Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Teknologien i praksis på Strandskolen
Jeg er interesseret i, hvordan peer education fungerer i praksis på skolen og derfor
spørger jeg Bente om følgende:
Mia:” Ok. Hvordan fungerer peer education lige nu på skolen. Virker det?”
Bente: ”Altså jeg vil nok sige, at det her år er vores værste år overhovedet og det er der to
grunde til: Altså dels at der er blevet lavet en beslutning om at der skal være
udeordning i det frikvarter som er det frikvarter som vi har til peer education (…)der er
i det hele taget nogle fysiske problemer i forhold til at få det til at virke og det har så
betydet at det har været træls, for de der peer educators for så har de forsøgt at
rende rundt i halen på de der små, så vi har ikke rigtig kunne få det til at fungere
(…)og man kan sige sådan er det, det er ikke noget man har villet, altså man har ikke
villet hælde peer education ud med badevandet, men det er sket sådan.” (Bente:3)
I ovenstående citat får vi bl.a. indblik i, at skolen har besluttet, at de skal have
udeordning, hvilket betyder, at alle eleverne skal være ude i hvert frikvarter. Dette har,
ifølge Bente, efterfølgende givet svære fysiske rammer for peer educatorerne, da de så
ikke længere kan gå ned i de mindre elevers klasseværelse, men i stedet må lede efter
dem i skolegården. I citatet siger Bente, at man ikke har ønsket at hælde peer education
ud med badevandet. Jeg vælger at tolke denne udtalelse på følgende måde: At skolen har
taget en beslutning om at indføre udeordning ikke har handlet om, at man ikke fandt peer
education vigtigt længere, men i stedet handler om, at der er flere modstridende kræfter
og behov på spil inden for skolerummet – og at det er vilkårligt og tilfældigt, hvad og
hvem som får lov at fylde. Både Bente og Sanne fortæller, hvorledes det har været en
fortløbende diskussion på lærerværelset om, hvorvidt der skal være udeordning eller ej.
Sanne siger bl.a. følgende:
”Det er en skole der gerne vil tænke på det sunde og det er en rigtig fin beslutning”.
(Sanne:3)
75