Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

lærerne til peer educatorerne, som omhandler, at det nu er peer educatorerne, som skal
genkende mobning, samtidig med at de også skal være dem, som skal høre om eventuel
mobning fra de yngre elever. Man bliver således nysgerrig efter, hvad dette mon betyder
for, hvordan lærerne forholder sig til mobning? Kan peer education være med til at skabe
et blindt punkt for lærerne, fordi der er ”jo ting de ikke forstår og ikke kan se?”
Lad os dvæle lidt mere ved citatet. Nanna og Ida giver udtryk for, at det kan være
pinligt at snakke med en lærer, og at man kan risikere at blive drillet og kaldt en
sladrehank, hvis man henvender sig til en lærer. Der er altså mere på spil for eleverne, når
det nævnes, at det kan være nemmere at tale med andre børn end med voksne. Nanna
og Ida giver udtryk for, at der ligeledes risikeres noget, hvis man vælger at gå til lærerne.
Man risikerer at blive kaldt en sladrehank. Dorte Marie Søndergaard har i sit arbejde
omkring mobning i skoleklasser beskrevet, hvorledes børn gør meget for at holde de
udskillelsesprocesser, som konstant foregår i skoleklasser, skjult for de voksne, da de
voksnes inddragelse – ifølge børnene ‐ kun gør det meget værre. Når man inddrager de
voksne, er det ikke til at vide, hvem der vinder kampen om definitionsmagten.
Søndergaard peger på, at børnenes interne børnejustits er bygget på en vis erfaring om,
at de voksnes kapacitet som problemløsere er stærkt betvivlet (Søndergaard 2009:35).
Mon det også er dette, som er på spil for Ida og Nanna – og de andre elever på
Strandskolen? Frygten for at blive kaldt en sladrehank kan handle om, at hvis man åbner
for lærernes blikke, er man potentielt mere i fare for at blive positioneret som udstødt.
Det kan handle om, at når man involverer lærerne, er det ikke til at vide, hvor de lægger
deres definitioner, kategoriseringer og forståelser for, hvem der er offer og hvem der er
mobber – for hvem der skal ”adfærdsreguleres” eller laves ”aftaler” med (Søndergaard
2009:35). Dette kan betyde, at eleverne måske hellere holder det for sig selv snarere end,
at de vil inddrage lærerne.
Bærere af ansvar
Ovenstående forventning om, at peer educatorerne kan være bedre til at forstå de yngre
elever, er ikke kun noget som kommer til udtryk i interviewene med peer educatorerne.
Bente giver ligeledes udtryk for denne forventning:
96