Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

trivsel, som skal hæmme mobning blandt elever, skal der være ro og orden i klassen? Der
anes en selvfølgelig sammenhæng mellem trivsel i form af ro og orden og fraværet af
mobning blandt eleverne.
Helle Rabøl Hansen beskriver på baggrund af sit feltarbejde omhandlende
lærerpositioner i mobbepraksisser, hvorledes ro og orden kommer til at optræde som
forsikring mod mobning og garanti for trivsel. Hun beskriver, hvorledes der blandt lærere
opstår en påstand om, at ro i undervisningen betyder ro i elev‐relationerne i form af ingen
mobning, og dette kan komme til at skygge for en forståelse af elev‐elev relationerne
(Rabøl Hansen 2009:165). Det er den samme betydningsforskydning, der anes på
Strandskolen. Hvis vi samtidig vender blikket tilbage til Bentes udtalelse om at ”have ramt
en guldåre” handler det så om at have ramt en guldåre, der skaber ro og orden i klassen?
Og er det på denne måde Strandskolen vælger at transformere peer education til en
antimobbestrategi? I mit materiale fra Strandskolen fremstår Forvandlingsfortællingen
som en magtfuld fortælling, som er med til at orientere aktørerne på Strandskolen, når de
skal forholde sig til peer education. Ro og orden som garanti for trivsel kommer til at
fremstå som vigtige ord, når peer education transformeres til en antimobbestrategi, og
dette kan muligvis komme til at skygge for forståelsen af mobningens kompleksitet. Med
fokus på ro og orden som vigtige ingredienser for at opnå trivsel (Rabøl Hansen 2009:163)
bliver det måske ikke muligt at få øje på den mobning, som ikke larmer, som ikke
nødvendigvis kan høres eller ses (Rasmussen 2009:62) – den mobning, som ikke
nødvendigvis skaber uro. Man kan samtidig fristes til at tænke, at når peer education blev
valgt ved et tilfælde og pga. krav fra kommunen, samt når Forvandlingsfortællingen
fremstår så magtfuld, som den gør, kan det komme til at skygge for, at lærerne tager en
diskussion om, hvad de forstår ved mobning samt, at de opnår indsigt i forskellige
antimobbestrategier og således forholder sig til, hvorvidt peer education egentlig hjælper
med at forebygge mobning ‐ eller om det mere handler om at skabe ro og orden. Helle
Rabøl Hansen og Klaus Henriksen påpeger, at risikoen ved at en skole ikke får
gennemdiskuteret en tilvalgt mobbedefinition, kan betyde, at de ikke får øje for
mobningens kompleksitet (Henriksen & Rabøl Hansen 2006).
71