Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

More documents

Recommendations

Info

centrale placering i mobbehandlinger. Han beskriver mobbere og ofre som bestemte personlighedstyper med bestemte adfærdsmønstre og mobning som en ondsindet adfærd (Olweus 2000). Tidsperspektivet fremhæves ligeledes i Strandskolens definition af mobning, som vigtigt for, at noget kan forstås og genkendes som mobning. Dette er også en logik, som bygger på den mobbeforståelse, som Olweus er fortaler for. Strandskolens mobbedefinition ‐ som den er fæstnet på skrift ‐ læner sig således op af det, som jeg i kapitel 2 definerede som det herskende paradigme indenfor mobbefeltet, hvor årsagen til mobning skal findes i individuel aggression (Schott 2009). Efter definitionen på mobning følger en beskrivelse af, hvordan der handles overfor mobning. Handleplanen er opdelt i to dele, hvor den ene del beskæftiger sig med, hvad der skal gøres akut, hvis mobning finder sted. I denne del beskrives det, hvad henholdsvis lærere og elever skal gøre, når der finder mobning sted på skolen. Her nævnes bl.a., hvordan eleverne skal sige fra overfor mobning, både hvis de selv udsættes for det, men også hvis de oplever, at andre udsættes for det. Lærernes opgave er at tage alvorlige samtaler med mobberne og offeret og finde frem til årsagen til mobning samt evt. løsninger på mobningen (se bilag 1). Denne del af handleplanen læner sig således op af den tilvalgte mobbedefinition i og med, at der lægges vægt på at tage hånd om konkrete involverede individer. Olweus’ individorienterede fokus lægger netop op til, at interventioner mod mobning rettes mod konkrete udpegede individer (Rabøl Hansen 2009:143). Den anden del af handleplanen forholder sig til, hvordan mobning kan forebygges, og det er her peer education nævnes. Skolens forebyggende arbejde i forhold til mobning handler, ifølge mobbehandleplanen, bl.a. om etablering af klasseregler for god opførsel samt indførelsen af peer education (se bilag 1). At Strandskolen vælger at indføre peer education som en del af deres forebyggende antimobbearbejde nuancerer ovenstående mobbedefinition, idet netop tilvalget af peer education som antimobbestrategi nærmere lægger op til at arbejde med fællesskabet og på den måde skabe trivsel på skolen, som i sidste ende så skal forebygge mobning (DCUM 2006:137). Der kobles således ikke direkte mellem mobbedefinition og antimobbestrategi, og det tyder på, at Strandskolen trækker på forskellige rationaler, når de definerer henholdsvis mobning og peer education. 61
Det rationale, som fremstår som dominerende i den forebyggende del af mobbehandleplanen, peger på peer education som trivselsfremmende. Der lægges vægt på de grundlæggende og dominerende rationaler omkring peer education; f.eks. hvordan peer educatorerne uddannes i konflikthåndtering og kommunikation, samt at unge mennesker lærer effektivt af hinanden og ofte er tryggere ved at tale med jævnaldrende. Der anes samtidig en forventning om, at positiv konflikthåndtering forebygger mobning. Nu er det blevet tid til at bevæge sig ind på Strandskolen og møde aktørerne herfra. Peer education som forebyggende og indgribende antimobbestrategi I Strandskolens mobbehandleplan beskrives der en sammenhæng imellem peer education og mobning. Vi skal nu høre, hvordan to af skolens aktører forstår denne sammenhæng. Lad os først høre, hvad Bente siger. Bente mødte vi første gang i dette speciales indledning – Bente er lærer på Strandskolen og tovholder for peer education: ”Vi har en sådan en mobbehandleplan, som i princippet er delt op i to, altså forebyggelse, hvor [der er, MLK] peer education og at alle klasser laver aftaler, nogle regler for, hvordan man opfører sig.” (Bente:1) Bente refererer til mobbehandleplanen, hvor peer education beskrives som en forebyggende indsats overfor mobning. Samme italesættelse kommer til udtryk hos Sanne. Sanne er også lærer på Strandskolen, og hun er desuden, sammen med Bente, tovholder for peer education: Mia: ”Har peer education noget med mobning at gøre, eller hvad har det med mobning at gøre?” Sanne: ”Det skulle jo gerne være en forhindrende… øhh det skulle gerne være forebyggende. Både forebyggende og indgribende i mobning (…) sommetider ser os lærere ikke, hvad der sker i pauserne og at de så melder tilbage til os, hvis de oplever et eller andet. ” (Sanne:1) 62
Page 1 and 2:
Mia Lund Kongsbak Peer education Et
Page 3 and 4:
Titel: Peer education - et redskab
Page 5 and 6:
Subjektpositioner og identitetsdann
Page 7 and 8:
1. Indledning En observation Vi bef
Page 9 and 10:
skolegården (Børnerådet 2008). V
Page 11 and 12:
I de følgende afsnit vil jeg førs
Page 13 and 14: socialkonstruktionisme skal forstå
Page 15 and 16: modsætning til den tilgang, som ka
Page 17 and 18: således at 5.klasses peer educator
Page 19 and 20: Kapitel 8 (Perspektivering) diskute
Page 21 and 22: eleverne kompetente til at styre si
Page 23 and 24: forstår mobning som en slags samfu
Page 25 and 26: nødvendigvis har noget uformelt at
Page 27 and 28: at være for tilfældigt sammensat,
Page 29 and 30: af peer education som antimobbestra
Page 31 and 32: med interviewet at invitere til at
Page 33 and 34: 5), der tager udgangspunkt i proble
Page 35 and 36: således kort vende tilbage til det
Page 37 and 38: mobbefelt. Der er igennem tiden ble
Page 39 and 40: tidligere professionel indenfor bø
Page 41 and 42: mobning. Dette betyder, at jeg har
Page 43 and 44: Subjektivering og diskurs Jeg har t
Page 45 and 46: Der er således fokus på subjekter
Page 47 and 48: 2003:43). Jeg ønsker med dette spe
Page 49 and 50: er en fiksering, der indebærer eks
Page 51 and 52: Dean fremhæver, at styringsteknolo
Page 53 and 54: 1992: 90, Jørgensen & Phillips 199
Page 55 and 56: 5. Analysestrategier Begrebet analy
Page 57 and 58: kan bringe forandring.”(Staunæs
Page 59 and 60: 6. Analyse Følgende kapitel præse
Page 61 and 62: søger på peer education på inter
Page 63: Strandskolens definition af mobning
Page 67 and 68: ligesom andre danske skoler, forsø
Page 69 and 70: I ovenstående citat kommer det til
Page 71 and 72: Strandskolen. Jeg vil starte med at
Page 73 and 74: magtfuld og betydningsfuld fortæll
Page 75 and 76: Det er vist blevet tid til at inddr
Page 77 and 78: den samtidig kobles på hende som s
Page 79 and 80: Ifølge Sanne handler det således
Page 81 and 82: I det følgende analyseafsnit vil j
Page 83 and 84: Mads’ forvandling Mads er elev i
Page 85 and 86: En særlig involvering En fortælli
Page 87 and 88: forvandling betød, at han nu kunne
Page 89 and 90: selv. I denne sammenhæng får vi b
Page 91 and 92: educators. Staunæs beskriver, hvor
Page 93 and 94: egen skolegang (ved f.eks. at komme
Page 95 and 96: Analysedel 4 - At sætte forskelle
Page 97 and 98: Strandskolen tyder ovenstående cit
Page 99 and 100: lærerne til peer educatorerne, som
Page 101 and 102: Malte: ”På grund af, at jeg ved,
Page 103 and 104: endnu en selvfølgelighed, som virk
Page 105 and 106: antimobbestrategi på Strandskolen,
Page 107 and 108: teknologi er med til at sætte stan
Page 109 and 110: at tilføje, at jeg ikke er interes
Page 111 and 112: Skulle jeg i stedet åbne op for en
Page 113 and 114: 9. Litteraturliste Andenæs, A. (19
Page 115 and 116:
Farrington, D. P. & M.M. Ttofi (200
Page 117 and 118:
Kitzinger, C. & S. Wilkinson (1996)
Page 119 and 120:
Olweus, Dan (2000): Mobning i skole
Page 121 and 122:
Villadsen, K. (2006): Forord til de
Page 123 and 124:
When peer education is used as an a
show all

Mia Lund Kongsbak - Peer education Et redskab til - Institut for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?