Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
det være ledelsens opgave at påtvinge de modvillige lærere at arbejde med peer<br />
<strong>education</strong>. Bente ønsker ikke at tage dette ansvar på sig. I stedet anser Bente det som sin<br />
opgave at ”lade ringene brede sig”, som vi så i ovenstående citat – det er dette hun ser,<br />
som hendes mulighed <strong>for</strong> at omvende modvillige lærere. Både Sanne og Bente<br />
fremhæver, at Strandskolen har haft mange skiftende ledere gennem de sidste 4‐5 år –<br />
faktisk i al den tid de har haft peer <strong>education</strong>, og at dette har haft betydning <strong>for</strong>, hvilket<br />
ansvar ledelsen har haft i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> peer <strong>education</strong>. Sanne og Bente har ikke oplevet, at<br />
skolens ledelse har taget peer <strong>education</strong> på sig som deres ansvar, hvilket de bl.a.<br />
begrunder i disse mange skift af ledere.<br />
På baggrund af interviewene med Sanne og Bente er der tegn på, at peer <strong>education</strong><br />
som antimobbestrategi ikke er blevet indført som en direkte top‐down<br />
ledelsesbeslutning. Derimod viser mit materiale fra Strandskolen, at især Bente som<br />
subjekt har været vigtig <strong>for</strong> indførelsen og <strong>for</strong>ståelsen af peer <strong>education</strong>. Bente er, som<br />
beskrevet, tovholder <strong>for</strong> peer <strong>education</strong>, og det, at indføre peer <strong>education</strong> på<br />
Strandskolen, var oprindeligt hendes idé. Bente rejser desuden rundt i Danmark og<br />
<strong>for</strong>tæller om peer <strong>education</strong>, som en succesfuld antimobbestrategi, på diverse skoler og<br />
konferencer. Bente indtræder således i en vigtig subjektposition i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> at<br />
trans<strong>for</strong>mere peer <strong>education</strong> som antimobbestrategi. Dette, kombineret med en ledelse,<br />
som ikke melder sig ind i projektet, giver Bente et stort handlerum i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> <strong>for</strong>ståelsen<br />
og udøvelsen af peer <strong>education</strong>. Det store handlerum kommer <strong>til</strong> udtryk ved, at Bente får<br />
mulighed <strong>for</strong> at indtræde i en magtfuld subjektposition, idet hun udøver en vis<br />
definitionsmagt i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong>, hvordan peer <strong>education</strong> skal <strong>for</strong>stås og udøves. Det bliver<br />
Bentes tolkninger og <strong>for</strong>ståelser af peer <strong>education</strong>, som bliver betydningsfulde <strong>for</strong>,<br />
hvordan peer <strong>education</strong> betydningssættes på Strandskolen. Det bliver Bentes tolkninger<br />
af virkningerne af peer <strong>education</strong>, som kommer <strong>til</strong> at fremstå som troværdige. Bente har<br />
således et vist ejerskab over teknologien. Samtidig kan Bentes position også være en<br />
sårbar position – og hendes handlerum kan ses som indsnævret ‐ da det er denne<br />
position, som er fremtrædende og synlig, hvis teknologien bliver kritiseret eller ikke synes<br />
at ”virke”. Derudover kan man pege på, at Bentes betydningsfulde subjektposition, samt<br />
hendes ejerskab <strong>for</strong> peer <strong>education</strong> også gør selve teknologien skrøbelig og sårbar, idet<br />
73