Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

Analysedel 2 ‐ En teknologi installeres Indledning Som tidligere skrevet vælger jeg at iagttage peer education som en styringsteknologi med et bestemt rationale og med et bestemt sigte for øje. Dominerende rationaler og fortællinger er ikke uskyldige. De er nemlig med til at sætte rammen for, hvad det bliver muligt at tænke og gøre (Kofoed m.fl. 2010:40). Vi så i ovenstående analyse, hvorledes Strandskolen trak på forskellige rationaler, når peer education og mobning skulle defineres, hvilket stiller krav til Strandskolen om at legitimere deres valgte strategi som antimobbestrategi. Jeg vil i de følgende afsnit, på baggrund af mit materiale fra Strandskolen, forsøge at komme nærmere en forståelse af, hvilket formål peer education har som teknologi, og hvordan teknologien blev installeret, italesat og modtaget på skolen, samt hvordan teknologien fungerer i praksis. Et tilfælde Jeg vil starte med at lade Bente fortælle, hvorledes peer education blev en del af skolens antimobbestrategi. Bente fortæller, hvordan kommunen i 2003 gav besked om, at alle skoler i kommunen skulle arbejde på at blive mobbefri zoner. Hun uddyber: ”Og samtidigt var vi gået ind i et internationalt samarbejde som hed Peer education, men det var så gymnasier og deres sigte, det var faktisk mest, at unge skulle informere unge om narko, kriminalitet og sådan nogle lidt hårde ting og det kunne vi ikke rigtig finde ud af, hvordan vi skulle bruge, men så tænkte vi, at vi kunne jo prøve at kombinere det med, at unge skulle hjælpe med at forhindre mobning. Og det var egentlig lidt et tilfælde og vi synes jo, at vi simpelthen ramte en guldåre” (Bente:1) 65
I ovenstående citat kommer det til udtryk, hvordan peer education blev igangsat som antimobbestrategi på baggrund af et krav fra kommunen om at arbejde med mobning. Desuden gives der udtryk for, at muligheden for at forstå peer education som antimobbestrategi opstod på baggrund af et tilfælde i og med, at Strandskolen i forvejen deltog i et internationalt samarbejde, som blev kaldt peer education. Målet med dette internationale projekt var, ifølge Bente, noget andet end mobning, men i og med at Strandskolen havde svært ved at indfri det oprindelige mål med det internationale peer education projekt, besluttede de at afprøve peer education på mobning i stedet. Bente fremhæver, at ved at vælge peer education som antimobbestrategi ”ramte de en guldåre”. Udtrykket giver associationer til guldgravere, der graver tilfældigt efter guld, og pludselig er de heldige at finde det rette sted, den rette åre, som gør én rig og lykkelig. Når det tilfældige valg af peer education som antimobbestrategi bliver talt frem som ”at ramme en guldåre”, kan man få indtrykket af, at skolen og skolens aktører har ”gravet” tilfældigt blandt mulige antimobbestrategier og pludselig er stødt på peer education, som nu har gjort dem ”rige og lykkelige”. Denne form for italesættelse af peer education skaber nysgerrighed efter at vide, hvad mon de så er blevet rige og lykkelige på? Er det på mindre mobning og mere trivsel? Jeg skal vende tilbage til dette om lidt. Først skal jeg bringe endnu et citat fra Bente på banen: Mia: ”Kan du huske, hvilke diskussioner I havde forud for, at det [Peer education, MLK] ligesom blev en del af skolen?” Bente: ”Nej men det var de der to ting: At vi var i det der projekt [Det internationale peer education projekt, MLK] og så også, at nu skulle der altså ligge en mobbehandleplan.” (Bente:3) I ovenstående citat italesætter Bente, hvorledes valget af peer education bl.a. handlede om, hvorledes Strandskolen kunne indfri kommunens krav om at udarbejde en mobbehandleplan. På denne måde kunne de ”(…)slå to fluer med et smæk.” (Bente:3), som Bente uddyber senere i interviewet, idet de både indfriede kommunens krav om at arbejde med mobning og fandt ud af at arbejde med metoden peer education. På 66
Page 1 and 2:
Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4:
Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6:
Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8:
1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10:
skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12:
I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14:
socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16:
modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63 and 64: Strandskolens definition af mobning
Page 65 and 66: Det rationale, som fremstår som do
Page 67: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104: endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106: antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108: teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110: at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112: Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114: 9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116: Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118: Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?