Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

educators. Staunæs beskriver, hvordan megen styring og orden også medfører
”opløsning, uorden, flugtlinjer og nye overraskende ordninger.” (Staunæs 2007:254). Det
er noget af denne uorden, vi nu skal have øje på.
Vi skal nu møde Anne og Malte. Anne og Malte er elever i 6.klasse. De har været peer
educators i to år. Som jeg beskrev i kapitel 1 i afsnittet om peer education (se side 13)
melder eleverne på Strandskolen sig selv til at blive peer educators, hvorefter nogle af de
tilmeldte udvælges af Bente og Sanne. I nedenstående citat taler jeg med Anne og Malte
om, hvilke grunde, der kan være til, at man som elev vælger at blive peer educator:
Anne:” Men altså jeg tror, at nogle af dem de vil det kun, fordi de måske kan komme i
forlystelsesparken [nævner navn på specifik forlystelsespark, MLK] eller andet sted.”
Mia: ”Så det er derfor de har valgt at blive peer educators?”
Anne: ”Ja. Altså jeg har gjort det, og det ved jeg også Malte har…”
Malte(afbryder):” Hvad har jeg gjort?”
Anne: ”Blevet peer educator fordi….der skal være nogle til at passe på dem [yngre elever,
MLK]. Ikke ligesom vores peer educators.”
Malte: ”Jeg ved der er mange, der gør det kun for at slippe for timer og slippe…”
Anne (afbryder):” Ja man kan f.eks. tillade sig at komme ti minutter inde i timen og sige:
Nej men der var lige problemer.”
Malte:” Og det, synes jeg, er underligt for det gør vi aldrig. Vi kommer aldrig såen 10
minutter for sent, og det er da os der løser de fleste problemer.”
Anne:” Ja, men jeg synes, det er godt, fordi der er også nogle…altså ikke den
klasse…altså…C‐klassen fra vores årgang, de er begyndt at interessere sig mere for
det, nogle af pigerne, det synes jeg er godt, for så vil der komme flere peer educators
fra deres klasse.”
Mia:” Hvordan kan det være, du tror, de lige pludselig er begyndt at interessere sig mere
for det?”
Anne: ”Fordi de har tænkt over det.”
Malte: ”Jeg ved at mange af de piger inde i C‐klassen, de gør det ikke kun for at slippe. De
tænker også på børnene.” (Anne og Malte:9)
88