26.07.2013 Views

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

lærerne <strong>til</strong> peer educatorerne, som omhandler, at det nu er peer educatorerne, som skal<br />

genkende mobning, samtidig med at de også skal være dem, som skal høre om eventuel<br />

mobning fra de yngre elever. Man bliver således nysgerrig efter, hvad dette mon betyder<br />

<strong>for</strong>, hvordan lærerne <strong>for</strong>holder sig <strong>til</strong> mobning? Kan peer <strong>education</strong> være med <strong>til</strong> at skabe<br />

et blindt punkt <strong>for</strong> lærerne, <strong>for</strong>di der er ”jo ting de ikke <strong>for</strong>står og ikke kan se?”<br />

Lad os dvæle lidt mere ved citatet. Nanna og Ida giver udtryk <strong>for</strong>, at det kan være<br />

pinligt at snakke med en lærer, og at man kan risikere at blive drillet og kaldt en<br />

sladrehank, hvis man henvender sig <strong>til</strong> en lærer. Der er altså mere på spil <strong>for</strong> eleverne, når<br />

det nævnes, at det kan være nemmere at tale med andre børn end med voksne. Nanna<br />

og Ida giver udtryk <strong>for</strong>, at der ligeledes risikeres noget, hvis man vælger at gå <strong>til</strong> lærerne.<br />

Man risikerer at blive kaldt en sladrehank. Dorte Marie Søndergaard har i sit arbejde<br />

omkring mobning i skoleklasser beskrevet, hvorledes børn gør meget <strong>for</strong> at holde de<br />

udskillelsesprocesser, som konstant <strong>for</strong>egår i skoleklasser, skjult <strong>for</strong> de voksne, da de<br />

voksnes inddragelse – ifølge børnene ‐ kun gør det meget værre. Når man inddrager de<br />

voksne, er det ikke <strong>til</strong> at vide, hvem der vinder kampen om definitionsmagten.<br />

Søndergaard peger på, at børnenes interne børnejustits er bygget på en vis erfaring om,<br />

at de voksnes kapacitet som problemløsere er stærkt betvivlet (Søndergaard 2009:35).<br />

Mon det også er dette, som er på spil <strong>for</strong> Ida og Nanna – og de andre elever på<br />

Strandskolen? Frygten <strong>for</strong> at blive kaldt en sladrehank kan handle om, at hvis man åbner<br />

<strong>for</strong> lærernes blikke, er man potentielt mere i fare <strong>for</strong> at blive positioneret som udstødt.<br />

Det kan handle om, at når man involverer lærerne, er det ikke <strong>til</strong> at vide, hvor de lægger<br />

deres definitioner, kategoriseringer og <strong>for</strong>ståelser <strong>for</strong>, hvem der er offer og hvem der er<br />

mobber – <strong>for</strong> hvem der skal ”adfærdsreguleres” eller laves ”aftaler” med (Søndergaard<br />

2009:35). Dette kan betyde, at eleverne måske hellere holder det <strong>for</strong> sig selv snarere end,<br />

at de vil inddrage lærerne.<br />

Bærere af ansvar<br />

Ovenstående <strong>for</strong>ventning om, at peer educatorerne kan være bedre <strong>til</strong> at <strong>for</strong>stå de yngre<br />

elever, er ikke kun noget som kommer <strong>til</strong> udtryk i interviewene med peer educatorerne.<br />

Bente giver ligeledes udtryk <strong>for</strong> denne <strong>for</strong>ventning:<br />

96

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!