Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

trivsel, som skal hæmme mobning blandt elever, skal der være ro og orden i klassen? Der anes en selvfølgelig sammenhæng mellem trivsel i form af ro og orden og fraværet af mobning blandt eleverne. Helle Rabøl Hansen beskriver på baggrund af sit feltarbejde omhandlende lærerpositioner i mobbepraksisser, hvorledes ro og orden kommer til at optræde som forsikring mod mobning og garanti for trivsel. Hun beskriver, hvorledes der blandt lærere opstår en påstand om, at ro i undervisningen betyder ro i elev‐relationerne i form af ingen mobning, og dette kan komme til at skygge for en forståelse af elev‐elev relationerne (Rabøl Hansen 2009:165). Det er den samme betydningsforskydning, der anes på Strandskolen. Hvis vi samtidig vender blikket tilbage til Bentes udtalelse om at ”have ramt en guldåre” handler det så om at have ramt en guldåre, der skaber ro og orden i klassen? Og er det på denne måde Strandskolen vælger at transformere peer education til en antimobbestrategi? I mit materiale fra Strandskolen fremstår Forvandlingsfortællingen som en magtfuld fortælling, som er med til at orientere aktørerne på Strandskolen, når de skal forholde sig til peer education. Ro og orden som garanti for trivsel kommer til at fremstå som vigtige ord, når peer education transformeres til en antimobbestrategi, og dette kan muligvis komme til at skygge for forståelsen af mobningens kompleksitet. Med fokus på ro og orden som vigtige ingredienser for at opnå trivsel (Rabøl Hansen 2009:163) bliver det måske ikke muligt at få øje på den mobning, som ikke larmer, som ikke nødvendigvis kan høres eller ses (Rasmussen 2009:62) – den mobning, som ikke nødvendigvis skaber uro. Man kan samtidig fristes til at tænke, at når peer education blev valgt ved et tilfælde og pga. krav fra kommunen, samt når Forvandlingsfortællingen fremstår så magtfuld, som den gør, kan det komme til at skygge for, at lærerne tager en diskussion om, hvad de forstår ved mobning samt, at de opnår indsigt i forskellige antimobbestrategier og således forholder sig til, hvorvidt peer education egentlig hjælper med at forebygge mobning ‐ eller om det mere handler om at skabe ro og orden. Helle Rabøl Hansen og Klaus Henriksen påpeger, at risikoen ved at en skole ikke får gennemdiskuteret en tilvalgt mobbedefinition, kan betyde, at de ikke får øje for mobningens kompleksitet (Henriksen & Rabøl Hansen 2006). 71
Det er vist blevet tid til at inddrage nogle flere aktører. Lad os nu undersøge, hvordan peer education blev modtaget af skolens øvrige lærere og ledelse. Modtagelsen af peer education og ledelsens ansvar Jeg er nysgerrig på, hvordan peer education er blevet modtaget af skolens øvrige lærere og ledelse og jeg har derfor spurgt Bente og Sanne om dette. Begge fortæller om, hvordan peer education har fået en blandet modtagelse. Bente fortæller bl.a. følgende: ”Der har været lærere, som har været direkte imod, som simpelthen har smidt peer educatorerne ud, når de kom, og der er også mange, der aldrig nogensinde fandt ud af, hvad det handlede om, der ikke satte sig ind i det, og sådan er det. Det kan ikke nytte noget at lade sig gå på af det, men altså som vi siger, vi bliver ved med at kaste sten ud og ringene bliver ved med at brede sig og det har det gjort.” (Bente:2) Citatet viser, at den blandende modtagelse af peer education handlede om, at der var lærere, som var imod peer education, og der var lærere, som ikke havde sat sig ind i peer education. Dette peger ligeledes på, at det ikke tyder på, at lærerne har diskuteret formålet med peer education, når nogle lærere ikke engang har sat sig ind i strategien. Både Bente og Sanne fortæller, hvordan det kan vanskeliggøre arbejdet med peer education, at nogle lærere har været imod strategien. Samtidig fortæller de begge to om, hvordan de som ”almindelige” lærere ikke har lyst til at påtvinge deres kollegaer at arbejde med peer education. Bente siger bl.a.: ”Men altså som kollegaer, det har Sanne og jeg været enige om, at der vil vi ikke ind, vi vil gerne spørge, om vi kan hjælpe med noget for at få det til at fungere, men vi vil ikke ind og sige: Det er en beslutning, du skal bare gøre det. Det vil vi ikke som kolleger gøre. Det er ledelsens opgave.” (Bente:3) I citatet anes en klar forventning om, hvilket ansvar ledelsen forventes at have i forhold til peer education, samt hvilket ansvar de to tovholdere forventes at have. Ifølge Bente må 72
Page 1 and 2:
Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4:
Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6:
Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8:
1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10:
skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12:
I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14:
socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16:
modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18:
således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20:
Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22:
eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104: endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106: antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108: teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110: at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112: Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114: 9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116: Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118: Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120: Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122: Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124: When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?