Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

aggrund af citatet får man således indtryk af, at faglige pædagogiske argumenter
omkring peer educations konkrete anvendelighed overfor netop mobning ikke så ud til at
fylde meget, da beslutningen skulle tages. Eventuelle faglige argumenter overfor
metoden i forhold til mobning kommer således til at fremstå som umarkeret i forhold til
valget af peer education. At det blev Bente, som blev tovholder for peer education,
handlede, ifølge Bente, mest af alt om, at det var hende, som var ansvarlig for de
internationale projekter på skolen.
Det, som her beskrives som afgørende for valget af peer education, er således det
internationale projekt peer education, som egentlig omhandlede noget helt andet end
mobning – og det er også det, som tales frem som begrundelse for, at Bente vælges som
tovholder. Det bliver således skolens ansvar at transformere teknologien til et
antimobberedskab, og i denne transformation spiller Bente en væsentlig rolle, hvilket jeg
skal uddybe yderligere i de følgende afsnit. Samtidig peges der på, at der blev stillet krav
om, at Strandskolen skulle præsentere en strategi for kommunen. Strandskolen vælger
efterfølgende at anvende en metode, som kan anvendes til mange forskellige formål, og
som ikke specifikt er udarbejdet til mobning (se analysedel 1), hvilket afspejler en stor
tilfældighed i valget. Man kan få indtryk af, at det, som blev afgørende for valget af peer
education som antimobbestrategi, ligeledes handler om, at skolen skal kunne fremvise, at
de gør noget, frem for hvad de gør. Synlighed i forhold til at gøre noget kommer således
til at fremstå som vigtig. Denne synlighed i forhold til mobning er også noget, som tages
op af DCUM, som har lanceret et Danmarkskort (DCUM 2008), hvor skoler, som handler
aktivt for at minimere mobning og forbedre undervisningsmiljøet, har mulighed for at
blive skrevet på og således blive profileret som handlekraftige skoler. Rasmussen peger
på, at dette kort måske har den effekt, at skolerne bliver mere optaget af deres synlighed
i forhold til at handle på mobning frem for, hvilke metoder og teknologier, de vælger at
gøre sig synlige igennem (Rasmussen 2009:45). Man kan ligeledes få samme indtryk, når
man kigger på Strandskolens begrundelse for valget af peer education som
antimobbestrategi.
Nu er det blevet tid til at forfølge nogle flere af de fortællinger, som er med til at
betydningssætte og transformere peer education som en antimobbestrategi på
67