Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Peer education trækker, som beskrevet tidligere, på et rationale om, at ligesindede lærer bedst fra ligesindede. På Strandskolen handler det om, at elever lærer fra andre elever at opføre sig respektfuldt overfor hinanden og at løse konflikter konstruktivt. Men hvorfor er det, at eleverne skal lære fra andre elever i forbindelse med forebyggelse af mobning og ikke fra eksempelvis lærere, andre voksne eller forældre? Hvad er det for en forskel, som indsættes her? Lad mig bringe et citat på banen. Bente beskriver et helt særligt forhold ved mobning i nedenstående citat: ”Hvis en voksen ser mobning og det kan jeg godt sige dig: Det sker stort set aldrig. Mobbere de mobber altså ikke, når der går en voksen forbi. Det gør de bare ikke. Så man kan sagtens sige: Jamen hvorfor har lærere ikke større…Jamen det er simpelthen fordi, så skal man have det af vide. Fordi det sker ikke, når vi er der.” (Bente:1) Det, jeg hæfter mig særligt ved i dette citat, er, at Bente fremhæver, hvorledes lærere (voksne) ikke kan se mobning – at mobning ikke foregår, når lærerne er til stede. Bente beskriver, hvorledes lærerne bliver nødt til at få at vide, hvis nogle elever bliver mobbet, fordi de ikke selv er i stand til at se det. Denne forståelse for, hvornår mobning foregår og hvem, der kan se den, kommer ligeledes til udtryk hos Sanne. Vi så i analysedel 2, hvorledes Sanne betydningssatte peer education som indgribende i mobning, og denne indgriben byggede bl.a. på, at peer educatorerne var ”øjne” for lærerne, fordi: ”Sommetider ser os lærere ikke, hvad der sker i pauserne.” (Sanne:1). Det, som italesættes her, er en selvfølgelighed, som bygger på, at der er forskel på, hvad elever og lærere kan se, når det drejer sig om mobning. Der trækkes på et fortolkningsrepertoire, hvori det italesættes, hvordan eleverne kan se mobning, men det kan lærerne ikke – måske fordi de ikke er til stede i pauserne/frikvartererne, jf. citatet fra Sanne (foregår mobning kun i pauserne, fristes man så til at spørge?) eller også fordi de simpelthen ikke kan se det. Når peer education anvendes som antimobbestrategi på 93
Strandskolen tyder ovenstående citater på, at det netop omhandler at minimere den forskel, der indsættes imellem elever og lærere i forhold til mobning. Lærerne skal have hjælp til at se mobning, og det er dette, peer education kan. Med hjælp fra peer educatorerne får lærerne nu mulighed for at se det, de ikke kunne se før, og på den måde får de mulighed for at forebygge mobning. Ovenstående antagelser peger ligeledes på en anden selvfølgelighed om, at mobning er noget som foregår blandt elever, og som lærerne ikke har nogen indflydelse på eller medvirken til. Der peges således på en mere generel opfattelse om, at mobning hører til blandt elever, som der også refereres til i andre undersøgelser (se bl.a. Rabøl Hansen 2005). I Børnerådets rapport fra 2009 omhandlende relationer mellem lærere og elever peges der netop på, at mobning ofte fremstilles som et fænomen, der udelukkende foregår blandt elever, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem en analyse af antimobbekampagner og antimobbestrategier, som ofte fremstår med et primært fokus på de interne elevrelationer (Børnerådet 2009). Når peer education installeres for at reducere forskellen mellem, hvad lærerne kan se og hvad eleverne kan se, og når ansvaret forskydes til peer educatorerne i forhold til at udpege mobning, risikere man at overse, at også lærerne kan være medvirkende til mobning. En problematik, der netop peges på i diverse undersøgelser blandt børn (se bl.a. Børnerådet 2009, Rabøl Hansen 2005:87). Jeg skal komme mere ind på denne ansvarsforskydning i de følgende afsnit. Nu skal vi inddrage et par af peer educatorerne og høre om, hvordan ovenstående forskelssætning opleves hos dem og kommer til udtryk blandt dem. Nogen som kan forstå dem bedre Vi skal møde Nanna og Ida. De er elever i 8.klasse og har været peer educators igennem flere år. I følgende citat taler jeg med dem om, hvad de synes peer education kan hjælpe med: Mia: ”Hvad synes I peer education virker for eller hjælper mod?” Nanna: ”At de [yngre elever, MLK] ikke føler sig udenfor.” Ida: ”At de har nogle større at snakke med.” 94
Page 1 and 2:
Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4:
Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6:
Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8:
1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10:
skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12:
I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14:
socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16:
modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18:
således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20:
Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22:
eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24:
forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26:
nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28:
at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30:
af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32:
med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34:
5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36:
således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38:
mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40:
tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42:
mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44:
Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104: endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106: antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108: teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110: at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112: Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114: 9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116: Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118: Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120: Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122: Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124: When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?