Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

”normal” klasse, og denne forvandling tilskriver Bente, at hun sendte større elever, som
ifølge hende var socialt kompetente, ned i klassen. I citatet får vi ikke indsigt i, hvad det vil
sige at være en normal klasse – Bente åbner dog op for, at en normal klasse må være
noget andet end en klasse med støj og uro, samtidig med at det ikke bliver til en
”dukseklasse”. ”Forvandlingsfortællingen”, som jeg har valgt at kalde denne fortælling,
omhandler altså, hvordan man ved at bruge større og socialt kompetente elever kan
forvandle en klasse fra at være urolig (unormal?) til at være normal (rolig?). Lad mig
bringe et citat mere på banen:
”Vi(…) forsøger at programmere de der unge til, at det de skal gøre, er at gå ned og så
skal de være rollemodeller og så skal de intervenere, hvis der er konflikter.” (Bente:1)
I dette citat fortæller Bente, at de større elever skal ”programmeres” til at være
rollemodeller samt intervenere ved konflikter. Derudover pegede Bente i det foregående
citat på, at de større elever skulle være socialt kompetente. Vi har tidligere set, at peer
educatorerne skal undervises i at løse konflikter hensigtsmæssigt, men vi får i
ovenstående citater ikke meget indsigt i, hvad det egentlig vil sige at være rollemodeller
eller socialt kompetente. Jeg har i mit materiale fra Strandskolen ikke været i stand til at
finde beskrivelser eller italesættelser af, hvad det er, de større elever gør helt konkret –
andet end, at de er rollemodeller og socialt kompetente elever. At der ikke findes fyldige
beskrivelser på, hvad de større elever gør, bliver interessant, idet de større elever netop
tilskrives at stå for selve forvandlingen af den urolige klasse. Man fristes til at tænke, at
det også handler om trylleri – at de større elever er sammen med de mindre elever og –
vupti ‐ er de smittet med god indflydelse. Hvad det er de større elever rent konkret gør,
kommer i mit materiale til at fremstå som en form for tavs viden. Hos Bente og Sanne
kommer det til at fremstå, som om selve handlingen – hvad de større elever gør – ikke er
lige så vigtigt eller spændende som effekten, det man får ud af peer education.
Som tidligere beskrevet stiftede jeg første gang bekendtskab med Bente,
Strandskolen og peer education på en konference omhandlende effekter af diverse
antimobbestrategier. Ovenstående Forvandlingsfortælling var ved denne konference en
69