Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Analysedel 4 – At sætte forskelle og forskyde
ansvaret
Indledning
I de foregående afsnit har jeg været inde på nogle af de fortællinger og positioner, der
konstrueres, når peer education fremstilles og anvendes som antimobbestrategi på
Strandskolen. Nu er det blevet tid til at forfølge fortællingerne om mobning, som de
kommer til udtryk på Strandskolen og forsøge at forstå dem i lyset af ovenstående
analyser. Vi skal bl.a. komme ind på, hvilke forståelser og betydninger af mobning, som
hersker på Strandskolen, og hvordan de kan være med til at sætte forskelle. Vi skal se,
hvordan peer education kan være med til forskyde ansvaret fra lærere til elever, og hvad
det eventuelt kan have af betydning for Strandskolens aktører.
En forskel sættes
At betragte peer education som en styringsteknologi handler bl.a. om at forstå, hvordan
denne teknologi indsætter og forsøger at minimere en forskel mellem en virkelig og en
ønsket tilstand (Åkerstrøm Andersen & Thygesen 2004:12‐13). I tilfældet med peer
education handler det om at minimere den forskel, der er mellem en virkelig tilstand ‐ en
skole med mobning ‐ samt den ønskelige tilstand ‐ en mobbefri skole (Knudsen 2010:43).
Men hvad er det for en forskel, som indsættes og som man igennem peer education
forsøger at minimere på Strandskolen? Vi så i analysedel 2, hvordan
Forvandlingsfortællingen bl.a. pegede på, at det måske handlede om at minimere antallet
af urolige klasser/ elever. Dette er en mulig tolkning, når man anskuer peer education
som en styringsteknologi. Men der findes også andre tolkninger, hvilket jeg vil komme
nærmere ind på i det følgende.
92