Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Teknologien i praksis på Strandskolen Jeg er interesseret i, hvordan peer education fungerer i praksis på skolen og derfor spørger jeg Bente om følgende: Mia:” Ok. Hvordan fungerer peer education lige nu på skolen. Virker det?” Bente: ”Altså jeg vil nok sige, at det her år er vores værste år overhovedet og det er der to grunde til: Altså dels at der er blevet lavet en beslutning om at der skal være udeordning i det frikvarter som er det frikvarter som vi har til peer education (…)der er i det hele taget nogle fysiske problemer i forhold til at få det til at virke og det har så betydet at det har været træls, for de der peer educators for så har de forsøgt at rende rundt i halen på de der små, så vi har ikke rigtig kunne få det til at fungere (…)og man kan sige sådan er det, det er ikke noget man har villet, altså man har ikke villet hælde peer education ud med badevandet, men det er sket sådan.” (Bente:3) I ovenstående citat får vi bl.a. indblik i, at skolen har besluttet, at de skal have udeordning, hvilket betyder, at alle eleverne skal være ude i hvert frikvarter. Dette har, ifølge Bente, efterfølgende givet svære fysiske rammer for peer educatorerne, da de så ikke længere kan gå ned i de mindre elevers klasseværelse, men i stedet må lede efter dem i skolegården. I citatet siger Bente, at man ikke har ønsket at hælde peer education ud med badevandet. Jeg vælger at tolke denne udtalelse på følgende måde: At skolen har taget en beslutning om at indføre udeordning ikke har handlet om, at man ikke fandt peer education vigtigt længere, men i stedet handler om, at der er flere modstridende kræfter og behov på spil inden for skolerummet – og at det er vilkårligt og tilfældigt, hvad og hvem som får lov at fylde. Både Bente og Sanne fortæller, hvorledes det har været en fortløbende diskussion på lærerværelset om, hvorvidt der skal være udeordning eller ej. Sanne siger bl.a. følgende: ”Det er en skole der gerne vil tænke på det sunde og det er en rigtig fin beslutning”. (Sanne:3) 75
Ifølge Sanne handler det således om også at prioritere et sundt udeliv for skolens elever. Ovenstående udtalelser peger på, at peer education træder ind på et felt, der udgøres af mange kræfter og behov. At der på Strandskolen konstant foregår en kamp mellem, hvad der skal prioriteres at arbejde med og hvordan. Det er også det, vi ser tegn på, når nogle lærere er modvillige overfor peer education – måske synes de, der er andet, der skal arbejdes med i stedet for mobning, eller måske har de andre idéer til, hvordan der skal arbejdes med mobning. Sanne fortæller, at hun tror nogle af de modvillige lærere bl.a. har følt sig presset på tid og derfor ikke har prioriteret arbejdet med peer education. Det felt, som folkeskolen befinder sig indenfor – og som peer education rammer ind i ‐ præges i dag i høj grad af det, man ville kunne kalde ”school‐effectivness” diskursen (Hermansen m.fl. 2007). Her handler det om at skabe skoler, som har fokus på høj faglighed ‐ det handler om at skabe gode og dygtige elever, som bl.a. har læsefærdighederne i orden og som kan score højt i de internationale test, som eksempelvis PISA 23 . Inden for denne diskurs er fokus på, hvordan man opnår effektive skoler, som skaber fagligt dygtige elever. Dette emne har stor almen interesse og diskuteres ofte i både pressen og blandt politikere (Hermansen m.fl. 2007). Der er således tegn på, at der stilles krav – fra flere sider ‐ til både lærere og elever om at have fokus på fagligheden – og det kan derfor være svært som lærer også at afse tid til at arbejde for at forebygge mobning. Det er måske dette Strandskolens diskussion omkring udeordning og/eller peer education handler om. I hvert fald kan man forestille sig, at ovenstående diskussioner er med til at sætte betingelser for, hvordan udeordning, spiseordninger etc. ‐ og også peer education ‐ forhandles på Strandskolen. Det kan således være vilkårligt, hvad og hvem, som får lov at fylde, vinder plads, tid og rum i disse forhandlinger. Opsamling på analysedel 2 Vi har i ovenstående afsnit set, hvordan peer education opstår som en antimobbestrategi på baggrund af et krav fra kommunen om at arbejde med at skabe mobbefri miljøer. Jeg har været inde på, hvordan der direkte kobles fra kravet om antimobbestrategi til peer 23 OECD’s program for internationale test på skoleområdet. 76
Page 1 and 2:
Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4:
Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6:
Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8:
1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10:
skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12:
I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14:
socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16:
modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18:
således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20:
Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22:
eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24:
forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26:
nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77: den samtidig kobles på hende som s
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104: endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106: antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108: teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110: at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112: Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114: 9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116: Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118: Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120: Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122: Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124: When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?