Zynergi-nyt - Sønderjysk Landboforening

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd.
12. april 2013
Indhold
Forårsrengøring hos hønsene
KO på gyllealarmer og -barrierer udskydes
EU-ansøgning på nettet
Giv græsmarken et forårseftersyn
Dyrene skal snart på græs
Kødkvægets dag den 4. maj 2013
Skader forvoldt af løsgående heste
Overvintring af græsmarker
Gødskning af græsmarken
Kvælstofprognosen
Brug af egen udsæd
Der er nu 40 forskellige kvægracer i Danmark
Dyreregistrering til halv pris frem til 30. april 2013
Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt:
Keld Taulbjerg
Økonomikonsulent
Deltidsrådgiver
Tlf. 7320 2864
kt@slf.dk
Zynergi-nyt
Solveig Kappel
Projektrådgiver
Tlf. 7320 2824
sk@slf.dk
Se landboforeningens hjemmeside: www.slf.dk og arrangementer
Der kan du vælge
deltidslandmænd zynergi-netværk eller vedvarende energi m.m.
erhvervsvirksomheder

Fjerkræ
Forårsrengøring hos hønsene
Forår Oven på en længere periode med frost og sne er foråret nu endelig på vej.
Med forårsvejret og de lyse timer kommer også en ordentlig omgang
forårsrengøring som et godt præventivt.
Alt vaskes En grundig rengøring af hønsehuset mindst én gang om året er vigtig. Huset skal
vaskes fra loft til gulv med en børste og brun sæbe. En efterfølgende kalkning med
melkalk af væggene er rigtig godt og vil dræbe alle utøjsdyr, da det virker
desinficerende.
Alt hvad der er på gulvet, så som halm, sand, savsmuld og andet køres ud, og
gulvet vaskes og kalkes ligeledes. Når der er tørt inde i huset, køres der nyt
materiale ind til gulvet.
Lus Fjerkræets fjende nr. 1 er utøj, som trænger sig ind
alle vegne, og man må til stadighed holde et vågent
øje med såvel husene som sine dyr.
Fjerkrælus lever udelukkende på dyrene og gemmer
sig navnlig omkring det dunede bagparti, og i særlig
grad kloakåbningen, men også i lårkrogene, og
under vingerne gemmer de sig ofte og lægger deres
æg.
Såfremt hønsene står og piller sig ustandselig, virker magtesløse og ansigtsfarven
afbleges, er der stor risiko for, at hønsene har lus. Alt må renses som ovenfor
beskrevet, og hønsene må også have en grundig omgang utøjspudder.
En god forebyggelse mod lus er et godt tørt støvbad. Dette laves f.eks. som en
sandkasse, hvor man har tørt, fint, skarpt sand iblandet fine strandskaller.
Blodmider Blodmiden er ligeledes en af fjerkræets fjender. Blodmiden kommer frem om
natten, hvor den så fra sit skjul kravler op på dyrene, suger sig fast til dyrets hud og
derfra suger til sig. Om dagen opholder den sig på utilgængelige steder, så som
revner og sprækker.
Lus og mider formerer sig kraftigst i varme og især i fugtigvarme perioder, hvorfor
man bør være særlig opmærksom på sine dyrs trivsel og adfærd.
Kalkbensmider Miderne lever på benene af hønsene. Her udvikler de en kalkagtig sekretion under
skellene på hønsenes løb, der får disse til at løfte sig. Såfremt det ikke behandles,
kan det blive pinefuldt for dyret, og fødderne kan blive stive og deforme.
Kalkben behandles ved at opløse hønens løb med en god gang sæbevand – evt.
brun sæbe eller spåner (smøres på med evt. en gammel tandbørste) Bagefter
tørres de godt og påsmøres en fast og fedtholdig olie, som f.eks. vaseline.
Vaselinen lægger sig som en lufttæt hinde omkring kalkbensmiderne og forhindrer
dem derved i at leve og udvikle sig. Behandlingen gentages hver uge, til det er
væk.
2

Forebyggelse Det allerbedste man kan gøre i forhold til utøj er forebyggelse, både i hønsehuset,
og i hønsegården. Rengøring af hønsehuset mindst en gang om året, bunddækket
skal skiftes, redekasser og siddepinde skal skrubbes. Det allerbedste er, når
hønsene kan gå frit i haven og marken, hvorved de ikke udsættes de samme
steder med evt. utøj gang på gang. Hvis dette ikke er muligt, vil det være godt med
en tomgangsperiode, hvor hønsegården i en periode står tom. En god idé er også,
at hønsegården bliver gravet godt igennem.
OBS! KO på gyllealarmer og -barrierer udskydes
KO-kravet til gyllebarrierer, KO-krav 1.32 ophæves i ny bekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, der forventes offentliggjort
først i april 2013. Dette skyldes en meddelelse fra Miljøstyrelsen om, at de regler,
der ligger til grund for krydsoverensstemmelseskrav 1.32, ikke kan håndhæves før
1. oktober 2013.
EU-ansøgning på nettet
Slip for bøvlet! Mindre jordbrugere kan slippe for bøvlet med at få udarbejdet EU-ansøgningen.
Det eneste man skal gøre er at udfylde et elektronisk skema på www.nemeu.dk
med ganske få oplysninger. Ingen lange udredninger, ingen møder – men
sikkerhed for, at tingene er i orden!
Jordbruget skal være under 10 ha, prisen er fra 1.000,-.
Læs mere og find det elektroniske skema på ww.nemeu.dk
Mark Giv græsmarken et forårseftersyn
Betingelserne
kan være ændret
I sidste nummer af FlexNyt blev der beskrevet lidt om overvintring af græsmarken.
Foråret trækker ud, og derfor kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt at handle
anderledes end beskrevet. Så hold øje med græsarealerne i denne tid. Vejret med
sol om dagen og frost om natten kan være hårdt for græsmarkerne. Græsset ser
brunt og kedeligt ud mange steder, men meldingerne ”udefra” fortæller, at der er
små grønne spirer tæt ved jorden. Det er dog svært at sige på nuværende
tidspunkt, om græsset har taget skade, eller den lange frostperiode blot har holdt
græsset i ”fryseboksen”, så det er klar til at gro, når varmen kommer. Græs
begynder at gro, når jordtemperaturen kommer over 8 grader, og kløver følger
efter, når jorden kommer over 10 grader.
Strigle m.v. Nogle steder kan det være nødvendigt at strigle græsset for at skabe lys og luft til
græsset. Også på arealer, hvor der har været dyr sent i det våde efterår, kan en
gang med striglen være en fordel. Det er også vigtigt at få jævnet muldskud, så der
ikke kommer jord med i ensilagen. Hvis der er mange småsten i jordoverfladen, bør
arealet også tromles. Husk at der aldrig må køres på våd jord, så græsset tager
skade.
Vær kritisk Det kan være svært at vurdere, om græsset har taget skade i vinterens løb.
3

Normalt er tommelfingerreglen, at hvis man er i tvivl, så pløj. Det er naturligvis en
sandhed med modifikationer. Problemet er i år, at det bliver ret sent, inden man
kan se, om græsset kommer i gang og endelig få sået nyt udlæg.
Tæl planter Hvis der er tale om mindre partier af marken, som har taget skade, kan en
pletsåning være løsningen. Det gælder især, hvor der er tale om nye græsmarker.
På ældre græsmarker skal man ikke acceptere dårlige marker, men lægge dem
om. En god tommelfingerregel er, at der skal være 30-40 græsmarksplanter (græs
+ kløver) pr m sårække i en afgræsningsmark og mellem 20 og 25 planter i
slætmark. Der skal selvfølgelig tages hensyn til fodersituationen – både sommer og
vinter, inden man pløjer alle sine marker om!
Info Dyrene skal snart på græs
Højt
sukkerindhold
Reguleret
storfold/
skiftefolde
Selv om det ikke ser sådan ud i disse dage, må vi
forvente, at græsset kommer i vækst i løbet af kort
tid. Dog må vi forvente, at det først sker hen mod
slutningen af april. Der må imødeses en ret kraftig
vækst, når græsset endelig går i gang. Men det sker
ikke før jordtemperaturen kommer op over 8 grader –
og den værste nattefrost er væk.
Der må forventes op til 100 FE pr. dag på de bedste arealer. Græsset skal holdes
nede på en passende græshøjde, ellers sker der et stort fald i fordøjeligheden. Så
derfor skal arealet tilpasses.
Der må forventes et ret højt sukkerindhold i forårsgræsset. Det kan være et
problem for især heste, men de øvrige arter bliver også generet af det. Derfor skal
man sørge for, at der er struktur nok til rådighed især i begyndelsen af
afgræsningssæsonen. Det høje sukkerindhold opstår især, når det er varmt og
solrigt om dagen og koldt om natten. Græsset bruger populært sagt sukker som
kølevæske.
Afgræsning er stadig det bedste og billigste foder til husdyr. Om du vælger
reguleret storfold eller skiftefolde, er mindre vigtigt. Du skal vælge det system, du
har det godt med – og som virker på din bedrift.
Dyrene skal bindes ud, når græshøjden er 7–12 cm i
reguleret storfold. Dyrene skal så tidligt ud, at de kan
følge med den store tilvækst, der er i maj.
Vælger du at benytte skiftefolde, skal græsset være
ca. 15 cm, når de lukkes på marken, og 7 cm, når de
tages fra marken igen. Derefter skal marken have 2–
4 ugers hvile.
Følg Du kan få en god rettesnor for græssets udvikling ved at følge det i læsiden, f.eks.
4

græsvæksten ved læhegn og langs skovkanter. Her er temperaturen 2–3o højere end ude på
marken. Det betyder, at græsset i læsiden er knap en uge længere fremme, og du
kan dermed se, hvad der er i vente.
Arealbehov Som en grov tommelfingerregel kan du regne med, at arealet skal være:
Ønsket optagelse i FE x dyreantal divideret med Antal FE pr. ha i tilvækst.
Eksempel: Ønsker man en græsoptagelse på 6 FE og har 25 dyr, skal du have et
areal på 6 * 25/100 = 1,5 ha, hvor 100 er den forventede vækst i græsset målt i
FE/dag.
Dette udbytte kræver en ret god græsmark! Beregningen holder frem til 1. slæt, så
sker der et fald i udbyttet.
Vand Husk på at dyr helst ikke går langt efter vand. Derfor må der som
tommelfingerregel max. være 200 m til det nærmeste vandtrug. Er der længere,
nedsættes dyrenes græsoptagelse væsentligt. Du ser det tydeligt ved, at græsset
ikke udnyttes særlig godt længst væk fra vandtruget.
Tilstrækkelig
vandforsyning
En ko kan let drikke 20 l vand på én gang i varme
perioder. Derfor skal du også sørge for, at vandtruget
er stort nok. Har man 25 køer, skal vandtruget/trugene
altså kunne rumme mindst 500 l, for at der er vand nok
til alle. Dyr står ikke og venter på, at vandet løber til
igen, for så er de andre gået.
Det er vel ikke nødvendigt at nævne, men truget skal
selvfølgeligt være rent og ikke indeholde jord, visne blade eller gødningsrester –
hverken fra i år eller sidste år.
Mineraler Normalt kan der optages mineraler (granuleret!) fra en automat, som opstilles i
nærheden af vandtruget. Hvilke typer mineraler, der skal bruges, afhænger af, om
der bruges suppleringsfoder, eller der kun er græs på menuen.
De fleste dyr vil gerne have salt. Derfor er det en god idé at opstille en automat
med mineraler og en automat med salt i nærheden af vandtruget.
Selen Der har de sidste år været tegn på selenmangel i en del besætninger. Det er især
på let jord og på vedvarende arealer, som aldrig tildeles staldgødning. Man bør i
sin foderplan tage højde for evt. selen. Man kan købe mineralblandinger med
ekstra selen. Selenmangel viser sig især ved manglende drægtighed, svagt fødte
dyr og almindelig utrivelighed.
5

Kvæg Kødkvægets dag den 4. maj 2013
Heste
Løsgående hest
Retssag
Dom
Hesteloven
Lørdag den 4. maj holdes der åbent hus i en
række kødkvægbesætninger. Her er der
mulighed for at se forskellige besætninger og
få en snak med deres ejere. Hvilke
besætninger, der holder åbent hus, kan ses på
siden
http://www.danskkoedkvaeg.dk/Forside.htm
(p.t. ikke endelig opdateret!)
Skader forvoldt af løsgående heste
Vestre Landsret har i 2012 truffet afgørelse i en
sag om løsgående heste. Sagen drejede sig om
en bilist, der kom kørende på en vej, da han
fornemmede, at en hest på folden ved siden af
vejen var på vej ud af folden. Bilisten trak derfor
bilen til venstre, hvorved han kom ud i rabatten og
mistede herredømmet over bilen, da han ville rette
bilen op, hvorefter bilen væltede rundt flere gange. En betjent, der undersøgte
uheldsstedet konstaterede, at der var en væltet jernpæl ved hesteindhegningen,
der var ikke strøm på folden, ligesom han konstaterede hestespor tæt ved vejen.
Billisten anlagde sag mod hesteejeren med påstand om, at hesteejeren skulle
anerkende at være erstatningsansvarlig. Hesteejeren, der blev repræsenteret af sit
forsikringsselskab, bestred, at hesten havde været ude af folden, og han gjorde
gældende, at indhegningen havde været forsvarlig.
Landsretten dømte som byretten og dømte hesteejeren til at være ansvarlig for
ulykken, da det på baggrund af beviserne måtte lægges til grund, at hesten havde
været på vejen, og at den havde været årsag til ulykken. Byretten og landsretten
lagde også til grund, at der ikke havde været strøm på folden, og at hegnet ikke
havde været tilstrækkeligt effektivt.
I sagen var det ikke gjort gældende, at hestens ejer var ansvarlig for skaderne på
objektivt grundlag, da hesten var løsgående. Dette gælder ellers ifølge hestelovens
§ 30a, stk. 1. Havde denne bestemmelse været påberåbt af billisten, havde det
været uden betydning, om hegnet havde været forsvarligt indrettet, og om der var
strøm i hegnet. Noget andet er, at det forhold, at der ikke var strøm i hegnet, og at
en hegnspæl var væltet, givetvis har haft stor betydning for, at bevisbyrden for, at
hesten rent faktisk havde været ude på vejen, og dermed havde forårsaget
ulykken, blev anset som løftet.
6

Skader
Beviser
Forlig
Advokatfirma Delacour Dania har repræsenteret en klient, som en tidlig morgen
blev vækket af naboen, da naboens heste var løbet ud af deres fold og
efterfølgende var brudt ind hos klientens hingst. Hestene blev indfanget, og
hingstens fold blev repareret af klienten. Efterfølgende konstaterede klienten, at
der også var skader på hegnet i en fold, hvor klientens følhoppe gik, ligesom
klienten konstaterede hovspor i rabatten langs den vej, som denne fold lå.
Efterfølgende viste det sig, at en forbipasserende jæger havde set hovspor i
rabatten denne morgen.
Det viste sig, at følhoppen havde pådraget sig en meget alvorlig skade i hoften,
som ifølge skønsmanden kunne være opstået ved, at følhoppen var blevet jaget
rundt i folden af naboens heste og i den forbindelse var trådt forkert. Skaden
sprang flere gange op, og følhoppen måtte aflives.
Sagen var vanskelig at håndtere rent bevismæssigt, da ingen vidner havde set
naboens heste i eller i nærheden af hoppens fold, og beviserne i sagen bestod
derfor alene af klientens partsforklaring samt af den forbipasserende jægers
vidneforklaring.
Til gengæld var det notorisk kendt i området, at naboens heste af og til havde løbet
ud af deres fold og under skønsforretningen viste det sig, at naboens folde og
strømforsyningen til hegnet var særdeles mangelfulde. Dette var forhold, der kunne
spille ind på bevisvurderingen.
Det lykkedes at forlige sagen, og klienten fik ved forliget dækket en væsentlig del
af det tab, som klienten havde lidt.
De to sager viser, at skader forvoldt af løsgående heste meget vel kan føre til, at
hesteejeren bliver erstatningsansvarlig for sådanne skader. Se også:
www.delacourdania.dk/nyheder2012/februar/foldskader-paa-heste
Kilde: Advokat (H) Sophus Bøgeskov Christensen og advokat Christian Holch (L), Advokatfirma
Delacour Dania
Mark Overvintring af græsmarker
Græsmarkerne Der er ikke meget grønt at se på markerne, og vejrudsigten lover endnu ikke
forårsvejr.
Men inden så længe får solen fat, og så er det med at være klar til en gennemgang
af dine græsmarker. Vi er meget spændt på, hvordan græsmarkerne har klaret sig,
da det har været et efterår og vinter med udfordringer. Efteråret bød på vådt vejr,
hvor ikke alle fik taget sidste slæt, og nogen valgte at tage det på et sent tidspunkt,
hvor genvæksten blev sparsom. Vinteren har været lang og har indimellem budt på
meget lave temperaturer. Et plus er det dog, at de allerfleste græsmarker var i
rigtig god kondition sidste år, så det bliver den kommende tids temperaturer, som
afgør, om græsset klarer sig og kommer godt i gang.
Vurdér græsset Det er vigtigt, at du får vurderet dine græsmarker, især de ældre. Der skal ikke
være større pletter med dødt græs, medmindre der er en meget aktiv
7

hvidkløverbestand, som kan ”fylde hullet”. Der skal samlet set ikke mangle mere
end 5% af planterne på arealer med rent græs og maks 10% på arealer med
kløvergræs. Du kan tælle de overlevende græsplanter (både græs og kløver) i
sårækken, der skal være 20-25 planter pr. meter sårække til slæt og 30-40 til
afgræsning.
Omlægning De steder, hvor plantedækket ikke er i orden, bør marken lægges om. Du skal dog
lige sikre dig, at din fodersituation er i orden og overveje, hvordan du bedst får en
ny græsmark. Den hurtigste måde er ved at udlægge det nye græs i en
grønafgrøde, grønbyg eller grønært, som kan høstes fra midt i juni.
Isåning Hvis der er en tynd bestand af græs med mindre bare pletter i marken, eller
marken bare ikke kan undværes, kan den i visse tilfælde repareres ved isåning.
Det gælder primært yngre græsmarker. Vores erfaring er, at det sjældent kan svare
sig, at så noget i ældre kløvergræsmarker, da udbyttet af isåningen bliver for
dårligt.
Tromling /
strigling
Tildel når
græsset er i
vækst
På lette jordtyper kan isåningen ske med en alm. radsåmaskine, hvis såskærene
strammes godt op, og der tromles bagefter. På svære jordtyper bør der anvendes
en såmaskine med skiveskær. Brug en tidlig blanding, hvis græsmarken skal ligge i
flere år, brug italiensk rajgræs eller hybridrajgræs, hvis den blot skal holde denne
sæson.
Acceptér aldrig en dårlig græsmark!
Har du en græsmark, som var rigelig lang fra efteråret af, kan det være gavnligt at
strigle græsmarken, så du kan få fjernet vissent græs, så der kan komme lys og luft
til planterne. Pas på ikke at ødelægge hvidkløverens udløbere. Græsset skal være
tørt, når der strigles, så det kan smuldre. På efterårsudlagt græs og på mildere
jordtyper vil det være fornuftigt at få tromlet arealet for småsten, som er løftet op af
frosten. Hvis der er muldskud, skal de jævnes. Kør dog først, når jorden er så tør,
at traktoren ikke laver skade på græsmarksplanterne.
Er du i tvivl, så kontakt din konsulent.
Gødskning af græsmarken
Den første tildeling af handelsgødning bør ske, når der er begyndt at komme vækst
i græsset. Gødskningen bør tilpasses markens alder og andelen af kløver. I en
flerårsmark, hvor der er en god aktiv bestand af især rødkløver er behovet for
kvælstof ikke så stort, som f.eks. i en førsteårs-mark.
Vurdér derfor dine marker og tag evt. en snak med din planteavlskonsulent, hvis
der kan være grund til at flytte lidt rundt på gødningen.
8

Kalium Kløvergræs har behov for kalium. Der skal være ca. 25 kg kalium til rådighed for
hver 1.000 fe, man forventer, og det gælder for alle slæt, derfor er der behov for
kalium igennem hele vækstperioden. Vær især opmærksom på dette på den lettere
jord, hvor kalium ikke bindes i jorden. Der kan især opstå kalimangel i 2. og 3.
brugsår, hvor der forud er høstet store udbytter.
Selen Kløvergræs har ikke behov for selen, men det har kvæget. Derfor kan det være
aktuelt at tilføre selenberiget gødning til græsmarker, hvor der er problemer i
besætningen med selenmangel. Gødskning med selen bør altid afstemmes med
din fodringsrådgiver, så der ikke sker overforsyning. Gød aldrig kritikløst med selen
– for lidt selen er noget skidt, for meget selen er rigtig skidt!
Et lille plus på
lerjord
Hvor gælder
prognosen?
Kvælstofprognosen
Kvælstofprognosen er netop offentliggjort. I år er den ens for hele landet og giver et
lille plus på 5 kg N pr. ha for JB over 4. For JB 1 til 4 er der ingen korrektioner.
Prognosens angivelser anvendes på marker med vinterkorn og forårssåede
afgrøder med et kvælstofbehov, uanset om der er tilført husdyrgødning eller ej.
Prognosen gælder ikke for overvintrende afgrøder, der har en stor
kvælstofoptagelse i løbet af efteråret og vinteren – dvs. græs, vinterraps o. lign.
Men prognosen gælder altså for vinterkorn.
Prognosen gælder for både vandede og uvandede jorder.
Hvad nu? På planteavlskontoret står vi klar til at hjælpe med at beregne din kvote – du skal
blot ringe til din konsulent.
Der skal måske
betales
forædlerafgift
Hvis du selv vil korrigere den og har en gødningsplan fra os, så kan du bruge
skema A. I skema A kan du se hvor mange ha, du har med JB over 4.
5 kg N pr. ha svarer til:
24 kg 21-3-10 pr. ha
21 kg 24-7 pr. ha
19 kg 27-5 pr. ha
Brug af egen udsæd
Når der bruges egen udsæd, skal der betales forædlerafgift til sortsejeren.
Afgiften for de forskellige sorter varierer. På hjemmesiden www.sortsejere.dk kan
du se afgiften samt indrapportere de brugte mængder af egen udsæd.
Landmænd med mindre end 17,6 hektar med korn, raps og bælgsæd har ikke pligt
til at betale forædlerafgift.
Ved brug af egen udsæd, kan der spares på udgifterne til udsæd.
Køb en mindre mængde udsæd af de sorter, du finder interessante og opformér
det på et af dine bedre arealer uden store problemer med ukrudt. Det skal sikre en
9

en vare med store kerner. Så kun en ren vare i en høj kvalitet og få den bejdset,
hvis der er behov for det.
For at vurdere kvaliteten, anbefaler vi, at der tages en bejdsebehovsanalyse og en
analyse for spireevne.
Der skal indsendes en repræsentativ prøve på 1 kg. Man skal være omhyggelig
med prøveudtagning, da sygdomme kan være meget uens fordelt i stakken.
Prøven sendes til Planteavlskontoret, så klarer vi resten.
Kvæg Der er nu 40 forskellige kvægracer repræsenteret i danske
kvægbesætninger
Der er registreret levende dyr af 40 forskellige malke- og kødkvæg racer i Danmark pr.
19/03-2013. Se dem her:
https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Avl/Avlsanalyser/Sider/Antalaktivedyrprkvægr
ace.aspx?utm_source=LI&utm_medium=email&utm_campaign=daily
IT Dyreregistrering til halv pris frem til 30. april 2013
Indtil 30. april kan Dyreregistreringen købes til halv pris.
Se produktbladet på næste side!
iklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ – partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder:
Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy og
LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver
eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 5229
10