Mikroskopi fordøjelsessystemet II.pdf - paintedlady dot org

5. semester Fordøjelsessystemet II, Oesophagus, Ventrikel, Duodenum, Ileum, Colon, Appendix vermiformis
Fordøjelsessystemet II
Mikroskopi af oesophagus, ventrikel, duodenum, ileum, colon og appendix vermiformis
Anbefalet litteratur: Stevens og Lowe: Human Histology
Finn Geneser: Histologi på molekylærbiologisk grundlag
Noter: Præparatbeskrivelse til histologikassen.
Klassesæt (et pr. mikroskop): Histologiske billeder af normal osophagus, ventrikel, ileum, colon og
appendix vermiformis
Forslag til mikroskopi: præparater med numre er fra histologikassen – de andre præparater
findes i kasser mærket Patologisk Anatomi.
Nr. 45 Oesophagus/spiserør (HE) (øverste 1/3 del)
Se på lav forstørrelse den principielle opbygning af spiserøret. Lamina epitelialis med
flerlaget pladeepitel, Lamina propria med ret tæt løst bindevæv og Lamina muskularis
mucosa af glat længdeløbende muskulatur i små bundter. Tela submucosa (moderat tæt
bindevæv) ses med kar, fedt, evt. kirtler og nerver og Tunica muskularis med cirkulært og
længdeløbende tværstribet muskulatur (længere nede bliver muskulaturen glat). Bemærk
de mange flotte nervefibre. Yderst ses lidt af tunica adventitia.
Check på stor forstørrelse de enkelte vævs- og celletyper.
Bemærk specielt at det flerlagede pladeepitel er uforhornet og ret tykt, at lamina
muskularis mucosa er særdeles veludviklet med bundter af længdeløbende glat
muskulatur og at tunica muskularis her er af tværstribet muskulatur (primært til synke
reflekser via nervus vagus). Snit fra den midterste og nederste del af spiserøret har
henholdsvis blandet og glat muskulatur som resten af mave-tarmkanalen,
Nr. 46 Ventrikelmave (HE) og 47 (PAS)
(PAS - neutrale kulhydrater og alle glyco-proteiner mere eller mindre røde, kerner blå)
Se på lav forstørrelse Tunica mucosa med lamina epitelialis bestående af
slimsecernerende overfladeepitel, der går ned i mavegruberne (foveolae), og fortsætter
med forskellige celletyper i mavekirtlerne. Cellerigt løst bindevæv: lamina propria ses om
mavekirtlerne, hvor de røde parietalceller og de blå hovedceller let adskilles (HE).
Parietalcellerne ses ofte som et rødligt bånd over det blå bånd af hovedceller, men i dette
præparat er det ikke så tydeligt. Glat muskulatur i lamina muskularis mucosa og løst
bindevæv med kar og nerver i tela submucosa. Bemærk at der er tre lag glat muskulatur i
Tunica muskularis.
Se på stor forstørrelse specielt på kirtlerne i tunica mucosa. Find:
• Slimsecernerende overfladeepitel (meget røde i PAS, lyse i HE) - sejt slim
• Slimproducerende halsceller (røde i PAS, lyse i HE) - tyndere slim
• Store parietalceller (HCl og intrinsic faktor)(røde i HE pga. mange mitochondrier, lyse i
PAS). Se evt. de lyse indbugtninger i cellerne (overfladeforøgelse)
• Pepsinogenproducerende hovedceller med meget granulært endoplasmetisk retikulum
(blåt cytoplasma)
• Der er også endokrine celler (gastrin), men de kan ikke ses i denne farvning
- 1 -

5. semester Fordøjelsessystemet II, Oesophagus, Ventrikel, Duodenum, Ileum, Colon, Appendix vermiformis
Generel mikroskopi af tyndtarm svarende til præparat 49 og 51
Få på lav forstørrelse en oversigt over de principielle lag. Tunica mucosa med Lamina
epithelialis (enlaget cylinderepitel med børstesøm og spredte bægerceller), lamina
propria med løst cellerigt bindevæv og Lamina muskularis mucosa med få lag glat
muskulatur. Herunder Tela submucosa med løst karholdigt bindevæv (samt i Duodenum
store ansamlinger af mucøse kirtler - Brunnerske kirtler).
Tunica muskularis med glat muskulatur på tværs og langs og yderst tunica serosa med
lidt løst karholdigt bindevæv og en serøs (mesothel) hinde yderst.
Bemærk folder, villi (tarmtrævler) og Lieberkünske kirtler/krypter
Se på stor forstørrelse detaljer vedr. de enkelte celle/vævstyper.
• Cylinderepitel med børstesøm (mikrovilli) i lamina epitelialis. Find mitoser (bedst i
den nederste del af kirtlrne).
• Bægerceller i lamina epitelialis
• Panetske celler (eosinofile) i bunden af krypterne, specielt i præp.51, tyndtarm
• Evt. endokrine celler (serotonin)i den nederste del af krypterne
• Løst cellerigt bindevæv i villis/tarmtrævlernes Lamina propria lige under
overfladeepitelet. Bemærkde mange plasmaceller og eosinofile granulocytter.
Bemærk kapillæer og evt. lymfekapillæer. Evt, ses strøg af glat muskel.
• Alm. løst bindevæv i Tela Submucosa med kollagene fibre, forskellige
bindevævsceller incl. fedtceller og mastceller, mange kartyper, og i Duodenum
store ansamlinger af mucøse (flad basal kerne, lyst cytoplasma) Brunnerske kirtler.
Find nerveceller/fibre (Meissnersk plexus).
• Glat muskelvæv på langs og tværs i tunica muskularis. Bemærk kernens centrale
placering og det karakteristiske udseende af glat muskel skåret på langs og på
tværs.
• Se nerveceller i autonome parasympatiske ganglier (særlig mellem muskellagene).
Bemærk forskellen mellem et ganglie (samling af store nervecellekroppe +
støtteceller/Swannske celler ) og en nerve (ingen nervecellekroppe men kun
udløbere (axoner) med Swannske celler om).
• Se evt. på de mange forskellige blod- og lymfekar, hvor endotel, glat muskel og
elastisk membran kan ses i de større arterier.
Nr. 49 Duodenum/tolvfingertarm (HE)
• Se opbygningen som beskrevet under tyndtarm generelt, og find de forskellige
lag/strukturer/celler/væv
• Villi er desværre noget autolyserede, men tunica muskularis fremviser en fin glat
muskulatur på langs og på tværs
• Se specielt de store ansamlinger af mucøse kirtler (basisk slim) i Tela
submucosa
Nr. 51 Tyndtarm/ileum (HE)
• Se opbygningen som beskrevet under tyndtarm generelt, og find de forskellige
lag/strukturer/celler/væv, men bemærk at der ikke som i Duodenum er Brunnerske
kirtler i submucosa.
- 2 -

5. semester Fordøjelsessystemet II, Oesophagus, Ventrikel, Duodenum, Ileum, Colon, Appendix vermiformis
• Find i bunden af de Lieberkühnske kirtler de stærkt eosinofile Pannetske celler.
Cellerne producerer bl.a. lysozym (neuramidase) til beskyttelse mod specielt
Gram positive bakterier.
Nr. 52 Colon/tyktarm immunfarvning – anti S-100 (brunrød farve), Al-hæmatein (blå)
Find nerver og ganglier. I dette snit ses nervefibre og ganglier tydeligt, da såvel kerner
som cytoplasma i de Swannske celler farves brunrødt. Nervecellekroppene i ganglierne er
kun farvet med Al-hæmatein
Nr. 53 Colon/tyktarm (HE)
Se på lav forstørrelse de principielle lag:
• Bemærk de store folder
• Tunica mucosa (først cylinderepitellaget lamina epitelialis med mange bægerceller, så
Lamina propria med løst cellerigt bindevæv og endelig glat muskulatur i Lamina
muskularis mucosa. Bemærk at der ingen villi er på slimhinden (Tunica mucosa), kun
Lieberkünske kirtler med rigtig mange bægerceller.
• Tela submucosa med løst bindevæv. Bemærk de mange kar i Submucosa .
• Tunica muskularis med inderst cirkulært og yderst længdeløbende glat muskulatur.
Bemærk at det yderste længdeløbende lag i Tunica muskularis er ret tyndt, da
hovedparten er samlet i tre flade bånd Taeniae coli, der ikke er med på snittet.
• Bemærk ansamlinger af lymfoid væv/follikler (mange lymfocytter) på grænsen mellem
slimhinden (Tunica mucosa) og det underliggende løse bindevæv (Tela submucosa).
Følg grænsen og find de afrundede solitære lymfenoduli. Bemærk at ansamlingerne
også kan ligge i Lamina propria, kan gennembryde lamina muscularis mucosa og ligge
i Tela Submucosa.
Se på stor forstørrelse:
• Cylinderepitel med lav børstesøm og mange bægerceller i kirtlerne. Prøv i epitellaget
(Lamina epitelialis) at finde endokrine celler (serotoninproducerende). De ses i den
nederste del af kirtlerne (de Lieberkünske krypter) med røde granula ud mod Lamina
Propria.
• Forskellen mellem det løse retikulære bindevæv i Lamina propria (meget cellerigt, find
evt. plasmaceller og eosinofile granulocytter) og det løse kollagene bindevæv i Tela
submucosa.
• De mange kartyper i Tela submucosa. Find lymfocytter og evt. lymfekar. Bemærk de
solitære lymfenoduli i forbindelse med slimhinden og find evt. kimcentre med Blymfocytter.
Prøv at finde nerve-plexer mellem de glatte muskler (se evt. præparat 52 -S-100
immunfarvet) og i Tela submucosa.
Nr. 55 Appendix vermiformis/blindtarms vedhæng (HE) - (På langs og på tværs)
Se på lav forstørrelse placeringen af de mange solitære lymfenoduli på overgangen
mellem Lamina Propria og Tela Submucosa. Bemærk at de principielle lag er lidt
udflydende, men ellers som colon i lille udgave.
- 3 -

5. semester Fordøjelsessystemet II, Oesophagus, Ventrikel, Duodenum, Ileum, Colon, Appendix vermiformis
Se på større forstørrelse
• at der er lidt færre bægerceller og flere cykinderepitelceller end i colon. Der er mange
mitoser i kryptepitelet.
• at Lamina muskularis mucosa er svær at se og tunica muskularis er ret tynd (og uden
taeniae). Tela submucosa er til gengæld tyk og med mange fedtceller.
• opbygningen af noduli med kimcenter (B-zone) og kapsel. Bemærk en mere diffus
zone (T-Zone) udenom kapslen. Find evt. postkapillære venoler.
Patologisk forandrede præparater:
PA nr. 33 (HE): Appendicit (blindtarmsbetændelse)
I lumen ses blod, betændelsesceller og bakterier. Nogle steder er lamina epitelialis
nedbrudt og i alle vægzoner ses lymfocytter og neutrofile granulocytter. De solitære
noduli er tilstede som normalt. Bakterierne kan ikke rigtig ses i denne farvning og må
ikke forveksles med de mange brune udfældninger (nok formalinpigment). Yderst på
serosa ses en fin lyserød fibrinbelægning.
PA nr. 35 (HE): Kronisk ulcus ventriculi (mavesår)
Se først på præparatet uden mikroskop – såret ses tydeligt.
Se på lav forstørrelse hvordan en nogenlunde normal slimhinde (mucosa) hælder ind
over såret, der er så dybt at både mucosa, submucosa og muskularis er påvirket – på
det nærmeste eroderet væk.
Se på større forstørrelse på selve såret:
Øverst mod lumen ses et fibrinlag med mange leucocytter (flest lymfocytter) og
nekrotiske celler
Dernæst et granulationsvæv (nydannelse af bindevæv og kar ) hvor der kan ses
aktive fibroblaster og makrofager samt en moderat mængde af plasmaceller og
leucocytter . Nederst et mere tæt arvæv (kollagen og fibrocytter) med færre små kar
end i granulationsvævet.
Bemærk i øvrigt at karrene i sårområdet har meget tykke vægge og at der er mange
lymfocytaggregater (solitære lymfenoduli)
PA nr. 44 (HE) og 45 (AB-PAS): Papillomatøst adenocarcinom (sikkert fra colon)
Obs. Et adenocarcinom i mave-tarmkanalen udgår sandsynligvis fra cylinderepitel-
stamceller i en enkelt krypt, og er ofte sekretoriske.
Se først på HE præparatet uden mikroskop – der ses tydelige papillære strukturer.
Se på lav forstørrelse hvordan tumorcellerne sidder på et forgrenet stilket
bindevævsskelet (papiller). Nogle tumor-epitelceller ser næsten normale ud, andre
har atypiske kerner. Slimproduktionen er den ret lyse klat apikalt på epitelet mod
lumen. Enkelte steder ses indvækst i bindevævet. Der er en del granulocytter dybt i
bindevævsstilken – nok tegn på en inflammation i polyppen.
På det AB-PAS farvede snit ses slimproduktionen meget tydeligt – næsten
udelukkende AB-positiv dvs. sulfatsurt slim
- 4 -