Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

I ovenstående citat kommer det til udtryk, hvordan peer education blev igangsat som
antimobbestrategi på baggrund af et krav fra kommunen om at arbejde med mobning.
Desuden gives der udtryk for, at muligheden for at forstå peer education som
antimobbestrategi opstod på baggrund af et tilfælde i og med, at Strandskolen i forvejen
deltog i et internationalt samarbejde, som blev kaldt peer education. Målet med dette
internationale projekt var, ifølge Bente, noget andet end mobning, men i og med at
Strandskolen havde svært ved at indfri det oprindelige mål med det internationale peer
education projekt, besluttede de at afprøve peer education på mobning i stedet.
Bente fremhæver, at ved at vælge peer education som antimobbestrategi ”ramte de
en guldåre”. Udtrykket giver associationer til guldgravere, der graver tilfældigt efter guld,
og pludselig er de heldige at finde det rette sted, den rette åre, som gør én rig og lykkelig.
Når det tilfældige valg af peer education som antimobbestrategi bliver talt frem som ”at
ramme en guldåre”, kan man få indtrykket af, at skolen og skolens aktører har ”gravet”
tilfældigt blandt mulige antimobbestrategier og pludselig er stødt på peer education, som
nu har gjort dem ”rige og lykkelige”. Denne form for italesættelse af peer education
skaber nysgerrighed efter at vide, hvad mon de så er blevet rige og lykkelige på? Er det på
mindre mobning og mere trivsel? Jeg skal vende tilbage til dette om lidt. Først skal jeg
bringe endnu et citat fra Bente på banen:
Mia: ”Kan du huske, hvilke diskussioner I havde forud for, at det [Peer education, MLK]
ligesom blev en del af skolen?”
Bente: ”Nej men det var de der to ting: At vi var i det der projekt [Det internationale peer
education projekt, MLK] og så også, at nu skulle der altså ligge en mobbehandleplan.”
(Bente:3)
I ovenstående citat italesætter Bente, hvorledes valget af peer education bl.a. handlede
om, hvorledes Strandskolen kunne indfri kommunens krav om at udarbejde en
mobbehandleplan. På denne måde kunne de ”(…)slå to fluer med et smæk.” (Bente:3),
som Bente uddyber senere i interviewet, idet de både indfriede kommunens krav om at
arbejde med mobning og fandt ud af at arbejde med metoden peer education. På
66