer-lærer mapper 

pr. stk. kr. 500,00 

• DVD deponeringseksemplar 

pr. stk. kr. 150,00 + kr. 50,00 

for hver ekstra udsendelse på 

dvd-skiven 

• CD deponeringseksemplar 

pr. stk. kr. 100,00 

• VHS deponeringseksemplar 

pr. stk. kr. 125,00 

Følgende materialer er gratis for 

lærere: 

• Leje af Ulloriarsiooq/Starlab* 

pr. dag kr. 1000,00 

• Leje af solkikkert 

pr. dag kr. 200,00 

• Leje af badgemaskine 

pr. dag kr. 200,00 

• Leje af diasfremviser, karrusel 

pr. dag kr. 200,00 

• Leje af digitalt videokamera 

pr. dag kr. 200,00 

• Leje af digitalt fotokamera 

pr. dag kr. 200,00 

• Leje af tolkeanlæg 

pr. dag kr. 500,00 

*Betingelse, at man har deltaget 

i Starlab-kursus

Sulisut nutaat 

Nye medarbejdere 

Ateqarpunga Naussunguaq 

Lyberth, Meqqerivitsialammilu 

fagkonsulentitut inerisaasutullu 

aallartillunga augustusip 

aallaqqaataani. 

Ukiorpanngortuni pædagogitut- 

Danmarkimi, Sverigimi Kalaallit 

Nunaannilu (Belgiamilu) 

dag- aamma døgninstitutionini 

sulisimavunga. 

Jeg hedder Naussunguaq 

Lyberth, og jeg startede den 1. 

august som fagkonsulent og 

udvikler i Meeqqerivitsialak. 

Jeg har i mange år arbejdet som 

pædagog både i dagog døgninstitutioner 

i Danmark Sverige og 

Grønland (+Belgien). 

Derefter tog jeg en læreruddannelse 

og arbejde i skolevæsenet, 

hvor jeg der læste først AD, 

Master og nu lige er blevet færdig 

som kandidat i pædagogik. 

Endvidere har jeg taget Life- og 

farve coachuddannelse som bl.a. 

Taava ilinniartitsisutut ilinniarpunga 

atuarfeqarnermilu sulilerlunga, 

siullermik AD-mut, Masterimut 

atuarpunga massakkullu 

pædagogikkimi kandidatitut 

ineqqammerpunga. Tamatuma 

saniatigut Life- og farve coachuddannelse, 

ilaatigut ineriartortitsinermik, 

siulersuinermik 

holistisk boligindretningimillu 

imaqartoq tigusimavara. 

Meeqqerivitsialammi suliama 

ilagaat suli atualersimanngitsutnik 

3- aamma 5-inik ukiulinnik 

evalueringsformit ineriartortinneri, 

pædagogikkimik aallartitsineq 

– psykologisk forskning-, 

atualersimanngitsunullu tunngatillugu 

paasiniaaneq ineriartortitsinerlu 

Inerisaavik suleqatigalugu 

ingerlassimallugit. 

Kiisalu aamma ilisimatusarner- 

indeholder personlig udvikling, 

ledelse og holistisk boligindretning. 

Mine arbejdsområder i Meeqqerivitsialak 

er bl.a. at udvikle 

evalueringsformer og evalueringsmetoder 

for 3- og 5- årige 

førskolebørn, igangsætte pædagogisk 

– psykologisk forskning-, 

udredningsarbejde og udviklingsarbejde 

indenfor førskoleområdet 

i samarbejde med 

Inerisaavik. Endvidere anvendelse 

af forskningsbaserede udviklings- 

og læringsprincipper og 

mik tunngaveqarluni ineriartortitsinerup 

ilikkartitsiniarnerullu 

atorneqarnerat periaatsillu tamatumunnga 

tunngasut aammalu 

tamakkuninnga meeqqani 

inuusuttuaqqanilu piviusunngortitsneq 

Meeqqerivitsialammut 

atatillugu. Aammalu ullormut neqeroorutit 

ilaatigut meeqqanut 

ullormut neqeroorutigineqarsinnaasut 

nunaqarfinnut naleqqussakkat 

allanik soorunami aamma 

akoqartillugit :) 

KNR-ip illutatoqaani inissisimallunga 

sulivunga, mannalu tikillugu 

tamanna iluarisimaavillugu. 

Atassuteqarfigineqarsinnaavunga 

telefon 349897 imaluunniit 

mail nah@inerisaavik.gl atorlugit 

metoder samt realisering af dem 

og implementering af børne- 

og ungestrategien i forhold til 

Meeqqerivitsialak. Desuden nye 

former for dagtilbud herunder 

alternative dagtilbud til børn tilpasset 

bygdeforhold og lidt til :) 

Jeg har fået min pind i den gamle 

KNR bygning, og der befinder jeg 

mig godt indtil videre. 

Jeg kan kontaktes på 

telefon 349897 eller 

mail nah@inerisaavik.gl 

39

Sulisut nutaat 

Nye medarbejdere 

Apollonie Berthelsenimik ateqarpunga. 

Ukioq 2007 soqutigisakka 

kalaallisut kisitsinerlu 

liniefageralugit ilinniartitsisutut 

ilinniarnera naammassivara. 

Ukiut siulliit marluk Paamiuni 

Atuarfik Tuiisami sulivunga. 

2009-mi Kangillinnguit Atuarfianni 

sulilerpunga. Kalaallisut, 

kisitsinermi sumiiffinnilu toqqagassani 

akullerni angajullernilu 

atuartitsissutiginerusarpakka. 

1.august 2012 aallarnerfigalugu 

Inerisaaaviup atorniartarfiani 

ikiortinngorpunga. 

Jeg hedder Apollonie Berthelsen. 

I året 2007 blev jeg færdig 

med min læreruddannelse, med 

mine interesser som linjefag, 

som er grønlandsk og matematik. 

De første to år arbejdede 

jeg i Atuarfik Tuiisaq, Paamiut. 

I 2009 blev jeg ansat i Kangillinnguit 

Atuarfiat. Jeg underviser 

mest i grønlandsk, matematik og 

lokale valg hos mellemtrinnet og 

ældstetrinnet. Jeg blev pædagogisk 

medhjælper i Inerisaaviks 

udlånsafdeling fra den 1. august 


40 

Ateqarpunga Nitta Lyberth, 

34-nik ukioqarpunga Maniitsormiuullungalu.Paneqarpunga 

14-inik ukiulimmik. 

Meeraaninniilli aaliangiunnikuuara 

ilinniartitsisunngornissara. 

Ilinnialertinnangali Brasiliami 

ukiinikuuvunga inooriaatsimik 

kulturimillu allaanerusumik 

misigisaqarnissara pingaartikkakku. 

Taamanilu inuusuttuaraallunga 

nunaga qimallugu 

ukiininnit Kalaallit nunatsinni 

kinaassuserput, kulturerput 

inooriaaserpullu pingaartilluinnalersimavakka, 

taamaasillunga- 

lu ineriartornikkut arlaatgut sunniuteqartarnissarapingaartilluinnalerpara 

assigiinngitsutigullu 

suliniaqatigiiffiit peqatigiiffiillu 

aqqutigalugit suleqataasarlunga. 

Taamaattumik GU Nuuk naam- 

massigakku ingerlaannaq ilinni- 

artitsisunngorniarlunga aallartikkamali 

siunertarilerpara 

Kalaallit nunatsinni atuartitaanerup 

ilinniartitaanerullu 

ineriartortinneqarnerani suleqataalernissara. 

Ilinniarfissuarmilu 

naammassininni meeqqat atuar- 

fiini ilinniartitsisutut sulinis 

sara aaliangiunnikuuara,atuartitaaneq 

timitalerlugu misilittagaqarfigilerumagakku. 

Massakkullu 

ukiut arfineq pingajussaa ilinniartitsisooreerlungaaaliangerpunga 

atuarfik qimallugu atuartitaanerup 

inerisarneqarneranik 

suliaqalerusullunga. Taamaattumik 

massakkut maani Inerisaavimmi 

Kalaallisoortitsinermi 

siunnersortinngorpunga. 

Kalaallisoortitsineq pingaarteqigakku 

inerisaaqataaffiginissaa 

soqutigilluarpara. Pingaartinneranullutunngavilersuutigiuartarpara 

oqariartuutigisarlugu 

Kalaallisut atuartitsineq tamani 

pingaarnerusoq meerartatta 

ilikkagassatigut ineriartorluassappata 

oqaatsimikkut toqqammavilerneqarluarsimanissaat 

pingaarnerpaajummat. Taassuma 

saniatigut ilisimaarilluarpara, 

aamma ilisimatusarnerup 

takutimmagu uppernarsarlugulu 

nammineq oqaaserisat toqqammavilerluarneqaraangatailikkarnissamut 

tamanut ammaassisuusartut. 

Oqaatsitigummi 

toqqammavilerneqarluarsimagaanni 

oqaatsinut allanut ilikkarnissamut 

ammaanneqartaratta. 

Suliassakka soqutiginartut qilanaaralugit 

pissangageqaakka, 

taamaattumik oqarasuaatikkut 

mailikkulluunniit suleqatiginissarsi 

qilanaareqaara. 

Oqarasuaat: 349859 

Email: nil@inerisaavik.gl

Jeg hedder Nitta Lyberth og er 

34 år gammel og kommer fra 

Maniitsoq. Jeg har en datter på 

14 år. 

Allerede som barn besluttede 

jeg mig for at blive lærer. Inden 

studietiden tog jeg dog et år til 

Brasilien, fordi jeg syntes, at 

det var vigtigt at få et indblik i 

en anden levevis og en anden 

kultur. Da jeg altså som ganske 

ung forlod mit land igennem et 

års tid, lærte jeg virkelig at sætte 

pris på vores identitet, kultur og 

levevis her i Grønland. Og på den 

måde begyndte jeg at fokusere 

meget på at ville få indflydelse på 

et eller andet område indenfor 

udvikling, og jeg begyndte at deltage 

aktivt i forskellige samarbejdsområder 

og foreninger. 

Da jeg blev færdig med GU i 

Nuuk, begyndte jeg med det 

samme på læreruddannelsen, 

og jeg havde det formål, at jeg 

ville medvirke til udviklingen af 

den grønlandske folkeskole og 

den videre uddannelse. Da jeg 

blev færdig på seminariet, havde 

jeg besluttet mig for at arbejde 

som lærer i folkeskolen, fordi jeg 

gerne ville skaffe egne erfaringer 

med, hvordan undervisningen 

foregår. Nu har jeg så allerede 

været lærer i tre år, og jeg har 

besluttet mig for at forlade ar- 

bejdet som lærer, fordi jeg gerne 

vil arbejde med videreudviklingen 

af undervisningen. Derfor 

er jeg nu blevet konsulent her 

på Inerisaavik indenfor grønlandskundervisningen. 

Jeg synes, 

at undervisning i grønlandsk er 

meget vigtig, og derfor interesserer 

det mig virkelig at være med 

til at udvikle dette område. 

Jeg mener, at undervisningen i 

grønlandsk er vigtigere end alt 

andet, og min evindelige begrundelse 

og mit gentagne argument 

for det er, at hvis vores børn skal 

have en chance for at udvikle sig 

godt med hensyn til indlæring, så 

er det helt nødvendigt, at deres 

sproglige grundlag er så godt 

som muligt. Derudover ved jeg 

helt sikkert og har videnskabelige 

beviser for, at en grundlæggende 

udvikling af éns eget sprog 

baner vejen for al videre indlæring. 

Når man har en grundig 

udvikling af ét sprog, baner det 

nemlig også vejen for éns indlæring 

af andre sprog. 

Jeg er spændt på og ser frem til 

at arbejde med disse interessante 

arbejdsopgaver, og derfor 

glæder jeg mig meget til at 

arbejde sammen med jer. 

Telefon: 349859 

E-mail: nil@inerisaavik.gl 



41

Inerisaavimmi nutaaq - nutaangajak 

Ny i Inerisaavik - næsten 

Ateqarpunga Carsten Petersen. 

Inerisaa-viup evalueringsafdelingianievalueringsmedarbejderitut 

1. august aallartippunga. 

Uanga nutaajuvunga, kisianni 

Inerisaa-vimmi sulisut amerlanerpaat 

nalunngilakka Ilinniartitaanermut 

Ilisimatusarnermullu 

Jeg hedder Carsten Petersen og 

den 1. august startede jeg som 

evalueringsmedarbejder i Inerisaaviks 

Evalueringsafdeling. Jeg 

er ny, men kender langt de fleste 

i Inerisaavik gennem et godt 

og spændende samarbejde om 

42 

Pisortaqarfimmi elev- aamma 

rest-gruppeprofilinik ineriartor- 

titsineq sammillugu atorfeqaral- 

larama nuannersumik soqutiginartumillusuleqatigilluarsimagakkit. 

”Suliap” ilarujussua 

nalunngilluareeraluarlugu evalu- 

eringimut tunngatillugu nutaanik 

soqutiginartorpassuarnik 

ingerlataqarfiuvoq uanga akuliunniarfigisassannik. 

Økonomi statistikilu ilinniarsimavakka. 

Ilinniarnera inerakkuli 

ilaatigut Danmark Statistikimi 

statistik statistiske modellillu 

suliarisimavakka. 2005-imi nu- 

udvikling af elev- og restgruppeprofiler 

fra mit seneste ansættelsessted 

i Departementet for Uddannelse 

og Forskning. Selvom 

meget af ”stoffet” er velkendt, 

er der mange nye spændende 

områder inden for evaluerings- 



taanik sammisaqarusulerlunga 

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmiilerpunga, 

tassa- 

ni akisussaaffigalugu nationalregnskabi 

kalaallit nationaløkonomianut 

tunngasoq. 2009-mi 

Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu 

Pisortaqar-fimmut 

nuuppunga, tassani suli-aralugu 

partnerskabsaftalemi statistiskimik 

tunngaviusussaq ilinniartitaanermut 

tunngatillugu EU-mut 

isumaqatigiissutigineqarsimasoq. 

Suliamut tassunga atatillugu 

ilinniartitaanermi periaaseq 

statistikkilu tunngavigalugu 

paasissutissat annertuumik 

området, som jeg skal til at sætte 

mig ind i. 

Jeg er uddannet indenfor økonomi 

og statistik. Siden jeg blev 

færdiguddannet har jeg arbejdet 

med praktisk statistik og statistiske 

modeller hos blandt andet

paasisaqarfigisimallugit. Peqatigitillugulu 

Akileraartarnermut 

Atugarissaarnermullu Ataatsimiititarsuup 

Regional Udviklings 

Strategiillu ukiuni kingullerni 

nalunaarusiaasa ilaasa suliarinerinut 

peqataasimallunga, tas- 

sanilu meeqqat atuarfiat ilinniartitaanermi 

qitiutitassatut uteqqianneqartuarsimavoq. 

Taamaattumik suleqatima amerlanersaannit 

allaassutigaara 

ilinniartitsisutut ilinniarsimannginnera. 

Ukiunili arlalinni annertoorsuunngikkaluamikUniversitetini 

Handelshøjskolenilu 

ilaatigut statistik økonomilu 

atuartitsissutigisarsaimavakka. 

Danmarks Statistik. I 2005 valgte 

jeg at søge nye udfordringer i 

Grønlands Statistik, hvor jeg var 

ansvarlig for at udarbejde et 

nationalregnskab for den grønlandske 

nationaløkonomi. I 2009 

skiftede jeg til Departementet for 

Uddannelse og Forskning, hvor 

jeg har arbejdet med det statistiske 

grundlag for den partnerskabsaftale 

som vi har indgået 

med EU på uddannelsesområdet. 

Gennem dette arbejde har jeg 

fået en bred indsigt i uddannelsessystemet 

og i de statistiske 

kilder som kan belyse det. 

Samtidig har jeg medvirket til at 

udarbejde dele af de seneste års 

rapporter fra Skatte- og Velfærdskommissionen 

og Regional 

Udviklings Strategi, hvor folkeskolen 

igen og igen nævnes som 

det centrale omdrejningspunkt i 

uddannelsessystemet. 

Atuartitsinikkut sammisani 

taakkunani ineriartorneq malinnaavigisinnaasimavara.Kalaallit 

Nunaannilu atuartitsinera 

aamma kalaallit kulturiannik 

eriaginartuinillu ajunngitsumik 

ilisimasaqaatigilersimava. 

Evalueringsafdelingimi suleqataalernissara 

assut qilanaaraara 

neriuutigaaralu immikkoortortap 

ilinniartitsinermi suli nukittunerusumik 

akuulernissaanut 

suleqataajumaarlunga. Neriuutigaara 

suleqatikka pikkorissut 

statistikkimut tunngatillugu 

ilisimasaqarnerat nukittorsarsinnaassagiga. 

I modsætning til mange af mine 

nye kollegaer har jeg altså ikke 

en læreruddannelse bag mig. 

Men jeg har i mange år undervist 

i mindre målestok på Universiteter 

og Handelshøjskoler i fag som 

statistik og økonomi. Undervisningen 

hjælper med at holde mig 

ajour med udviklingen i fagene. 

Min undervisning her i Grønland 

har desuden givet mig et godt 

kendskab til Grønlands kultur og 

værdier. 

Jeg glæder mig meget til at være 

en del af Evalueringsafdelingen 

og forhåbentlig være med til 

at gøre afdelingen til en endnu 

stærkere aktør indenfor uddannelsesområdet. 

Jeg håber at 

kunne supplere mine dygtige 

medarbejdere i afdelingen med 

kompetencer indenfor det statistiske 

område. 



43

2012 her - Inerisaavik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?