Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
lærerne <strong>til</strong> peer educatorerne, som omhandler, at det nu er peer educatorerne, som skal<br />
genkende mobning, samtidig med at de også skal være dem, som skal høre om eventuel<br />
mobning fra de yngre elever. Man bliver således nysgerrig efter, hvad dette mon betyder<br />
<strong>for</strong>, hvordan lærerne <strong>for</strong>holder sig <strong>til</strong> mobning? Kan peer <strong>education</strong> være med <strong>til</strong> at skabe<br />
et blindt punkt <strong>for</strong> lærerne, <strong>for</strong>di der er ”jo ting de ikke <strong>for</strong>står og ikke kan se?”<br />
Lad os dvæle lidt mere ved citatet. Nanna og Ida giver udtryk <strong>for</strong>, at det kan være<br />
pinligt at snakke med en lærer, og at man kan risikere at blive drillet og kaldt en<br />
sladrehank, hvis man henvender sig <strong>til</strong> en lærer. Der er altså mere på spil <strong>for</strong> eleverne, når<br />
det nævnes, at det kan være nemmere at tale med andre børn end med voksne. Nanna<br />
og Ida giver udtryk <strong>for</strong>, at der ligeledes risikeres noget, hvis man vælger at gå <strong>til</strong> lærerne.<br />
Man risikerer at blive kaldt en sladrehank. Dorte Marie Søndergaard har i sit arbejde<br />
omkring mobning i skoleklasser beskrevet, hvorledes børn gør meget <strong>for</strong> at holde de<br />
udskillelsesprocesser, som konstant <strong>for</strong>egår i skoleklasser, skjult <strong>for</strong> de voksne, da de<br />
voksnes inddragelse – ifølge børnene ‐ kun gør det meget værre. Når man inddrager de<br />
voksne, er det ikke <strong>til</strong> at vide, hvem der vinder kampen om definitionsmagten.<br />
Søndergaard peger på, at børnenes interne børnejustits er bygget på en vis erfaring om,<br />
at de voksnes kapacitet som problemløsere er stærkt betvivlet (Søndergaard 2009:35).<br />
Mon det også er dette, som er på spil <strong>for</strong> Ida og Nanna – og de andre elever på<br />
Strandskolen? Frygten <strong>for</strong> at blive kaldt en sladrehank kan handle om, at hvis man åbner<br />
<strong>for</strong> lærernes blikke, er man potentielt mere i fare <strong>for</strong> at blive positioneret som udstødt.<br />
Det kan handle om, at når man involverer lærerne, er det ikke <strong>til</strong> at vide, hvor de lægger<br />
deres definitioner, kategoriseringer og <strong>for</strong>ståelser <strong>for</strong>, hvem der er offer og hvem der er<br />
mobber – <strong>for</strong> hvem der skal ”adfærdsreguleres” eller laves ”aftaler” med (Søndergaard<br />
2009:35). Dette kan betyde, at eleverne måske hellere holder det <strong>for</strong> sig selv snarere end,<br />
at de vil inddrage lærerne.<br />
Bærere af ansvar<br />
Ovenstående <strong>for</strong>ventning om, at peer educatorerne kan være bedre <strong>til</strong> at <strong>for</strong>stå de yngre<br />
elever, er ikke kun noget som kommer <strong>til</strong> udtryk i interviewene med peer educatorerne.<br />
Bente giver ligeledes udtryk <strong>for</strong> denne <strong>for</strong>ventning:<br />
96