Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Nanna: ”Nogen som kan forstå dem bedre.”
Mia: ”Hvad kan det være for nogle snakke?”
Ida: ”F.eks. hvis nogle driller så går de til os. Og hvis de ikke gider hører efter os, så er det
jo en voksen.”
Mia: ”Men hvad er forskellen tænker jeg lige. I forhold til at snakke med jer og til at
snakke med en lærer?”
Nanna: ”Det er mere pinligt at snakke med en lærer om det. Sådan har jeg det også selv.
Jeg ville hellere snakke med mine veninder om det.”
Ida: ”Ja for ellers bliver de jo også drillet hvis de sladrer til en lærer for så er de jo også en
sladrehank. Så er det bedre med en elev.” (Ida & Nanna:2)
I dette citat hæfter jeg mig særligt ved, at Ida og Nanna trækker frem, at de yngre elever
skal have nogen at snakke med, som forstår dem bedre. Når Nanna siger, at det handler
om at forstå dem bedre, må der menes bedre end nogle andre. Disse andre er lærerne,
hvilket vi får en fornemmelse af sidst i citatet. Det tyder på, at der ifølge Ida og Nanna, er
forskel på, hvad elever og lærere forstår – der trækkes her på et fortolkningsrepertoire
om, at elever forstår elever bedre end lærere forstår elever. Det er måske ikke noget nyt
at høre børn fortælle, at de er mest fortrolige med andre børn – man kunne måske endda
forestille sig, at dette repertoire er meget udbredt, både blandt børn og voksne. Det, som
bliver interessant i denne sammenhæng er, at teknologien peer education benytter sig af
denne udbredte selvfølgelighed – denne forskelssætning mellem elever og lærere ‐ og
tager den på sig som sin egen. Vi så i analysedel 1, at peer education netop trækker på et
rationale omhandlende, at ligesindede forstår hinanden bedre – og på Strandskolen
knyttes denne antagelse til, at børn forstår børn bedre. Denne forskelssætning er en del
af peer educations grundpræmis og måske også dens eksistensvilkår på Strandskolen: Der
er brug for peer education, for det første fordi lærerne ikke kan se mobning og har brug
for elevernes øjne til dette, og for det andet fordi eleverne er mere fortrolige med at tale
med andre elever, hvis de f.eks. føler sig udenfor eller mobbede.
Men når der på denne måde etableres en forskel mellem hvad lærere kan forstå og
hvad elever kan forstå, kan man hævde, at der samtidig sker en ansvarsforskydning fra
95