Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

kravene om at praktisere passende peer educator. Vi har fået blik for, hvordan der gennem peer education forsøges at styres, formes og reguleres på elevernes adfærd – men også, hvordan eleverne leder sig selv frem mod en forvandling, således at de lever op til målene for passende peer educator. På denne måde kommer peer education til at ”virke”. For det er her vi finder forklaringen på Sannes udtalelse om: ”Når det vel og mærke virker” (Sanne: 1). På baggrund af ovenstående analyse kan der peges på, hvordan peer education ikke kommer til virke med elever, som er uegnede i forhold til peer education. Men disse mål og idealer er ikke entydige og stabile – hvordan man praktiserer passendehed er konstant til forhandling. Dette skal vi komme nærmere ind på i det følgende afsnit, hvor det nu er blevet tid til at inddrage nogle af de aktører, som lever med peer education i deres hverdagsskoleliv, nemlig selve peer educatorerne. Forhandling af passendehed ”De styrede er frie, i og med de er aktører, dvs. at det er muligt for dem at handle og tænke på mangfoldige måder, og nogle gange på måder, som ikke er forudset af styringens autoriteter. Styring forudsætter eksistensen af subjekter, der er frie i den grundlæggende forstand, at de er levende og tænkende væsener udstyret med kropslige og mentale kapaciteter.” (Dean 1999:48) Ovenstående citat fra Dean sætter fokus på, at styring forudsætter levende og frie mennesker, som er i stand til at handle på mangfoldige måder. Der handles ikke altid, som autoriteterne forudser. Citatet skal sætte fokus på, hvordan der i ovenstående afsnit blev italesat forskellige forventninger til, hvem og hvordan der gøres passende peer educator. Der forsøges at styres på eleverne til at opfylde en passende peer educator position. Men denne position er hele tiden til forhandling, fordi vi har med frie individer at gøre, som har friheden til at gøre noget andet – og således også til at forhandle og forvalte positionen som passende peer educator på andre/flere måder. I dette afsnit ønsker jeg at sætte fokus på, hvordan denne forhandling foregår blandt de udvalgte peer 87
educators. Staunæs beskriver, hvordan megen styring og orden også medfører ”opløsning, uorden, flugtlinjer og nye overraskende ordninger.” (Staunæs 2007:254). Det er noget af denne uorden, vi nu skal have øje på. Vi skal nu møde Anne og Malte. Anne og Malte er elever i 6.klasse. De har været peer educators i to år. Som jeg beskrev i kapitel 1 i afsnittet om peer education (se side 13) melder eleverne på Strandskolen sig selv til at blive peer educators, hvorefter nogle af de tilmeldte udvælges af Bente og Sanne. I nedenstående citat taler jeg med Anne og Malte om, hvilke grunde, der kan være til, at man som elev vælger at blive peer educator: Anne:” Men altså jeg tror, at nogle af dem de vil det kun, fordi de måske kan komme i forlystelsesparken [nævner navn på specifik forlystelsespark, MLK] eller andet sted.” Mia: ”Så det er derfor de har valgt at blive peer educators?” Anne: ”Ja. Altså jeg har gjort det, og det ved jeg også Malte har…” Malte(afbryder):” Hvad har jeg gjort?” Anne: ”Blevet peer educator fordi….der skal være nogle til at passe på dem [yngre elever, MLK]. Ikke ligesom vores peer educators.” Malte: ”Jeg ved der er mange, der gør det kun for at slippe for timer og slippe…” Anne (afbryder):” Ja man kan f.eks. tillade sig at komme ti minutter inde i timen og sige: Nej men der var lige problemer.” Malte:” Og det, synes jeg, er underligt for det gør vi aldrig. Vi kommer aldrig såen 10 minutter for sent, og det er da os der løser de fleste problemer.” Anne:” Ja, men jeg synes, det er godt, fordi der er også nogle…altså ikke den klasse…altså…C‐klassen fra vores årgang, de er begyndt at interessere sig mere for det, nogle af pigerne, det synes jeg er godt, for så vil der komme flere peer educators fra deres klasse.” Mia:” Hvordan kan det være, du tror, de lige pludselig er begyndt at interessere sig mere for det?” Anne: ”Fordi de har tænkt over det.” Malte: ”Jeg ved at mange af de piger inde i C‐klassen, de gør det ikke kun for at slippe. De tænker også på børnene.” (Anne og Malte:9) 88
Page 1 and 2:
Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4:
Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6:
Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8:
1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10:
skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12:
I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14:
socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16:
modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18:
således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20:
Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22:
eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24:
forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26:
nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28:
at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30:
af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32:
med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34:
5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36:
således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38:
mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104: endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106: antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108: teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110: at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112: Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114: 9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116: Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118: Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120: Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122: Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124: When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?