Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

noget bestemt til for, at det virker. I det følgende skal vi blive klogere på, hvad som skal til for, at peer education ”virker”. At være særligt egnet Det er ikke tilfældigt, at den foregående fortælling om Mads kommer til udtryk gennem Sanne. Igennem mit materiale fra Strandskolen er der tydelige tegn på, hvordan henholdsvis Bente og Sanne italesætter, hvad og hvem de opfatter som passende for peer educator positionen. Når der hvert år skal vælges nye peer educators, er det som tidligere beskrevet Sanne og Bente, som står for denne udvælgelse, og de har derfor en vigtig stemme i forhold til at sætte standarder for, hvordan passende peer education skal praktiseres. Jeg skal i det følgende vise, hvad de vægter højt. Jeg vil starte med et citat: Mia: ”Det er måske lidt det du sidder og siger, men jeg spørger alligevel: Kan alle bliver peer educators?” Sanne: ”Jamen det kan de. Der er nogle, der er bedre egnet end andre. Og jeg synes måske der er nogle, der ikke skal være. For at være helt ærlig. Jeg synes måske, de bare ikke er egnet til det (…). Men i princippet kan alle blive det.” (Sanne:4) I dette citat hæfter jeg mig særligt ved, at Sanne åbner muligheden for, at alle kan blive peer educators samtidig med, at hun også lukker denne mulighed igen, når hun fremhæver, at nogle er bedre egnet end andre til at blive peer educators. Herved sættes der fokus på, hvordan peer education i princippet er for alle, samtidig med, at der alligevel peges på bestemte elever, når der skal praktiseres passende peer education. I udtalelsen ligger en tvetydighed, som er tydelig gennem hele mit materiale: Peer education præsenteres og fremstilles som åbent og for alle, men når det kommer til stykket, lukkes kun nogle bestemte ind. På denne måde er peer education med til at etablere en forskel mellem dem, som er egnet, og dem som ikke er egnet til peer education. I mit materiale er det tydeligt, at der i hvert fald er to forskellige måder, hvorpå det bliver muligt at træde frem som passende peer educator – at blive én af de egnede. Den ene af måderne så vi i ovenstående afsnit i fortællingen om Mads’ forvandling ‐ Mads’ 83
forvandling betød, at han nu kunne lukkes ind som én af de elever, som kunne opfylde positionerne som passende peer educator. Men det er ikke alle, som behøver at forandre/forvandle sig for at blive til som passende peer educators. I det følgende vil jeg komme nærmere ind på, hvordan man også kan træde frem som passende peer educator. Dette handler om, hvordan nogle elever vurderes som særligt egnede til peer education, og hvordan der i denne forbindelse lægges vægt på bestemte træk ved de enkelte elever. Sanne fortæller: ”Nogle år fungerer det [peer education, MLK] bedre end andre. Og jeg vil også sige, at jeg synes det har lidt betydning, hvilke elever der bliver udvalgt. Så er jeg med på, at vi skal give nogle elever en ekstra chance for at kunne bevise noget, jeg tror bare det er vigtigt, at der er nogle ressourcestærke, som får lov at trække et stort læs.” (Sanne:2) I citatet fortæller Sanne, at de elever, som er bedre egnet til at være passende peer educator, er ressourcestærke. I mit materiale fra Strandskolen kommer der desuden andre ord til udtryk, som beskriver de elever, som er passende peer educators. Lad mig fremhæve nogle af disse udtryk: ”de rigtige børn” (Sanne:1), ”At de er socialt kompetente” (Bente:5) og ”stærke børn” (Sanne:3). Udtrykkene sætter fokus på, hvordan de passende peer educators forstås som bl.a. ressourcestærke og socialt kompetente. Det kommer altså til udtryk, hvorledes nogle elever fremstår som egnede til peer education på baggrund af bestemte træk (ressourcestærke, socialt kompetente, stærke etc.) – disse elever skal ikke forvandles, som Mads skulle. Logikken i dette ræsonnement skal hentes i det rationale og fortolkningsrepertoire, som Bente og Sanne forstår peer education ud fra – nemlig, hvordan peer educatorerne forventes at sætte det gode eksempel i de klasser, som de er peer educators for. De særligt egnede peer educators skal være gode eksempler og kan således ikke optræde som den gennemsnitlige elev eller som ballademagere. Som beskrevet tidligere er det Sanne og Bente, som udvælger de peer educators, som de finder egnede til opgaven. Nogle elever kvalificerer sig således til at være særligt egnede til peer educator opgaven på baggrund af kvaliteter, som vedrører 84
Page 1 and 2:
Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4:
Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6:
Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8:
1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10:
skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12:
I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14:
socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16:
modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18:
således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20:
Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22:
eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24:
forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26:
nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28:
at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30:
af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32:
med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34:
5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85: En særlig involvering En fortælli
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104: endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106: antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108: teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110: at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112: Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114: 9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116: Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118: Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120: Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122: Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124: When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?