Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

oplæg med at fortælle om principperne i peer education, og om hvad der skal til for at indføre peer education på en skole. En undren vækkes Ovenstående møde med Bente blev mit første kendskab til antimobbestrategien peer education. Det var på denne konference, jeg første gang stiftede bekendtskab med Strandskolen, hvor jeg senere valgte at indsamle mit materiale til dette speciale. Ovenstående fortælling om 1.klassens forandring kan læses som en succesfuld strategi, som forvandlede en ”urolig” klasse til en ”rolig” klasse. Men hvad har fortællingen egentlig med mobning at gøre? I fortællingen nævnes fænomenet mobning ikke én gang. Hvorfor optrådte denne fortælling på en konference for strategier til bekæmpelse af mobning? Hvad har ro og uro med mobning at gøre? Dette vakte min undren, da jeg første gang mødte Bente og Strandskolen. Jeg blev nysgerrig efter at vide, hvad der var på spil for denne skole, og hvorfor de kaldte peer education for en antimobbestrategi. Jeg blev ligeledes nysgerrig efter at vide, hvordan denne skole forstår mobning, når de indførte peer education til bekæmpelse af mobning. Jeg undrede mig over, hvad peer education betød for eleverne, og hvad deres fortælling mon var? Ovenstående spørgsmål og undren vakte min nysgerrighed, og jeg måtte vide mere. Den danske mobbescene Lad os løfte blikket en smule til den danske mobbescene. Mobning er et fænomen, som har betydning for mange børns liv og hverdag i Danmark. Det er et fænomen, som alle børn i en eller anden grad er nødt til at forholde sig til. Det er et fænomen, som har store konsekvenser for de involverede parter – ikke kun for de børn, som bliver mobbet, men også for dem, som mobber og for dem, som er tilskuere til mobningen. Mobning har betydning for hele klassen (Rabøl Hansen 2005). Diverse undersøgelser viser, hvordan mobning nedbryder selvtillid og selvværd, hvordan det har betydning for børns indlæring, og hvordan det kan være helbredsskadeligt (Nielsen m.fl. 2010, Rasmussen & Due 2007). I Børnerådets undersøgelse fra 2008 giver de adspurgte børn udtryk for, at mobning som oftest foregår i klasseværelset eller i 5
skolegården (Børnerådet 2008). Vi har således med et fænomen at gøre, som blandt børn, primært foregår i skolen. I de senere år har der været et stadig større fokus på mobning i skolen. Dette har bl.a. ført til, at Folketinget i august 2009 vedtog en ændring af Folkeskoleloven, som stiller krav om, at alle folkeskoler udarbejder antimobbestrategier. Dette blev gjort for at skærpe opmærksomheden omkring mobning i folkeskolen 2 . Det er således ikke uden grund, at der rundt omkring i landet afholdes konferencer omhandlende strategier til bekæmpelse af mobning som den konference, jeg refererede til indledningsvis – for der er brug for viden på området. Dansk mobbeforskning kritiseres ofte for at være sparsom, og især i forhold til diverse tiltag og strategier til bekæmpelse af mobning mangler der forskningsbaseret viden (Kofoed & Søndergaard 2009). I foråret 2009 blev et nyt projekt skudt i gang med 50 danske skoler, som vil forsøge ”at knække mobbekurven” igennem bl.a. kurser og uddannelse af lærerne 3 . Der er således tegn på, at der også på skolerne, blandt lærerne, er et stigende fokus på mobning. Projektet ”50 skoler, der knækker mobbekurven” sætter bl.a. fokus på skolernes interesse for at gøre noget for at nedbringe mobning, men samtidig også på deres behov for viden, færdigheder og strategier i forhold til at håndtere mobning i hverdagen. Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen peger på, hvordan begrebet mobning er blevet et udvandet begreb, som er kommet til at omhandle al slags chikane mellem mennesker (Nielsen m.fl. 2010). Når man kigger nærmere på den tilgængelige litteratur, der findes omkring mobning, er der da også tegn på, at der fremtræder stor forskellighed i den måde, som vi tilbydes at forstå fænomenet mobning på. En tilgang tilbyder os at forstå mobning som et overgreb, hvor handlingerne skal straffes (Olweus 2000), en anden tilgang tilbyder os at forstå mobning som en dysfunktionel gruppedynamik (Salmivalli m.fl. 2004:252). Samtidig er der tegn på, at der findes og tilbydes et utal af mulige strategier til bekæmpelse af mobning. Dansk Center for Undervisningsmiljø har bl.a. udgivet diverse metodehåndbøger og oprettet internetportaler omhandlende bekæmpelse af mobning, som skal hjælpe praktikere og andre i at finde egnede 2 Se bl.a. www.uvm.dk 3 Se bl.a. ”50 skoler der knækker mobbekurven” (Se litteraturliste for uddybning). 6
Page 1 and 2: Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4: Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6: Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7: 1. Indledning En observation Vi bef
Page 11 and 12: I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60:
6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62:
søger på peer education på inter
Page 63 and 64:
Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66:
Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68:
ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70:
I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72:
Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74:
magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76:
Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78:
den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80:
Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82:
I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84:
Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86:
En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88:
forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90:
selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92:
educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94:
egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96:
Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98:
Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100:
lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102:
Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104:
endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106:
antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108:
teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110:
at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112:
Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114:
9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?